Post by Tamara K. Richter on Jun 18, 2019 17:56:49 GMT 1
Tamara Koslowska Richter
KALDENAVN Tamara, Tam, Tammie.
FØDSELSDATO 12-09-2009.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Tysk/polsk.
BLOD Fuldblod.
SOCIAL STATUS På trods af at være af velhavende fuldblodsfamilier, har Tamaras familie taget et styrtdyk, efter hendes forældre blev skilt og moren blev gift med en halvblodsheks.
Udseende
FACECLAIM Ricky Aimee.
UDSEENDE Tamara er ikke noget lille skravl. Hun er høj nok til at kunne se de fleste i øjnene med et blik, der sjældent viger. Tøjet er altid magikerklæder, som hun holder i sort, sort og atter sort.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Endnu ikke afgjort.
ÅRGANG Syvende.
TRYLLESTAV Otte tommers elm med en kerne af thestralhår.
ANDRE EJENDELE Den sorte kat, Domino, og et utal amuletter med forskellige egenskaber.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Tamara er videbegærlig, udfordrende og uafhængig. Hun har set sin mor i et kvælende ægteskab og selvom hun ikke til fulde husker det, husker hun tydeligt den skærende fornemmelse af at høre sin mor græde og kan til sammenligning se hendes glæde nu. Måske netop derfor er hun draget af eventyr, fjerne egne og frigørelse. Selvom hendes mor er endt med at finde lykken i et forhold, finder Tamara dog konceptet kvælende.
Siden sine teenageår har hun haft et kraftigt polariseret sind med høje opsving og besættelser eller lange nedtursperioder. Det har ført til en del sladder, men hun tror uanset ikke på at være afdæmpet eller anonym. For hende er der mere at hente i det personlige og unikke præg. Hun kaster ikke sine meninger i hovedet på folk, men hun mener heller ikke, hun har noget at skjule. Hun er passioneret og dedikerer sig fuldt og helt til sine studier, selvom hun hidtil ikke har kunne gøre det til et andet menneske.
MAGISKE TRÆK Amortentia vil for hende dufte af varme rødbeder, graffiti og den umiskendelige duft, der altid er omkring Döner-stande. Hendes patronus tager form af en ørn.
Baggrund
FAMILIE
Far: Wojchieck Koslowski, 37 år. Forbandelsesbryder. Fuldblod.
Mor: Leena Richter, 37 år. Indehaver af en lille helsebutik, der sælger eliksirer. Fuldblod.
Stedmor: Marion Schwalbe, 40 år. Helbreder. Halvblod.
BOPÆL Hos sin mor og Marion i en lejlighed i Kreuzberg, Berlin.
HUSALF Bedsteforældrene på begge sider har husalfer, det samme har hendes far, men hjemme hos Leena og Marion holder de ikke husalf.
HISTORIE
Traditionen for arrangerede fuldblodsægteskaber lever også stadig i velgående i både Tyskland og Polen, og selvom Wojchieck og Leena ikke kender hinanden bliver de forlovet i en alder af sytten. To år senere bliver de gift i Warszawa og der er ikke engang gået et år, før Tamara kommer til verden.
Hun er kun fire, da forældrene går fra hinanden og sender chokbølger ud gennem de to familier. Efter bruddet flytter Leena og Tamara til Berlin. En måned efter viser Tamara sit første tegn på magi.
Familien vokser lidt igen, da Leena i 2015 flytter sammen med sin kæreste, Marion. De to har kendt hinanden i et år og Tamara føler sig hurtigt tryg ved hende. Wojchieck besøger dem sjældent, men hun bruger nogle uger i højtiderne hos ham i Polen.
Det begynder at spidse til mellem de nu tre forældreroller, da Tamaras ti-års fødselsdag nærmer sig. Wojchieck, hvis familie altid har gået på Durmstrang, ønsker hende dertil, mens Leena er fortaler for at undersøge en af de mindre prestigiøse skoler. Marion, der har gået på Beauxbatons, viser også sine farver i diskussionen. Det bliver dog Durmstrangs vinrøde skoleuniformer, de køber året efter og i 2020 tager hun af sted til skolen. Hun har ikke nemt ved at få venner, men fatter hurtigt interesse for fagene og på andet år har hun fået få, men nære venner.
På femte år begynder studierne at stramme til. Tamara overvældes til tider af perioder spækket med energi, hvor hun lever og ånder for at lære. Hun dykker dybere i den mørke magi og har svært ved at bevare grebet om grænserne. I et forsøg på at eksperimentere med avanceret magi, mister hendes veninde livet. Det er efterhånden unormalt, at den slags sker på skolen og det ender i en stor sag. Med nød og næppe undgår Tamara at blive bortvist fra skolen på grund af sine gode karakterer og bedsteforældrenes økonomiske bidrag. Hun får dog et blakket ry og sjette år holder hun sig primært for sig selv. Da tilbuddet om et udvekslingsår på Hogwarts byder sig, er hun derfor ikke sen til at gribe det og lægge Durmstrang og de fordømmende blikke bag sig.
Andet
CBOX-NAVN Brezel.
ALDER Fireogtyve.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.