Lidt morskab skal der til

[Alissa Avery]

Hvad der var startet som en skoddag, havde udviklet sig i en ganske positiv retning. Det havde i hvert fald været yderst tilfredsstillende at se sin ekskæreste ydmyget og latterliggjort for hele brylluppet, men det havde selvfølgelig også medført, at Alissa måtte undgå ikke bare sin storebror, men også sin far resten af festen. Hun vidste skam godt, der ville komme en regning for det en dag, men det kunne udskydes. Lige nu morede hun sig i hvert fald for godt.

Med en ny drink i den ene hånd, søgte hun tilbage mod bordet og genindtog sin palds ved siden af Hamish Buchanan.

[Hamish Buchanan]

Brudeparret var rimelig afslappet at se på, men Hamish var som altid ulasteligt klædt som han sad rank ved sin plads og skuede over selskabet.

Hans blikretning ændrede sig først ved sin forlovedes tilbagevenden og smilede, nærmest afslappet.

"Jeg ser, at det måske var en fejl, at jeg hentede en drink til dig mens du var væk?"

[Alissa Avery]

Meget sejlede, men i det mindste havde Alissa nu en forlovet, der både smilede og hentede drinks til hende - og ikke kun mens de voksne så til. Derfor gav hun Hamish et af de få, oprigtige smil, som hun tog plads ved siden af ham.

"Er du bange for, hvad der skulle ske, hvis jeg blev fuld?"

[Hamish Buchanan]

Hamish' smil var reelt, hvilket små rynker ud for hans øjne afslørede. Han slap en munter lyd, mens det mørke blik fortsat hvilede på hende.

"Ikke det mindste," forsikrede han, kun med en svagt drillende undertone. "Jeg er sikker på at du ville forblive dit samme, charmerende selv."

[Alissa Avery]

Alissa slap en munter lyd. Hvis det var sådan, det skulle være mellem dem, efter de havde erklæret fred, havde hun ingen klager for nu.

"Og hvis ikke, ville du vel kunne hjælpe mig op til mit værelse?" Brynene blev hævet let over et spillende blik.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde som udgangspunkt altid brudt sig godt om Alissas selskab, selv på trods af deres korte uoverensstemmelser. Nu manifesterede det sig i et smil, der afslørede tænderne og en lavmælt, lettere hæs latter. Han hævede øjenbrynene og samtidig sit glas i en tavs skål med hende.

"Jeg vil betragte det som min fineste pligt som din bordherre - og forlovede."

[Alissa Avery]

Alissa spejlede sin forlovede og hævede sit glas mod hans. Snart lå det mod hendes læber og da hun atter satte det fra sig, var halvdelen i hvert fald forsvundet. Det var gået lidt stærkt, efter hun havde talt med Francesco Hardy første gang.

"Har jeg egentlig vist dig, hvor det er?" spurgte hun og spidsede læberne i et smil.

[Hamish Buchanan]

Hamish forestillede sig utvivlsomt ikke den lidt-mere-end-familiære stemning mellem dem, men han lagde heller ikke mere i det end som så. Det var ikke fordi at tanken om at se Alissas soveværelse ikke satte visse tanker i gang, men han var både bevidst om at hun stadig var tre år mellem dem og at deres relation indtil videre ikke havde været emotionel.

Alligevel var hans smil ikke kun pænt, da han svarede hende. "Nej, det tror jeg ikke. Det burde jeg måske vide. For en sikkerheds skyld?"

[Alissa Avery]

Der var lidt mere, end den meget officielle stemning, der havde hersket mellem dem ved deres sidste sammenstød. Men Alissa havde fået den helt rette mængde bobler til det og tog det fyldte glas, da hun rejste sig.

"Følg med," opfordrede hun, men ventede ikke ligefrem, før hun satte ind igennem huset. Hun havde vist Hamish det tidligere, så der var ikke brug for den helt store rundvisning, før de kom ovenpå og standsede ved den hvidmalede dør, der åbnede op for hendes knapt så lille univers.

Uden at vente på en invitation, åbnede hun døren for ham.

[Hamish Buchanan]

Hamish var sandt at sige heller ikke komplet appelsinfri, hvilket måske var det der gjorde at han fulgte så velvilligt med. Han lod sig invitere i et rum, der på alle tænkelige måder udstrålede sin beboer og det fik ham til at smile en anelse. Alissa manglede i hvert fald ikke personlighed.

"Det stråler af dig," bemærkede han da også, netop som han havde tænkt og drejede sig halvt mod hende. Han havde stadig champagneglasset i den ene hånd. Et smil rørte hans læber.

[Alissa Avery]

I en temmelig impulsiv beslutning rakte Alissa ind forbi ham og lukkede døren bag dem. Hun gjorde dog ingen tegn på at rykke sig hverken tættere på eller længere fra ham.

"Jeg er ikke meget for at gøre noget halvt," konstaterede hun med et smil. "Som du måske har bemærket."

[Hamish Buchanan]

Hamish vidste allerede nu, at han ikke uden videre kunne forudsige hvad Alissa havde tænkt sig og af samme grund undlod han helt at spekulere over hendes årsager til at lukke døren. Hans blik hvilede blot på hende og en smule af tænderne var synlige i det afslappede smil, som havde fundet vejen til hans ansigt.

"Det er jeg ikke det mindste i tvivl om," forsikrede han. "Hvilket, tilfældigvis, er en kvalitet, som jeg beundrer en helt god del."

[Alissa Avery]

Smilet blottede nu hele den helt lige, perfekt tilrettede perlerække af tænder. Alissa behøvede ikke en fyr til at fortælle sig, at hun var god nok, men det betød bestemt ikke, at det ikke var rart. Hun drejede siden til ham og spadserede hen til sin seng, hvor hun tog plads som dronningen på sin trone.

"Jeg kan ikke altid vurdere, om du flirter eller om det bare er sådan, du er," konstaterede hun og lagde hovedet lidt til den ene side. "Mørk og hemmelighedsfuld." Øjnene spillede, som hun kneb dem lidt sammen og betragtede ham.

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes ord, samtidig med at han bøjede nakken. Med den ene hånd i lommen på habitbukserne, et glas champagne i hånden og den hvide skjorte, hvis tilhørende jakke han for længst havde taget af i sommervarmen nedenunder, var han da måske heller ikke så langt fra den beskrivelse hun kom med.

Han trak lidt på skuldrene, før han så op på hende uden at løfte hovedet helt. Han gjorde intet for at mindske afstanden mellem dem, selvom der var noget over hende på kanten af sengen.

"Nej? Jeg ville ellers have gættet på, at du for længst havde læst mig som en åben bog."

[Alissa Avery]

Det gav et varmt sug i maven over den måde, Hamish betragtede hende og Alissa fandt igen sig selv med følelsen af, at et ægteskab med lige netop ham ikke ville være det værste i verden. Hun tog en tår, før hun svarede.

"Hvis det var tilfældet, var der ingen grund til at have dig på mit værelse lige nu," pointerede hun uden at slippe ham med blikket.