Exes and Oh's

[William Knight]

Clarissa Stanley
Lidt efter festens begyndelse

Det var sjældent at han hev sig selv ud på dansegulvet, når promillen endnu ikke var på et synderlig højt stadie. Men... Når det kom til stykket, var det vel ikke ham selv der havde taget initiativ til det. Det havde en lidt yngre, fremmet pige derimod. Ja, hun syntes at det var den 'bedste idé i verden', at forsøge at hive den lidt ældre løve ud på gulvet, hvor folk stod så tæt, at det kunne være svært at finde en nem 'udgang'. Pigen lod dog til at føle at dette var verdens bedste idé. Liam, var dog begyndt at betvivle, hvorfor i alverden han lod en pige hive ham derud i første omgang, når han snildt kunne have vristet hånden fri fra hendes. Hun smækkede armene, lidt påtrængende, om hans hals, så han nærmest kunne lugte alkoholen i hendes ånde. Var hun overhovedet fra Hogwarts, eller havde det lykkes hende at snige sig ind? 
Han skulle netop til at fjerne hendes arme fra hans nakke, da han - over hendes hoved, spottede et velkendt ansigt. Clarissa.... Det tog ham ikke mere end et par sekunder, før han lagde hænderne mod pigens hofter, og greb en mulighed for at tvære dette ud i ansigtet på sin ex. Efter 'the public outing', havde han haft lidt af en torn i siden på pigebarnet. Måske var det hele velfortjent, men han nød at se hende lide lidt ekstra for det.

[Clarissa Stanley]

Clarissa havde været med Camille ud på dansegulvet i over en halv time og de morede sig kosteligt. Stemningen var høj, da Camille pludselig prikkede hende på skulderen og diskret gjorde tegn til noget, som befandt sig bag Clarissa. "You Know Who klamrer sig til et pigebarn bag dig," hviskede Camille teatralsk og Clarissa rynkede brynene. Det var deres eget lille navn for hendes ekskæreste og hun fik danset sig i stilling til at kunne kaste et blik tilbage. "Suk. Sikke hun klamrer sig til ham," svarede Clarissa med en hoven tone. "Tror hun, at hun er en koalabjørn?" De to tøser fnisede højlydt og fortsatte så dansen.

[William Knight]

Han måtte indrømme, at han stensikkert ville kunne tælle på alle ti fingre, dé piger han hellere ville danse med end dette eksemplar. Nok var hun 'køn nok', men hun var så fuld og påtrængende, at det næppe ville virke som en stor sejr. Derfor forsøgte han, hovedsageligt, at lade hende stå med ryggen til dér hvor Clarissa og hendes veninde befandt sig. Dette krævede dog en del navigation, eftersom musikken - og pigens fuldskab, ikke syntes at kunne stemme helt overens. Han forsøgte dog, at bakse hendes skikkelse lidt i takt med sin egen, trods han snart forsøgte at komme lidt ud af klemmen, da hun begyndte at strække sig lidt op mod hans øre -- ja, enten for at hviske nogle alt for fulde proposals, eller for at kysse hans hals. Uanset hvad, brød han snart lidt af kontakten, og fik - lettere succesfuldt puffet pigen over mod sin veninde.
Netop som han stod dér, i midten af dansegulvet - bemærkede han at Clarissa blot var hvad - en meter fra hans egen placering. "Og jeg som troede at pigerne på Hogwarts ikke kunne blive mere loose", kommunikerede han gennem larmen, med en alt for selvtilfreds mine over ansigtet. Han forsøgte i hvert fald, at redde situationen.

[Clarissa Stanley]

Clarissa skævede imod Liam igen, da han pludselig talte højt - ganske nær ved hende - og hun hævede teatralsk et øjenbryn. "Mon ikke, det bare er de eneste, der vil danse med dig nu om stunder, Knight?" spurgte hun provokerende - og så højt, så alle de omkringstående kunne høre hende. Hun var gået over til at bruge hans efternavn efter bruddet, fordi hun mere eller mindre håbede på, at folk ville glemme, at de havde været sammen.

[William Knight]

Hendes modsvar, var vel dét man burde forvente, som en opfølgning af dé ord, han netop havde ladet glide, ganske uprovokeret, over læberne. Alligevel gled en lidt utilfreds mine over hans ansigt, som han klemte de mørke øjne en smule sammen, i en skepsis og mild foragt, "Hvis du prøvede at smadre mit ry sidste år, Stanley,-" Begyndte han, med et flabet tryk på hendes efternavn, "-Så burde du nok have taget højde for hvor mange pigebørn der elsker 'the bad boy'."
Han sendte hende et kækt, og lidt ondsindet smil, før han lod sit blik glide lidt ned over hende, "Ikke alle er jo snerper som dig."

[Clarissa Stanley]

Hun kunne se, at hun havde ramt ham, hvor det gjorde ondt og hun bevægede sine øjenbryn op og ned i en hurtig bevægelse, som viste ham, at hun vidste det. Hans næste ord tværede dog også hendes smil af - omend kun for et øjeblik. "Så hvad, fordi du kun kan håndtere at være sammen med sluts, så skal det pludselig være min skyld?" spurgte hun hånligt og viftede snobbet håret om bag skuldrene.

[William Knight]

Hænderne stoppede han, stædigt, ned i lommerne på sine mørke jeans, mens en skeptisk rynke samledes mellem de mørke øjenbryn. Trods pigebarnet irriterede ham gevaldigt, forsøgte han ikke at lade det være for tydeligt afmærket i hans ansigt. Dog var der en mild sitrende glød i hans øjne, som nok kunne tyde på, at han kæmpede for ikke at bande hovedet af hende.
"De giver den i det mindste op, til forskel fra dig," Lød det spydigt fra ham, "Tror du nogensinde du får en fyr på krogen, når du er så fucking jomfruelig?" Han talte, med vilje, temmelig højt.

[Clarissa Stanley]

Hans hårde ord sendte stråler af varme op i hendes kinder og hun stirrede rasende på ham. "Måske var du bare ikke mand nok til at få mig til at give den?" provokerede hun vredt. Hun hadede ham for, at han blev SÅ personlig. "Der er i hvert fald nogen steder, du ikke er mand nok." Dér! Så kunne han tage at tygge på den lidt!

[William Knight]

Som hænderne var stukket ned i lommerne, kunne han sikkert klemme næverne sammen af vrede, uden at det kunne ses. Alligevel var der en anspændthed i hans skuldre og overarme, som nok godt kunne afsløre hvor præcist hendes ord ramte ham. Især da hun betvivlede hans manddom, følte han - lidt barnagtigt - at hun var gået over stregen. Ja, selvom han lige - højt og tydeligt - havde proklameret hvordan hun var både en jomfru, samt en snerpe.
"Du syntes ikke at klage da du..-" Sagde han vredt, men blev stoppet, netop da han spottede en af hans venner, lave nogle mærkelige fakter til at han skulle sænke stemmen. "Ved du hvad..?" Hvæsede han dernæst lavt til Clarissa, "Måske bør du smutte ned fra din pedestal, før jeg vælter dig af den."

[Clarissa Stanley]

Bemærkningen gik rent ind og hun havde ikke engang dårlig samvittighed over det. Han havde startet og han var blevet personlig først. Hans sidste kommentar fik hende dog bare til hovent at løfte et bryn. "Wooow.. Good comeback." Hun rystede på hovedet af ham og tog Camille under armen, inden de to piger marcherede væk fra dansegulvet sammen. "Sikke en nar!" sagde hun til Camille. "Hvad så jeg nogensinde i ham?" Det sidste var måske nok et retorisk spørgsmål for at lede opmærksomheden væk, men hun kendte godt svaret. Og det var grunden til, at han stadig kunne såre hende på den måde, som han lige havde gjort.

[William Knight]

Det var som om hele hans krop sydede af raseri, - og han ønskede at han kunne blive ved med at slynge flabede og ondsindede kommentarer ud mod den unge pige. Alligevel mærkede han hvordan folk omkring dem gav sig til at stirre mere, og sende dem forundrede blikke. Christ... - festen var knapt nok startet, og han havde ingen intentioner om allerede at blive stemplet som en drama-queen, eller en utro-loser. Hans stolthed gav dog ikke let op.
"Ja, løb du bare til veninderne," Lød det fra ham, da Clarissa og hendes veninde tøffede væk. Han kunne tydeligt høre deres stemmer, "Wauw, måske kan du endda give den op til dem.. Det ville i hvert fald forklare en heeel del."
Som han stod der, nu alene, mærkede han fortsat blikkene hvile mod sig. Da han hastigt fangede en yngre knægts øjne, kom han med et vredt: "Hvad glor du på!?" Før han snuppede hans øl ud af hånden på ham, og forlod dansegulvet, med et stærkt håb om ikke at støde på 'striglen' igen til aften, eller - i det mindste - finde en tøs, der kunne få ham til at glemme alt om hende.

//Afsluttet//