En at komme hjem til

[Amber W. Jones]

Amber brummede lidt og koncentrerede sig om pandens indhold. Hun vidste ikke lige hvad genetik var, men det var sikkert et klogt ord, som ministerietyper brugte. I stedet for at indrømme at hun ikke var helt med, trak hun bare lidt på skuldrene, fjernede den stegte bacon og flyttede sig lidt til siden.

“Der er i hvert fald plads til dit brød nu,” konstaterede hun, før hun gav sig til at samle sin toast.

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og lagde sine egne brødskiver på panden og fik fordelen af at kunne riste sine i baconfedt. I hans optik var det i hvert fald en fordel "Har du fået tænkt over, om der er noget du mangler til din indretning." spurgte han med et sideblik.

[Amber W. Jones]

Amber havde efterhånden fået alt tilsendt fra staterne og var begyndt at føle, Gud bedre det, at værelset rent faktisk var hendes. Det var også meget anderledes end hele resten af lejligheden, som emmede af mand - og ikke kun fordi hele stedet havde en distinkt lugt af træ, tobak og bourbon.

Hun skulle dog tænke lidt over Jesses spørgsmål og rynkede panden en smule, som hun lænede hoften mod spisebordet. "Mener du på mit værelse...?" Hun havde en del, der manglede i den generelle indretning. Farver, primært.

[Jesse Jones]

Jesse vendte brødet på panden mens brynene trak sig lidt sammen "Det første.." startede han uden at vende sig om, men fortsatte "Men det er dit hjem også nu. Hvis du har andre ting i tankerne, så.." han så afventende på hende over den ene skulder.

[Amber W. Jones]

Det eneste. Eller det eneste hun havde sagt højt. Ikke at Amber var komplet sikker på at han ikke kunne læse tanker, som sin bror. Men hun håbede det ikke.

Blikket flakkede et øjeblik og hun trak på skuldrene. “Her er meget mørkt og farveløst,” pointerede hun. “Det kunne bruge lidt liv... Noget farve, blomster, ting på hylderne andet end bøger...”

[Jesse Jones]

Jesse tog brødet af panden og slukkede mens han vendte hendes ord mentalt. Farveløst ville han ikke selv kalde det, men det var nemt nok at se, hvordan hans forsmag for jordfarver, kobber og råt træ, måske ikke ville falde i hendes.

Det trak lidt i hans mundvige alligevel, mens han lagde sin sandwich sammen "Hvilke farver kunne du tænke dig?"

[Amber W. Jones]

Amber kunne have beskrevet lejligheden endnu mindre flatterende, men var ikke så dårligt opdraget. Hun tyggede lidt ned i sin underlæbe og samlede tallerkenen op, for mest af alt bare at stå lidt med den og kigge sig rundt. Køkkenet var i virkeligheden det bedste af rummene.

"Det ved jeg ikke. Bare flere af dem, tænker jeg. Måske male noget af alt det træ over med blå eller grøn..."

[Jesse Jones]

Jesses bryn trak sig lidt sammen igen, men uden at antydningen af et smil helt forsvandt da han så op og mødte hendes blik "Det ville jeg være ked af." svarede han ærligt "Det var netop på grund af træet jeg købte stedet." han tav et langt øjeblik før han så op igen "Det minder mig om skovene derhjemme." det var en af de første personlige ting han havde delt med hende for alvor "Men måske vi kan finde et kompromis."

[Amber W. Jones]

Amber forstod ikke helt at de stod og havde den samtale, men hun trak følehornene til sig og stod og så ned på sin mad, da Jesse talte videre. En lille rynke formede sig på hendes pande, før hun løftede blikket og mødte hans igen.

"Et kompromis?"

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og tog tallerkenen med sin mad med hen til spisebordet, trak en stol ud og satte sig "JEg har hørt det er det man gør i et forhold." antydningen af et smil lå stadig på hans læber bag skægget "Hvis du nu maler nogen af væggene i stedet, men ikke træet?" foreslog han og tog en bid af sin sandwich.

[Amber W. Jones]

Amber havde vitterligt ikke spist et måltid med Jesse endnu, på grund af deres forskellige arbejdstider, men hun kom langsomt hen til bordet og satte sig tøvende ned, før hun trak på skuldrene.

"Ja... Det... Altså jeg kan ikke selv male dem," konstaterede hun med en enkelt rynke i panden.

[Jesse Jones]

Jesse tyggede og sank og så et øjeblik på hende, som om han ikke var sikker på om hun lavede sjov. Så rystede han på hovedet med et let sitren i skægget "Det regnede jeg heller ikke med. Vi kan betale en håndværker for det, men det er trods alt ikke ham der skal vælge farven." penge var ikke rigtigt et problem og selvom han ikke smed om sig med dem, var der bare ting der blev lettere af at have dem.

[Amber W. Jones]

Amber gav sig til at dekonstruere sandwichen eller mere nøjagtigt beskrevet; pille små stykker af den, som hun stak i munden. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle gøre ting overfor Jesse og selv det at spise var tydeligvis en udfordring.

Svaret fik hende til at se på ham igen og trække på skuldrene. "Nej," konstaterede hun. "Men jeg vidste ikke hvad du tænkte..."

En ret generel konstatering omkring deres relation, ærlig talt.

[Jesse Jones]

Jesse nikkede igen "Så er du en smule klogere på det nu." konstaterede han med et halvt smil og tog en bid mere før han rejste sig "Vil du have noget at drikke nu jeg er oppe at stå?" spurgte han og så afventende på hende.

[Amber W. Jones]

Amber løftede blikket lidt som Jesse rejste sig og trykkede læberne en smule sammen, før hun klarede halsen. "Bare et glas vand?"

Hun drak i det hele taget sjældent meget andet. Ironisk, måske, for en, der arbejdede i en bar. "Plejede du at bo i en træhytte? Som barn?"