Med Sommerfugle i Maven

[Robin B. Cresswell]

Robin rettede lidt på sin T-shirt og hankede op i sin skuldertaske, forinden at han bankede på døren, der angav, at han havde i sinde at besøge Ollivanders private gemakker. Dernæst trådte han et skridt bagud, i håb om at døren ikke ville kollidere med hans skikkelse, hvorefter de lyseblå øjne gled henover omgivelserne.

Udenfor skinnede solen og fik troldmandsgaden til at summe sukkende i den altomsluttende varme. Selv havde Robin også været offer for solen, for de solfrembragte fregner prydede hans ansigt og utildækkede arme, som altid kom ved sommerens start.
Bag den tynde brystkasse hamrede hans hjerte i mild opstemthed og selvom Robin aldrig ville erkende det, vidste han godt hvorfor…

Willard Ollivander

[Willard Ollivander]

Det var ferie og Willard havde brugt meget af tiden hjemme hos sin far – mere specifikt i værkstedet. Det var også i værkstedet, at han befandt sig, da der blev banket på husets hoveddør.

Willard var ved indgangen kort efter og sendte et bredt smil Robins vej, som han kom til syne bag døren. ”Hey. Kom ind”, hilste han og trådte et skridt bagud. Derefter dirigerede han dem begge ud i gårdhaven, der var hvad der adskilte huset og værkstedet fra hinanden.

[Robin B. Cresswell]

Robin sank hårdt, i det hoveddøren gik op og Willard trådte til syne bag den. De hjerteformede læber skiltes i et afdæmpet smil, i Robin hævede hånden til hilsen og trådte indenfor. ”Yo Will”, hilste den unge troldmand, hvorefter de begge forsvandt igennem gårdhaven.

Imens de spadserede, forsøgte Robin sig med såkaldt small-talk, uden at kunne fornægte hvordan hans kinder langsomt begyndte at brænde. ”Haft en god sommer? Jeg mener… indtil videre”

[Willard Ollivander]

Willard nød sine venners selskab. Især Robins, som altid havde været en god og tæt ven. De nåede gårdhaven og Willard slog sig til rette på en stol ved et af havebordene.

”Ja. Meget rolig. Nogle vil måske sige kedelig. Jeg har brugt meget af min tid her”, indrømmede han i et skævt smil. ”Hvad med dig?”.

[Robin B. Cresswell]

Robin slog instinktivt blikket ned, i det Willard søgte det. Hastigt nikkede han, hvorefter også Robin satte sig til rette i gårdhaven. Bag den tynde brystkasse hamrede hans hjerte i panik.

”Ja, du ved… havenisser er en ting”, fortalte Robin, i det han smålo kejtet til sin ven, og hævede de mørkblonde øjenbryn en anelse. ”Jeg har kastet med mange havenisser!”

[Willard Ollivander]

”Havenisser”, gentog Willard og trak på smilebåndet. ”Det lyder til, at det kommer til at gavne os begge godt at komme tilbage igen”, tilføjede han i et skævt smil.



”Det kommer til at vrimle med udvekslingsstudenter”.

[Robin B. Cresswell]

Robin skyndte sig at nikke, hvorefter han kløede det krøllede hår, så uglede endnu mere end før. Dernæst rømmede han sig.

”Ja, det bliver fandeme spændende. Ved du noget, som ingen andre ved?”, spurgte Robin, om end en smule spøgefuldt.