Efter brevet

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fjollede rundt til Lughnasadh med Ailis C. Finnigan , Bertram, Rupert, Robin B. Cresswell og Rufus B. Cresswell , men på et tidspunkt i løbet af eftermiddagen var han blevet væk fra dem alle fem og stod alene med et halvspist kandiseret æble i den ene hånd og hang lidt. Han fik øje på en meget velkendt pige og satte lidt fut i fejemøjet, for at komme op på siden af hende.

"Parker! Hey vent, Penelope Parker!"

[Penelope Parker]

Parker elskede Lughnasadh, ligesom hun elskede Beltane. Og alle andre festligheder, der ellers foregik i Hogsmeade i løbet af ferierne. Hun var fulgtes med sin far og Saori Mikazuki, som hun havde lovet at passe godt på, men selvfølgelig havde mistet fuldstændig ud af syne på et tidspunkt.

Det var hende, hun gik og ledte efter, da en velkendt stemme lød bag hende og fik hende til at glemme mere eller mindre alt om sin mission. "Hey du," hilste hun med et uundgåeligt skævt smil.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan standsede op og så helt lettet ud over at Parker smilede. Så det gjorde han også, pludselig. Han rettede lidt på blomsterkransen for at have noget at tage sig til, før han alligevel skyndsomt gav hende et lille, forsigtigt kram.

“Hej,” gentog han sig selv. “... Og uhm. Glædelig Lughnasadh.”

[Penelope Parker]

Parker var ret formildet af hans brev og selvom hun stadig ikke helt vidste, hvordan hun skulle være omkring ham, vidste hun, at hun var glad for at se ham. Derfor tøvede hun heller ikke med at gå helhjertet ind i krammet.

"I lige måde," svarede hun og rettede lidt på blomsterkransen. "Flot krans."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan smilede skævt, lettet, selvom hans mave stadig vred sig sammen med hende. Han tippede hovedet lidt mod hende.

“Tak,” svarede han. “Du... Din er også ret pæn. Du ser godt ud,” fik han rablet af sig.

[Penelope Parker]

Parker smilede oprigtigt og mærkede endda lidt varme i kinderne over komplimentet. Hun fejede lidt af håret bag øret og trådte halvnervøst rundt på stedet.

"Tak," svarede hun. "Det gør du også. Virkelig."

[Aedan C. Finnigan]

Merlin og Dumbledore, det var akavet igen. Men denne gang ville han kæmpe sig igennem det. Han skulle kæmpe sig igennem det.

"Så uhm... Hvem er du her sammen med?"

[Penelope Parker]

Parker, der ikke havde bemærket akavetheden, smilede bare op til ham. "Min far og..." Som lyn fra en klar himmel ramte det hende. Saori, som hun fuldstændig havde glemt alt om.

"Saori!" Uden at tænke over det, greb hun fat om hans håndled og begyndte at gå, spejdende mellem mennesker, mens hun forklarede. "Vi har den her udvekslingselev boende hos os, som skal starte på skolen efter ferien og jeg lovede far, at vi ikke ville blive væk fra hinanden."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fik sit håndled grebet og slap en lille lyd af protest, før han blev halet med og kiggede forvirret rundt. De havde også en udvekslingstype, men han var ikke babysitter for den anden elev.

"Uhm... Nå okay. Saooori. Hvordan ser hun-han ud så?" Forhåbentlig var det en hun. Straks var tanken om en spændende udvekslingselev, der boede med Parker, ikke særlig fantastisk.

[Penelope Parker]

Parker havde ikke så lange ben eller så meget vægt at stå imod med, at hun rent faktisk kunne rive nogen med sig nogen steder hen. Men hun følte i hvert fald, hun var beslutsom i sin færd.

"Hun er mørkhåret," svarede hun, ikke vanvittigt hjælpsomt, men hun havde ikke tænkt meget over, hvordan hun så ud.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan brummede lidt af det ubehjælpsomme svar og fulgte efter Parker. "Fedt. Så er cirka to tredjedele her udelukket," svarede han tørt, over oplysningen om at det også var en hun de så efter.

"Hvor er hun fra?"

[Penelope Parker]

Det var først der, det gik op for Parker, at hun stadig havde hånden om Aedans og det var egentlig meget rart, men hun slap den alligevel. Det kunne jo være, at han blev bevidst om det og indså, at han ikke ville være venner med hende igen alligevel.

"Uhm, Mahou, Mato, Muko... Muhoto? Den japanske skole," endte hun i stedet med at kaste håndklædet i ringen.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fik sin hånd igen. Og ægredes straks. Men det skulle han jo ikke vise Parker, for de var bare venner nu. Det var det de var. Han rømmede sig derfor bare lidt og lyste op ved oplysningen. En skattejagt. Efter en person.

"Er hun japaner, så?"

[Penelope Parker]

Parker nikkede og var ved at snige sig bag om en troldmand, hun ville anslå til i hvert fald to meter høj, da han lige pludselig besluttede sig for at træde et skridt tilbage. Hun trådte ind i solid side og tabte Aedan ud af syne et kort øjeblik.

"Aed?" kaldte hun og så sig forvirret omkring.

[Aedan C. Finnigan]

Aed var bare fortsat frem, men hørte Parkers stemme og vendte sig forvirret rundt for at se efter hende. "Parker?" Endelig fik han øje på den lille type og hapsede hende i ærmet. "Nu skal du ikke også blive væk," skændte han med et glimt i øjnene.

"Saoori, sagde du hun hed? Skal vi kalde på hende?"