Et uventet møde

[Charlotte Booth]

Charlotte forsøgte også at skabe sig et socialt liv i det nye terræn. Det betød, at hun havde valgt at tage med en ny veninde ud i nattelivet, selvom hun på selve dagen havde haft et større behov for at bruge sin friaften derhjemme.

Lysten blev kun mindre, da de ankom til en danseklub, der langt fra var hendes scene. Veninden forlod hende til fordel for dansegulvet og Charlotte endte med at stå tilbage med en ung mand, der efter en kortere samtale kom til at spilde noget af sin drink ud over hendes kjole.

Irriteret forlod hun ham og valgte at overhøre virvaret af undskyldninger bag hende. Hun satte kurs mod baren og forsøgte at få fat i en bartenders opmærksomhed; alt sammen mens hun formåede at overse, hvem der stod lige ved siden af hende.

Oliver Wood

[Oliver Wood]

Oliver gik meget sjældent i byen. Han arbejdede mest af alt og havde da af og til professionelle arrangementer, som han skulle deltage i, men som udgangspunkt forsøgte han at komme hjem. Især nu, hvor deres sønner var hjemme.

Engang ville han ikke have været et sted som Tarantallegra uden Alycia Scrimgeour. Han havde mødtes med venner der og havde flere gange tænkt på hende, men hver gang han gjorde, huskede han også at hun af visse årsager nok foretrak at være hans selskab foruden.

Af samme grund sad han nu selv i baren, mens hans venner dansede. Han bemærkede ikke kvinden ved siden af, som han trods alt også kun havde udvekslet få ord med for flere uger siden.

[Charlotte Booth]

Når det kom til Charlottes arbejde, gjorde hun sjældent noget halvt og alt var uhyggeligt gennemtænkt ned til den mindste detalje. Det kom derfor bag på hende, da hun drejede hovedet og opdagede hvem en person, som hun på ingen måde havde regnet med at støde ind i.

”Godaften”, hørte hun sig selv sige, mens hun stadig forsøgte at samle sine tanker. Hun fik samlet sig selv nok til at sende ham et venligt smil – omend hun stadig virkede overrasket.

”Jeg ved ikke om du kan huske mig? Charlotte. Vi snakkede kort sammen efter jeres seneste kamp mod Caerphilly Catapults?”.

[Oliver Wood]

Oliver var vant til at blive opsøgt, omend det dog var blevet mindre siden han selv var stoppet med at spille. Han drejede hovedet mod en ung blondine med en accent, som meget, meget svagt vækkede noget i hans hukommelse. Intet håndgribeligt, dog. Han mødte så mange mennesker.

"Jeg beklager," svarede han og trak lidt på den ene skulder, men dog halvt spørgende.