Søskendekærlighed v. 2

[Imrah Avery]

Imrahs sidste samtale med Alissa Avery var ikke gået strålende, men da han trådte ned fra scenen og duppede sin pande med et tørklæde nogen havde rakt ham og så at hun stod som en af de forreste, gik han alligevel over imod hende med et skævt smil i mundvigene.

"Ikke helt dårligt, hva'?"

Han havde ikke nogen hangarounds han skulle imponere i aften. Et par fjerdeårspiger havde stjerner i øjnene, men han havde ingen interesse i dem.

[Alissa Avery]

Avery-familien var ikke altid den mest simple eller ligetil at greje og forholdet mellem de tre børn kunne beskrives som mildest talt kompliceret. Alligevel var det altid sikkert og vist, at de kunne finde støtte i hinanden, og da Crimson Crypt spillede, havde Alissa hevet pigerne med op helt foran at stå og danse.

Det var med blussende kinder af aktiviteten, at hun så op på sin storebror, da han stoppede foran hende efter koncerten og hun tillod da også smilet i at skyde frem, selvom hun stadig var skuffet over ham. “Der er en grund til, at skolen har kunne slippe af sted med ikke at finde etablerede navne. I spiller jo lige så godt.” Store ord fra pigen med de høje krav.

[Imrah Avery]

Imrah smilede skævt af komplimenten og kørte en enkelt hånd gennem håret. Han anede ikke rigtig hvor de stod, men han havde ikke tænkt sig at bringe det dårlige blod op igen, hvis ikke hun gjorde.

"Tak, Lissa," svarede han derfor også blot. "Ingen hemmelige efterfester denne gang?" De lyse øjne spillede.

[Alissa Avery]

Alissa smilede sit sædvanlige englesmil, men det blev forpurret af det ene bryns rejse op i panden.

“Ville du i så fald have en invitation?” spurgte hun, kun halvt i udfordring og halvt i oprigtig interesse for svaret.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs lidt og spejlede lillesøsterens ene, løftede bryn. "Hvad tror du selv? Jeg ville være dybt skuffet over ikke at få en. Men jeg er næsten lige så skuffet, hvis du bare ikke har arrangeret en."

Hans mundvige sitrede lidt, som han kastede et enkelt blik mod bandmedlemmerne.

[Alissa Avery]

Alissa betragtede ham et langt øjeblik, mens hun overvejede hvilken skuffelse, der ville være værst at efterlade ham med. Lysten til at straffe ham var jo ikke forsvundet, men hun brændte ikke efter at ødelægge hans sidste aften.

“Fint,” svarede hun i en overgivelse og trådte frem mod ham. “Kender du den gamle sal? Den, man kan komme til igennem et af malerierne i krypten? Man kan ligesom se at muren er nyere end det omkringliggende. Jeg har brugt det efter et par af festerne.”

Det var Constantin Montague, det i sin tid havde opdaget det, men han var ikke en af dem, der havde fået en invitation denne gang. Hun var blevet klogere.

[Imrah Avery]

Imrahs mundvige sitrede igen og han nikkede lidt som svar. "Du er sgu en helt okay lille dronning af Hogwarts," konstaterede han.

"Jeg er ikke ked af at efterlade hende i din varetægt."

[Alissa Avery]

Alissa fnøs, men fandt alligevel sig selv blinke til sin ældre bror. Der var i hvert fald ingen bedre kvalificeret end hende, mente hun også selv.

“Dans med mig,” bad hun. “Hvis da stadig der er noget spræl tilbage i dig efter dét show.”

[Imrah Avery]

Imrah spejlede Alissas fnys efter hendes drillende kommentar og tog hendes hånd. Han havde stadig ikke taget jakken over sin skjorte og var i bare tæer fra sin optræden, men med lange, fleksible lemmer trak han hende med sig ud på dansegulvet til lyderne fra det andet band og svang hende rundt.

Han havde rytme, men han havde med vilje aflært al klassisk dans, som Francis Avery havde sendt ham til børnetimer i og lignede mere en slags insekt i sine bevægelser omkring på gulvet, hivende Alissa rundt.

[Alissa Avery]

Alissa var slet ikke så lang som sin bror, men også ganske fleksibel og dertil en ganske god danser. Modsat Imrah havde hun ikke fortrængt noget som helst af den viden, hun havde fået fra Francis Avery, der ifølge hende var den klogeste mand i verden. Men hun havde også den dans, hun dansede, når det var sammen med pigerne eller når hun og Imrah havde kedet sig gevaldigt, da de var yngre.

Nu hvirvlede hun rundt med ham og selvom det ikke var med helt samme ranglede vildskab, var hun ikke sen for at slå sig løs. Elias Oliver Wood skulle ikke have ret i noget som helst om hende.

[Imrah Avery]

Da musikken stoppede var Imrah svedig - igen - og havde et grin klistret på læberne. Han blinkede til Alissa og kørte en hånd gennem det fugtige, løse hår.

"Var det til et F?"

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke lige optrådt for hele skolen, i hvert fald ikke ud over det sædvanlige, og hun var ikke nær så svedig som Imrah, men hun havde da blussen i kinderne og en fugtig glød over ansigtet, da de stoppede.

“Ville det være dit første?” bemærkede hun drilsk.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs og kneb Alissa i siden, som de trådte væk fra dansegulvet. "Næh," svarede han. "Jeg fik F i Magiske Dyr på femte år og mundtligt i år, møgunge."

Hans blik spillede. Han tog det nu ikke så seriøst. De vidste begge to at han ikke var noget geni i skolen. De evner havde Dominic og hun delt imellem sig.

[Alissa Avery]

Ved siden af sin storebror var der noget langt mere naturligt over slangen, der slap en oprigtig latter og vred sig væk fra de kildende fingre. Ja, hun lignede næsten en helt almindelig femtenårig pige, der i selvsamme øjeblik stod og rakte tunge af ham.

“Ja, når de er så sjældne, forstår jeg godt, man husker dem. Min fejl,” fortsatte hun kækt.

[Imrah Avery]

Imrah himlede lidt med øjnene.

"Det er også derfor jeg levende husker de tidspunkter hvor jeg har synes godt om dig," skød han direkte igen med et drillende træk i mundvigene.