Frirum (S)

[Victoire Weasley]

Det hele syntes at kolliderer. Victoire anede snart ikke hvad hun skulle stille op, og selvom Alt for heksende ikke var lige så presset som Profettidende syntes den blonde heks alligevel at være alt for mærket af de ting der foregik i England. Værst var nok at Macusa var ude efter hendes kæreste, eller i hvert fald havde et alt for godt øje til ham. Det blev ikke bedre af at han hang ud med Tobias Huxley Holmes og at de to unge mænd gejlede hinanden op. - Alligevel blev Victoire fanget i Teddys berætninger og hun kunne jo alligevel ikke lade være med at spørge ind til hvad de gik og roede rundt med.

Hun dumpede ned på sengen og satte en varm kop med kaffe på senge bordet ved siden af dobbeltsengen. I den lå en nøgen tynd mand, hvor kun det blå hår afslørede at det var Teddy Lupin . Langsomt smøg hun sig ind til ham og plantede et par kys mod hans skulder.

"Det blev sent igår." bemærkede hun med et let suk. Hun var udmærket godt klar over hvor han havde været, og at det næsten var blevet lyst før han var tumlet ind af døren.

".. Nu gør i ikke noget dumt, vel?" mumlede hun og strøg et par fingre ned over hans ryg.

[Teddy Lupin]

En tilfreds lyd forlod den kun halvvågne unge mand, da et kys kildede hans skulder. Med et smil hen over læberne vendte han hovedet, og glippede lidt med øjnene inden han rigtigt åbnede dem og så på Vic.

Han brummede enigt i bemærkningen om at det blev sent i går. Eller i morges. Det var nok nærmere det man ville kalde tidspunktet han kom hjem på.

”Vi gør ikke noget der er dummere, end de ting vi har gjort før.” Forsikrede han hende med et smil og rakte ud efter hendes hånd.

[Victoire Weasley]

Langsomt gled hun tættere ind i hans favn og strakte den ene arm omkring ham. Hovedet begravede hun mod hans hals og lå der et øjeblik uden at sige noget. Hendes vejrtrækning syntes tung og tankerne var og blev et stort rod. Lige nu havde hun ikke styr på noget som helst.

"Jeg vil gerne med næste gang i skal ses." mumlede hun, og ordene druknede næsten da det knapt var til at høre. Hun rettede sig op så hun kunne se sin kæreste i øjnene. "Da det overhovedet ikke er særlig betryggende.." hun skævede til ham. Tobias Huxley Holmes var lig med problemer, selvom det ikke altid var de dårlige af slagsen.

[Teddy Lupin]

Teddy var ikke interesseret i at holde noget skjult for Vic. Og han ville altid gerne være sammen med hende. Men han ville ikke rode hende ind i ballade eller problemer, som han jo ærligt måtte erkende, ofte var omdrejningspunkt for de ting ham og Toby lavede.

Han blinkede lidt. ”Mm, jo…” Han flyttede en albue så han kunne hvile sit hoved på hånden, mens den anden hånd strøg Vic over håret. ”Jeg ved ikke… Jeg ved ikke hvornår vi ses igen.”

[Victoire Weasley]

Selvfølgelig vidste Victoire hvad der foregik inde bag den tykke pande. For de ville jo ikke udsætte hinanden for fare. Hun vidste hvad hun gik ind til, og nu særligt i de tider der var over dem, følte hun et ekstra behov for at hjælpe der hvor hun kunne. - Hvilket til dels var derfor hun ville være med. Udover at være en fandens hårdtarbejdende journalist, så kunne hun også de to unge mænd lidt i ørene så de ikke gik ud og fik sig selv sprængt i luften.

"Jeg ved godt at du ikke bryder dig om tanken, det ville jeg heller ikke hvis det var omvendt." sagde hun stille med eftertænktsom mine. "Men jeg føler virkelig at vi skal være sammen om det." Netop hvis der skete en af dem noget, så var de i det mindste ved hinandens side.

"For ikke at glemme mine fabelagtige egenskaber, som i med sikkerhed kan bruge til noget" Hun lænede sig ind mod ham og pressede sin næse mod hans.

[Teddy Lupin]

Trods det alvorlige emne, kunne Teddy ikke lade være med at smile når hun lå dér. Der var dog et hint af alvor i hans blik, mens han tænkte lidt over hendes ord.

Efter et øjebliks stilhed, nappede han hende kærligt i næsetippen. ”Du har nogle ret fabelagtige egenskaber,” gav han hende ret og kyssede hende let samme sted som han havde nappet hende. ”Og vi kan helt sikkert bruge dem!”

Han rykkede lidt på sig. Der var et ’men’ i luften, som han ikke helt vidste hvordan han skulle prikke hul på.

[Victoire Weasley]

Et smil bredte sig langsomt over Victoires læber. Det var altid en så befriende følelse når Teddy kom hjem til hende, og særligt i en så svær tid var et rart at blive bekræftet i at der stadig var noget godt at holde fast i.

Hun strakte sig en smule før hun trykkede sig tættere på Teddy og begravede hovedet ved hans hals. Et par fingre gled op af hans kraveben og langsomt lagde hun sin hånd mod hans kind. "Du holder noget tilbage" bemærkede hun og skævede op til ham.

[Teddy Lupin]

Teddy lagde armene om hende da hu trykkede sig ind til ham. Han kyssede hende på håret, inden hun - som altid - næsten læste hans tanker.

”Vic, jeg vil ikke rode dig ind i noget som jeg ikke er sikker på hvordan ender. Du har stadig et job. Du… Og Toby og jeg, vi skal nok klare den. Jeg vil ikke lyve og sige vi ikke risikerer noget, men du skal ikke være bekymret.” Han strøg nogle enkelte hår væk fra hendes ansigt.

[Victoire Weasley]

Victoires blå øjne hvilede mod det lyse ansigt. Hun betragtede de få fregner han havde i ansigtet. Hvordan det blå hår lyste så evigt kraftigt op over solens morgenstråler. Hun bemærkede hans duft der blandede sig med aftagende parfume og alkohol.

"Du roede mig ind i dit rod, med det samme dig og Tobias begyndte at blive så hemmelighedsfulde" Bemærkede hun med et hævet bryn.

"Jeg elsker dig Edward Remus Lupin, og vi er i det her sammen."

[Teddy Lupin]

Edward Remus Lupin tyggede lidt på sin underlæbe, mens hans blik faldt på kvinden han elskede højere end livet selv. Og hun havde ret. Alt hvad Teddy rodede sig ind i, var hun helt automatisk også rodet ind i og omvendt.

Teddy sendte et flygtigt blik mod vinduet og tavsheden faldt over dem for en stund. Men snart efter vendte han blikket mod hende igen, og indviede hende i alle detaljerne. Han fortalte at de havde planer om at skrive korte foldere med sande historier, som ikke blev trygt i Profettidende og om hvordan de havde tænkt sig at bryde ind i ministeriet for at få navne på magikere der støttede amerikanerne. Men han afslørede også at flere af deres små møder, enten var endt i en blindgyde eller at de to unge mænd bare havde drukket sig fulde og listet rundt på gader og stræder - selvom det måske ikke var det smarteste når Teddy ikke var voldsomt populær hos myndighederne for tiden.

”…Så vi får helt klart brug for flere der kan skrive, og som er dygtige journalister. Vi skal have alle historier ud, som amerikanerne vil holde hemmelige. Men jeg ved ikke om vi får brug for hjælp til at bryde ind i ministeriet. Den plan er ikke helt lagt endnu.”

[Victoire Weasley]

Hun havde elsket ham siden første gang de lagde øjne på hinanden, men havde først indset det flere år senere. Hun var vanvittig forelset i ham, og det var ikke noget hun ville have skulle stoppe og hun vidste hvad de risikerede ved at begrave sig så dybt i lige netop dét arbejde. Men hun vidste at ingen af de to mænd kunne trække sig ud af det nu.

I stilheden betragtede hun ham. Langsomt løftede hun hånden for blidt at stryge ham over kinden og over det blå hår. Hun lyttede som han fortalte historien på starten af det eventyr hun snart ville blive en del af. For lige nu var det netop det; et eventyr. Det var fjollede fulde idéer hvor det blot var gnisten af håb holdte det hele i live.

"Det lyder alt sammen .. Komplet vanvittigt." hun trak vejret dybt ind før et smil langsomt bredte sig. "Kan vi starte med bare at skrive?" Hun vidste ikke hvor klar hun var til at de skulle bryde ind i ministeriet.

[Teddy Lupin]

Han kyssede hendes næse og smilte lidt, ”vi kan godt starte med at skrive, men så kan vi kun distribuere dem blandt folk vi med sikkerhed ved, ikke støtter op om MACUSA. Vi skal jo helst have det ud til alle, men før vi har en liste over støtter, ved vi ikke hvem vi skal undgå, får fingrene i det vi laver. Jo længere tid vi kan holde det hemmeligt for amerikanerne, jo bedre.”

[Victoire Weasley]

"Mon ikke vi kan finde andre måder hvorpå i kan dele dem ud." Hun anede ikke hvad de skulle gøre, alene dét at de selv skulle dele dem ud var farligt, og det ville generelt kræve en masse planlægning. Hun forstod hvorfor de skulle bryde ind i ministeriet, men hun syntes ikke det var en god idé.

"Vi finder ud af det." forsikrede hun ham og strammede blidt grebet om hans arm og trak ham tættere på sig så de igen kunne kysse hinanden.

[Teddy Lupin]

Teddy gengældte kysset, men trak sig hurtigt igen og rystede på hovedet. ”Hvordan vi deler dem ud er ikke problemet. Det er hvem de skal deles ud til, som er vanskeligt. Jeg har stadig kontakter på posthuset, og vi kan sagtens få dem delt ud den vej igennem, uden det kan spores tilbage til os. Vi skal bare være sikre på, de ikke lander i hænderne hos Macusas støtter.”

Han lænede sig ind, for at hvile sin pande mod hendes, inden han søgte efter hendes læber igen.

[Victoire Weasley]

"Men hvad sker der hvis Macusa støtterne læser jeres foldere. Hvis de er anonyme kan det vel ikke spores?" Spurgte hun og betragtede ham et nysgerrigt blik. Det var længe siden hun havde arbejdet med noget så intenst, og selvom hun så sig selv som en dygtig journalist så var det rart igen at mærke suset og spændingen og ikke tænke i den nyeste mode.

Tankerne nået ikke meget længere før hun mærkede de bløde læber mod sine egne. Hun hev let efter vejret før hun pressede sig tættere mod ham. "Men for nu er jeg bare glad for at du er hjemme" mumlede hun grødet.