En ny chance

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft slog et henkastet slag med sin stav og pergamenter han netop havde underskrevet, foldede sig selv sammen til fire små papirfly. De lettede straks målrettet og forsvandt gennem røret der ledte ud af troldmandens kontor, og videre til diverse andre afdelinger af ministeriet. Det havde egentlig ikke været en særlig hård dag indtil videre, men det var en lummer dag og selvom ministeriet lå under jorden, kunne det mærkes.

Han accioede et glas fra hyldes og serverede sig selv et glas koldt vand, inden han betragtede det sidste pergament fra en anden større bunke, folde sig selv pænt og putte sig i en konvolut, inden det svævede hen i en stor kasse, hvor der lå snesevis af konvolutter magen til. Nu skulle der bare segl på.

Bancroft klikkede lidt med tungen mens han tænkte sig om. Briony N. Baines var startet som praktikant hos hans sekretær i dag, og han havde kun lige hilst på den unge pige i morges. Havde hun overhovedet noget at lave? Måske skulle han få hende herind og sætte segl på konvolutterne? Han havde egentlig mest ansat hende som praktikant for at fremstå som en mand der gav en ellers ret fortabt pige en ny chance i livet.

Nuvel. Han kaldte på sekretæren og bad hende om at sende pigen ind.

[Briony N. Baines]

Det var helt mærkeligt at være tilbage i Ministeriet for den unge pige, der kun havde været der i forbindelse med sin brors død. Hun havde forsøgt at dukke hovedet en anelse, da hun trådte indenfor, men heldigvis glemte folk hurtigt ting. Specielt efter amerikanerne havde overtaget Ministeriet. Hun var også blevet ældre og så en smule anderledes ud. Den første dag på arbejde forsøgte hun at være flittig og hjælpe til hvor hun kunne. Hun endte med at bruge en del tid på at hente kaffe fra kantinen til folk.

Da sekretæren bad hende om at komme ind, blev hun en smule nervøs, men trådte indenfor og rettede lidt på sit hår.
"Sir, du bad mig om at komme ind." Sagde hun og så afventende på ham, mens hendes lettere fumlen med skjorteærmet afslørede hendes anspændte sindstilstand.

[Callistus S. Bancroft]

”Briony!” Han slog ud med armene og sendte en venligt smil, ”kom ind, kom ind.” Hun så nervøs ud og Bancroft overvejede lidt, om det havde været en fejl at ansatte hende. Men det var selvfølgelig også hendes første dag.

”Hvordan går det derude? Er hun skrap ved dig?” Der var et drillende glimt i de ellers meget seriøse øjne, mens han sad og så autoritær ud bag sit store skrivebord.

[Briony N. Baines]

Bancrofts venlige attitude fik med det samme Briony til at slappe af og hendes skuldre sank en anelse, mens hun gik tættere på hans skrivebord. Et svagt smil dukkede op på hendes læber.
"Nej slet ikke Sir, hun har været meget god ved mig." Svarede hun, selvom sekretæren egentlig havde været en lille smule skrap, var hun ikke så dum at bagtale hende på sin første dag.
"Jeg er meget glad for at have fået muligheden. Det er venligt af Dem at vise mig den tillid." Sagde hun og rettede sig lidt op.

[Callistus S. Bancroft]

En mild latter forlod den ældre troldmand. ”Det er jeg glad for at høre. Ellers kommer du bare til mig.” Han rejste sig og svingede igen sin stav, så en stol og et lille skrivebord dukkede op overfor det hans eget store, og kassen med alle konvolutterne svævede rolig derover.

”Jeg er sikker på du har hovedet skruet rigtigt på, Briony. Og alle fortjener en chance mere.” Han trak stolen ud o gestikulerede at hun bare kunne sætte sig. Briony var fuldblodsheks og det ville være en skam hvis ingen gav hende en chance mere. Det ville bare give plads til endnu flere andenrangsmagikere.

”Konvolutterne her skal have segl på. Og det er vigtigt lakken ikke har været i kontakt med magi. Det tror jeg godt du kan klare.” Han smilte stadig venligt til hende, ”så kan du også lige få en pause fra hvad hun end har sat dig til derude.”

[Briony N. Baines]

Det var stadig lidt utroligt for Briony at hun havde fået denne mulighed, men hun forsøgte at stole på, at universet ikke kun ønskede hende ondt og at det rent faktisk ville blive godt.
"Tak sir." Sagde hun og smilede venligt til ham, inden hun satte sig ned ved det lille bord han havde fremtryllet.
"Ja, det kan jeg sagtens klare." Bemærkede hun og kiggede rundt på de forskellige ting på bordet. "Hvorfor må de ikke være i kontakt med magi?" Spurgte hun, mest fordi hun var nysgerrig over hvad grunden mon kunne være.

[Callistus S. Bancroft]

”Det gør det sværere at undersøge om de har været åbnet.” Forklarede han tålmodigt og med rolig stemme, mens han vendte tilbage til sit eget skrivebord og fandt noget nyt arbejde frem. ”Hvis der allerede har været brugt magi på dem én gang, er det svært at vide om der er blevet fiflet med dem sidenhen.”

Det var længe siden der havde været en praktikant på hans kontor, men det havde nu visse fordele. Hvis ikke hun duede til noget, var hun nemmere at komme af med end en ansat, og hvis hun havde flair for arbejdet, var det nemmere at præge hende i den rigtige retning fra start.

[Briony N. Baines]

Langsomt og omhyggeligt gik Briony igang med arbejdet, mens hun lyttede til Bancrofts ord. Det var ikke det sværeste job, så derfor havde hun ingen problemer med at udføre det.
"Ja, det giver mening." Bemærkede hun og pressede seglet mod en af konvolutterne, så den blev lukket godt til.
"Hvis du har brug for det, så kan jeg godt blive lidt længere idag." Sagde hun og smilede svagt hvorefter hun rakte ud efter den næste konvolut.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft begyndte at notere nogle ting i de pergamenter han sad med, men lod ikke til at lade sig påvirke synderligt meget af, at praktikanten snakkede til ham. ”Det tror jeg ikke bliver nødvendigt, Briony. Det er din første da trods alt. Men det er godt at høre, at du er entusiastisk.” Han sendte hende endnu et venligt smil, inden han rettede blikket mod sit arbejde igen.

”Hvad kunne du egentlig tænke dig at få ud af din praktik her, Briony?” Spurgte han ganske afslappet mens arbejdet fortsatte.

[Briony N. Baines]

Et svagt smil dukkede op på Brionys læber mens hun nikkede en enkelt gang og forsatte med at sætte segl på konvolutterne. Da han så talte videre, stoppede hun op et øjeblik og tænkte sig om.
"Lære om hvordan det er at arbejde i Ministeriet og måske vise, at jeg ikke er så tosset som nogen siger jeg er." Bemærkede hun og smilede skævt til Bancroft.
"Og så håber jeg på, at kunne forsætte med at arbejde her, hvis jeg altså klarer mig godt." Sagde hun.

[Callistus S. Bancroft]

En mildt latter forlod den ældre troldmand. ”Jeg er sikker på, at du nok skal få lært en masse om at arbejde i Ministeriet, Briony. Du har den rette gnist, fornemmer jeg.” Det var egentlig mest for at motivere hende, han sagde det. Man var vel ikke blevet overhoved for hele afdelingen, hvis ikke man vidste hvornår man skulle stryge de ansatte med hårene, så de hoppede hvis man sagde hop.

[Briony N. Baines]

Det var længe siden at nogen havde givet Briony ros og hun kunne ikke lade være med at lyse lidt op.
"Synes De det sir?" Sagde hun og stoppede flygtigt med sit arbejde. "Mange tak." Bemærkede hun og forsatte så med at putte segl på konvolutterne.

[Callistus S. Bancroft]

”Absolut!” Bemærkede han, ”når man har haft så mange ansatte som jeg har, så lærer man hurtigt at aflurer hvem der har det der skal til.” Han nikkede mod hende med et glimt i øjet, inden han vendte tilbage til arbejdet på hans eget bord.

[Briony N. Baines]

Der var ikke så meget mere at sige, så Briony nikkede blot en enkelt gang og lod sit blik glide ned på konvolutterne. Derefter forsatte hun arbejdet i stilhed og snakkede kun når Bancroft selv lagde op til det, de havde trods alt begge noget at lave og hun ønskede ikke at bruge hans tid på unødvendig snak. Da hun var færdig med sit arbejde og havde fået lov til at gå, rejste hun sig op og gik ud for at spørge om der var noget hun skulle hjælpe sekretæren med.

Afsluttet.