Så var du der

[Skylar Dunn]

Igen var det op til Skylar at bære samtalen, men det gjorde hende ikke det mindste. Hun ville gerne lære den meget lyshårede pige lidt bedre at kende og rykkede sig lidt tættere på.

"Såeh, hvordan kan du lide det her indtil videre? Glæder du dig til at starte på skolen?"

[Teodorie Kivistö]

Det var næsten altid op til Teos samtalepartnere at bære samtalen, men det var nu ikke fordi hun ikke brød sig om sin sidemakker. Hun brummede en smule over det første spørgsmål og trak lidt på skuldrene.

"Her er fint," svarede hun ret simpelt. "Det skal nok blive helt fint med Hogwarts. Er du tilfreds med at gå der?"

[Skylar Dunn]

Skylar nikkede, selvom det ikke var det samme, nu hverken Augusta Avery, Imrah Avery eller Owen Blishwick kom tilbage efter sommeren.

"Det er fint nok," svarede hun med et træk på skulderen. "Det er som et ekstra hjem, du ved?"

[Teodorie Kivistö]

Teo vidste ikke helt. Durmstrang havde aldrig for alvor føltes som hjem, selvom hun var faldet til til sidst. Hun brummede dog som svar til pigen og nikkede lidt.

"Rart," svarede hun enkelt. "I har... Huse?"

[Skylar Dunn]

Skylar nikkede, både som svar til hendes spørgsmål og i enighed med kommentaren.

"Jep, fire styks. De har alle sammen en masse forskellige ting, der afgør, om man passer ind de forskellige steder, men hvis du spørger mig, så er Gryffindor og Slytherin dem, der larmer mest. Jeg er selv hos Hufflepuff. Det er der, der er flest forskellige mennesker, som alle sammen er sygt nice."

[Teodorie Kivistö]

Teo fnøs muntert af svaret, før hun hævede begge bryn lidt.

"Hm. Teddy er på Gryffindor. Han larmer ikke," konstaterede hun snusfornuftigt om sin grandfætter.

[Skylar Dunn]

Skylar grinede dæmpet og rystede på hovedet. "Nej, det kan man ikke ligefrem påstå," medgav hun og betragtede pigen med et spillende blik.

"Men han var ikke helt lydløs, da de vandt quidditchpokalen."

[Teodorie Kivistö]

Teo hævede begge bryn lidt over konstateringen. "Vandt de?" Hendes udtryk var imponeret og hun forsøgte et øjeblik at finde ud over hvor han var endt med at sidde sammen med sin blondine-kæreste, uden umiddelbart held.

"Man må gerne råbe lidt, hvis man vinder i sport," konkluderede hun derfor blot med et lille smil.

[Skylar Dunn]

Der blev svaret med nik og skævt smil. På trods af venskaber med halvdelen af Hufflepuffs hold, var hun lige så gode venner med mange af de andre kollegiers spillere, lige med undtagelse af slangerne, så hun var ikke hverken bitter eller ærgerlig over, at de rødgyldne var løbet med sejren.

"Spiller du selv?" spurgte hun nysgerrigt og tillod sig at kaste et blik over pigens figur. Det kunne godt ligne en spiller.

[Teodorie Kivistö]

Teo synes pigens blik var meget undersøgende og rykkede sig lidt på stolen over det. Hun rankede sig en smule og nikkede.

"Basker," konstaterede hun lidt brysk. "Gør du?"

[Skylar Dunn]

Sky nikkede. "Sejt," svarede hun, før hun rystede på hovedet.

"Nah, det ender sgu bare galt, hvis jeg forsøger mig med den slags. Men jeg spiller gerne fodbold. Det er en mugglersport," forklarede hun, nærmest i samme åndedræt.

[Teodorie Kivistö]

To, lyse bryn skød helt op i panden over pigens forklaring. Hun så ned mod hendes fødder, som om hun forventede, at de var formet som bolde.

"Uhm. Okay... Hvordan for en slags sport?"

[Skylar Dunn]

Første gang Skylar havde hørt det spørgsmål, var hun blevet helt chokeret over, at nogen kunne vide så lidt, om en verden, der lå parallelt med deres egen, at de intet kendte til verdens bedste sport. Nu var hun dog forberedt og trak bare rutineret luften ind.

"Well, først og fremmest er det på græs. Så man har en bold på nogenlunde samme størrelse som en tromler, men den er af læder, og så er det nogenlunde samme koncept som Quidditch. Nogle spillere har forskellige roller i at sikre, at bolden kommer over i de andres mål. Dem har hvert hold ét af."

[Teodorie Kivistö]

Teo skulle lige til at afbryde for at konstatere, at tromleren også var af læder, men hun undlod alligevel og lyttede bare, brummende lidt.

"Kun ét mål og én bold?" Hun hævede begge bryn en anelse. Det lød temmelig kedeligt i hendes ører.

[Skylar Dunn]

Skylar havde aldrig holdt en tromler og anede ikke, hvad den var lavet af, men det var heller ikke gangen, hvor hun blev klogere. I stedet nikkede hun til Teodories uimponerede spørgsmål.

"Ja, ja, men der er elleve spillere på hvert hold, som bare går i kødet på hinanden. Eller, ikke så meget målmanden, men så de andre tyve," fortsatte hun med upåvirket begejstring.