Post by Madigan Creswell on Mar 10, 2018 14:02:51 GMT 1
Madigan Creswell
KALDENAVN Madi, Maddi og Mad hører til de mere venskabelige kælenavne. Creswell er en neutral mellemting, der afhængigt af tonelejet kan hælde til en af de to yderpoler, og til de hånlige skældsord hører mørkets afkom og blodfanatiker.
FØDSELSDATO 10/03-2010.
ALDER Femten år.
NATIONALITET ½ britisk, ½ italiensk.
BLOD Fuldblodsmagiker.
SOCIAL STATUS Penge har aldrig været en mangelvare hos Creswell-familien, der unægteligt er højt agtet iblandt det magiske samfunds elite, hvor de lever et liv i overflod. Rygterne om dødsgardist-slægtninge har dog længe summet i afkrogene, men Madigan er ikke nær så ivrig som sin far efter at aflive dem.
Udseende
FACECLAIM Timothée Chalamet.
UDSEENDE Højden halter ubehjælpeligt bagefter de jævnaldrendes med et par centimeter, som den femtenårige er fastsat på at indhente, inden alderen sætter en stopklods for vokseværket. Kroppen er slank, grænsende til spinkel, og ikke engang de mavebøjninger, han har sneget sig til at tage i omklædningsrummet fra tid til anden, har formået at ændre dette. Hudens overflade – solbrun om sommeren, ligbleg om vinteren – bliver overalt på kroppen brudt af lange, lyserøde ar, der leder tankerne i retning af et vilddyrsangreb.
SÆRLIGE EGENSKABER Varulv.
Praktisk information
KOLLEGIE Slytherin.
ÅRGANG Femte.
TRYLLESTAV 10'5" cyprestræ med en kerne af dragehjertebånd, ufleksibel.
ANDRE EJENDELE Han er ejeren af en rødstribet kat, hvis ansigt er så fladtrykt at den – til de flestes store fornøjelse – ligner én, der netop har haft et sammenstød med en væg. Katten, der går under navnet Norville, er et ømt punkt for Madigan, der ikke tøver med at tage den i forsvar, skulle det håndlige ord ”grim” falde fra uhensigtsmæssige munde. Han ejer desuden en kost – den nyeste model, selvfølgelig.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Væremåden bærer tydeligt præg af den isolerede tilstand, der dannede grundsten for hans barndom med hjemmeundervisning og et begrænset udvalg af jævnaldrende relationer, der ikke har ændret sig den dag i dag, idet de sociale færdigheder er håbløst forkalkede. At han svarer afmålt og ofte lader til at falde ud af samtalen, flakkende øjne og tankerne andetsteds, opfatter de fleste som et tegn på arrogance; Madigan Creswell, der tror, han er for god til at mænge sig med pøblen. Sandheden er dog, at selvom selvtilliden intet fejler, og den unge herre uden tøven giver svar på tiltale, er han inderst inde på fremmede vande, hvor han knapt kan bunde. For familiens skyld, for hans eget omdømme må han overveje hvert eneste træk med en præcis nøjagtighed, hver eneste gang han befinder sig i offentlige rum af frygt for, at hans næste tragedie skaber overskrifter og kaster en mørk skygge over Creswell-ophavet.
Tungen har det med at binde knuder på sig selv, når han bliver nervøs, hvilket får den selvsikre facade og det glanspolerede image til at krakelere til ukendelighed – selvsamme fænomen vil finde sted, hvis hans temperament bliver vækket. Den yngste Creswell stolthed er let at udfordre, og det iltre sindelag er nedarvet igennem generationer.
MAGISKE TRÆK Duften af grannåle, nye bøger og vådt græs kendetegner hans distinktive amortentia. Patronussen formodes at tage form af en ulv – den ene gang magien rakte til mere end blot en diset silhuet i den blotte luft, fremkaldt af lykkelige barndomsminder, ledte formen af de spidse ører, massive poter og vagtsomme blik unægtelig tankerne hen på en hundelignende skikkelse. Under indflydelse af veritaserum vil han selvsagt afsløre, at han er en varulv.
Baggrund
FAMILIE
- Far Arsenio Creswell, 49 år, fuldblods, arbejder i Ministeriet for Magi.
- † Mor Valerie Creswell née Aiello, afdød, fuldblods.
- Faster Adira Creswell, 45 år, fuldblods, hjemmegående.
BOPÆL Familiens gods og dertilhørende landarealer ligger i det sydlige England, afskåret fra civilisationen af flere kilometer.
HUSALF Creswell-familien ejer mange husalfer, der har været i familien, så længe Madigan erindrer. På trods af at have optrådt i hans liv hele barndommen igennem, har han aldrig besværet sig med at lære deres navne.
HISTORIE
MMX. Moderen døde i barselssengen, og den nyfødte dreng blev dermed sin fars højest agtede ejendel, den sidste jordiske rest af hans hjertes udkårne.
MMXV. De første tegn på magi viste sig, da han – ikke uden pres fra adskillige familiemedlemmer, der græmmedes ved frygten om, at en fuser skulle tilsøle slægtens rene omdømme – formåede at få alle grøntsager på sin tallerken til at forsvinde.
MMXXI. Hogwarts-brevet kom den sommer, og med dets ankomst varsledes endnu en Slytherin i familien. Og rigtigt nok – med nervøsiteten ulmende i hvert en celle, åndenøden prikkende i halsen og knoerne ligblege af anspændthed, blev Madigan sorteret til sit ønskede kollegie.
MMXXIII. Rygterne om Creswell-slægtens indblanding under Voldemorts styre begyndte at lure under overfladen - til større glæde for den stolte Madigan end hans far, der nu var i søgelyset.
MMXXIV. Varulve-angrebet fandt sted i sommerferien. Sygeperioden trak ud i månedsvis, og snakken faldt på at trække drengen ud af skolen. For Madigans såvel som de andre studerendes sikkerhed. Fire måneder inde i skoleåret vendte han dog tilbage under rektors strenge opsyn og om muligt endnu mere indelukket, end han havde været det forgange år.
Andet
CBOX-NAVN Eli.
ALDER 23.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.