To øer i samme hav

[Alissa Avery]

Der var gået dage, men Alissa var ikke blevet i bedre humør efter sit skænderi med Imrah Avery. Faktisk havde hun udelukkende fået tid til at syde i sit ubehag, og hun var i farligt humør, da bryllupsdagen oprandt.

Hele tiden havde hun mindet sig selv om at holde sig langt væk fra Francesco Hardy, men nu hun fik øje på ham, bemærkede hun det knapt, da hun rejste sig op med en halvhjertet undskyldning om, at hendes glas var tomt. Med det i hånden rejste hun sig op og krydsede rummet.

Selvfølgelig stillede hun sig ikke lige ved hans side, selvom hun passerede tæt forbi. Til det var hun stadig var stolt.

Francesco Hardy

[Francesco Hardy]

Francesco Hardy havde ikke troet, at han denne sommer skulle deltage i et bryllup hvor hans syttenårige veninde skulle giftes med sin jævnaldrene kæreste på grund af en uheldig graviditet. Selvom Augusta tilsyneladende virkede okay med situationen, var Franco overbevist om, at det unge pars forældre havde haft en stor finger med i spillet.

Forældre. Og endnu værre – fuldblodsforældre. Franco var så røvtræt af deres forsøg på at styre ham. Så sent som i går havde Francos far bemærket, at det snart var tid til, at Franco også fandt et passende parti.

Det var derfor et af Francos seneste, rebelske forsøg på at vise trods mod det opstyltede, gammeldags styre, at han dukkede op til brylluppet iført jeans og læderjakke. Det krøllede hår var sat op med voks, hvilket gav ham et lettere slesk, arrogant look, som han havde dyrket de seneste måneder. Nu kørte han en hånd gennem håret og smilede skævt til et par af Imrahs kønne kusiner, inden han vendte opmærksomheden mod bordet med festlige drikkevarer. En lyshårede skikkelse ved hans side fangede hans opmærksomhed. Alissa. Selvfølgelig havde hun set ham, men hun var for stolt til at udveksle det første ord mellem dem.

”Alissa,” hilste han. "Tillykke med din bror."

[Alissa Avery]

Det var tåbeligt, men klassisk Franco at møde op i læderjakke og jeans, og Alissa mærkede modvilligt sit hjerte skippe et slag ved noget så simpelt som lyden af hans stemme. Ikke, at hun tillod sig at mærke med det. Hun vendte sig blot mod ham med brynene hævet i sit mest upåvirkede udtryk.

"Åh, Hardy," lød det fra hende, som om hun var overrasket over at se ham og ikke havde haft en krise over hans navn på gæstelisten. "Tak. Hvorfor er du her?"

[Francesco Hardy]

”Augusta er min ven.” Han undlod at fortælle Alissa, at ham og Augusta engang havde kysset mellem reolerne på Hogwarts’ bibliotek, velvidende at det ikke ville sprede god stemning til brylluppet.

”Du må være glad på din brors vegne, hmm? To fuldblodsslægter forenes til et smukt bryllup med alle de mest magtfulde i samfundet inviteret. Lige din drøm, ikke? Jeg ved, hvor meget du selv glæder dig til at blive gift.”

Franco tog et glas med champagne i hånden og lænede sig op ad drinksbordet, mens han betragtede hende.

[Alissa Avery]

Imrah havde allerede fortalt Alissa, at Francesco og Augusta var venner. Det var egentlig tåbeligt af dem alle at tro, at der var foregået noget på Hogwarts, som hun ikke allerede vidste, men hun undlod at pointere det.

I stedet trak hun på skuldrene. "Vi ved begge to, at jeg er ligeglad med noget så tåbeligt som blod, så bare drop det," bemærkede hun glat og rakte selv ud efter endnu et glas bobler, selvom det allerede snurrede mildt i hendes fingerspidser.

"Desuden er intet ved det her bryllup mit drømmescenarie." Så ville han ikke have været inviteret.

[Francesco Hardy]

Francesco kunne mærke, at han var ved at blive hidsig over hendes overlegne attitude, som beviste at hun tilsyneladende stadig ikke følte den mindste anger over måden, hun havde behandlet ham på. At hun så oven i købet så røvsexet ud i den lille kjole, gjorde kun ondt værre.

”Hvordan går det med din egen forlovelse? Skrider planlægningerne frem som ønsket?” I et drag slugte han glassets indhold. Han skulle aldrig være kommet til det her galehus …

[Alissa Avery]

Alissa havde kendt Francesco længe og kendte godt til temperamentet, der flere gange havde drevet drem fra hinanden. For mens hun planlagde hævn og ydmygelse, så endte han altid i offentlige scener, som hun ikke skulle associeres med. Og alligevel kunne hun ikke lade være at stikke til ham.

"Altså vi planlægger jo intet, eftersom jeg stadig har to år tilbage på skolen, som jeg jo prøvede at forklare dig i sin tid," bemærkede hun glat, alverdens bitterhed liggende bag ordene. Hun tvang et sukkersødt smil frem.

"Men det går godt. Takket være dig, har haft alverdens tid til at lære Hamish Buchanan endnu bedre at kende."

[Francesco Hardy]

”Skønt. Vidunderligt,” spyttede Franco mellem smalle læber. Han famlede efter en pakke cigaretter i sin lomme, fiskede én op og placerede den mellem læberne. Stemmen var en smule forvrænget da han sagde, ”virkelig skønt, Alissa. Jeg håber I bliver meget lykkelige.” Med spidsen af staven fik han tændt cigaretten og tog et dybt, aggressivt hiv, ligeglad med de misbilligende blikke.

[Alissa Avery]

Det gav ikke helt den ønskede tilfredshed at fortælle Francesco, hvordan det stod til. Faktisk mærkede Alissa en forædderisk trang til at lægge hænderne om hans og trykke sig ind til ham, men hun kvalte den, før den nåede at manifestere sig.

"Og dig og skøgerne?" inkvirerede hun, mere kattevenligt end før. "Har du efterhånden fået samlet alt op af sygdomme, der florerer på skolen?"

[Francesco Hardy]

Francos øjenbryn fløj i vejret. Hendes lejlighedsvise bramfri måde at tale på kunne stadig overraske ham, og han kom ufrivilligt til at le imellem et sug, så han måtte hoste.

”Mine forældre presser mig virkelig til at blive forlovet. De introducerer mig for alle mulige piger,” indrømmede Franco. ”Men jeg vælger fandeme selv hvem jeg vil giftes med og hvornår.”

[Alissa Avery]

Som altid talte Francesco sig direkte uden om, at han, såfremt han var af hunkøn, nok var blevet stemplet som en skøge for længe siden. Men Alissa fandt en tåbelig tilfredsstillelse i stadig at kunne få ham til at grine, og det dirrede uvægerligt ved hendes mundvige.

"Ja, hvor ville det være rædselsfuldt at leve op til sit fulde potentiale," bemærkede hun sarkastisk.

[Francesco Hardy]

”Hvordan skulle jeg nå mit højeste potentiale ved at blive gift?” spurgte han skeptisk og hævede et øjenbryn. Hun kunne virkelig ikke se fordelen ved det. At være bundet til et menneske, man ikke elskede, resten af sit liv bare for at vise en perfekt kernefamilie udadtil.

[Alissa Avery]

Alissa himlede udiskret med øjnene af Francescos naive ståsted. Det var så tydeligt for hende, at hans forfejlede forsøg på selvstændighed kun kunne føre til et liv på bunden af det samfund, hun havde tiltro til. Eller i hvert fald, sine egne evner i.

"Det er en mulighed for at finde et menneske med samme ambitionsniveau som dig selv og derfra have et mere stabilt udgangspunkt efter skolen, er det virkelig så svært at forstå? Har du virkelig ingen andre ambitioner end at vise verden, hvor stort et røvhul, du er?"

[Francesco Hardy]

En skygge gled over Francos ansigt. Han skoddede cigaretten i den fine dug på bordet. ”Jeg har medlidenhed med dig, Alissa, virkelig. Tænk at du er så bange for at stå på egne ben… Jeg troede du var mere fri og modig end det. Nå, men nyd fremtiden med Buchanan.”

Han bundede et ekstra glas champagne og lod Alissa stå tilbage ved drinksbordet. Han var færdig med at stå og blive kaldt et røvhul af et så gennemgående elendigt menneske.

//Out?

[Alissa Avery]