Sort togtur

[Alycia Scrimgeour]

Den 22. juni, 2026

Kirsten Giftekniv var et datingbureau for romantiksøgende magikere og de modtog både anonyme og navngivne henvendelser fra hekse og troldmænd i alle aldre. Nogen af de anonyme henvendelser viste sig at være fra hjælpsomme familiemedlemmer eller venner, som mente at deres veninde eller søn havde brug for en hånd i sit kærlighedsliv.

Denne dag stod på flere forskellige blinde dates for Kirstens klienter og to af dem var blevet instrueret i at tage sorte handsker på og træde på et tog med afgang imod Brighton fra Kings Cross. De havde fået tilsendt pladsbilletter, som passede med en lille kupé med seks sæder, hvor der ikke var andre. Det skulle blive spændende at se hvad der kom ud af det.

[Markus Tobias Farrell]

Markus var ikke specielt begejstret for at socialisere. Men som del af det velstillede magikerlag var det bydende nødvendigt. Under et ellers forudsigeligt middagsarrangement dukkede der et spændende emne op. Manglede man en særlig person i sit liv, kunne et nyt datingbureau tilsyneladende få drømmen tættere på via en nøje udvalgt, blind date.

Og smagfuldt var det bestemt. Han havde smilet imponeret over påbuddet om sorte handsker, som der stod i indbydelsen med den vedlagte pladsbillet. Det snedige var, at de velholdte læderhandsker som han bar, dækkede hans vielsesring.  Markus så frem til at møde modparten og finde en eventuel kemi, og først senere fokusere på hans ægteskab og vedkommendes overbevisninger.

Han var første fremmødte i kupéen, men blev glædeligt overrasket over det. Han tog plads og kastede en mugglerafvisende besværgelse, så kupéen for uvedkommende ville se ud til at være aflåst, ude af drift og stuvende fyldt med utiltalende togsæder, ramponerede borde og andet kasseret, grimt interiør.

[Tom Yaxley]

Tom burde ærlig talt ikke gå på nogen dates. Han var lun på sin chef, Castor Runcorn , han fjollede rundt og var utilsigtet ved at forelske sig i Keeran Appleton og han var forlovet med Agnés Gaudion. Man kunne påstå, at han var dækket ind på den forvirrende, romantiske front. Men Castor var hans chef, Keeran var efter eget udsagn 'i hvert fald ikke bøsse' og han havde hverken mødt Agnes eller nogen store planer om at begejstre sig over en skoleelev, som ydermere var fra det klart mindre attraktive køn.

Så da brevet med billetten kom i posten, tøvede han bestemt, men han valgte alligevel at stå på toget den formiddag. Blikket vandrede fra sekssæders-kupé til sekssæders-kupé på hans gåtur af den smalle gang i toget, før den faldt på de rigtige tal og samtidig fandt en langhåret og svagt bekendt mand. Ministeriet? Det virkede rigtigt. Han vidste ikke om det også føltes rigtigt, men tog immervæk i håndtaget til den lille kupé og skubbede skydedøren op med en tummelumsk følelse i maven.

"God formiddag," hilste han høfligt. "Er det her plads 96 til 101?"

[Markus Tobias Farrell]

Markus så op fra sin rytmisk vippende fod, da kupédøren blev åbnet. I dørkarmen stod en ung mand. Ulasteligt klædt, og med en billedskøn charmeløsning af lyst hår og blå øjne. Han behøvede ikke nødvendigvis rende ud og finde en siddeplads andetsteds.

"Det er det lige præcis. Kom indenfor," opfordrede han, akkurat ligeså høfligt. Idet han rejste sig op, rakte Markus en handskeklædt hånd frem. "Markus,"

[Tom Yaxley]

Tom trådte ind i kupéen og rakte sin egen handskeklædte hånd frem for at trykke den anden mands. "Markus," gentog han med et svagt, høfligt smil, før han skubbede skydedøren til kupéen i igen. "Tager du ofte det her tog?"

Han satte sig ned på pladsen direkte overfor den langhårede mand og blikket undgik ikke at flakke over ham, nysgerrig på hvem det var Kirsten Giftekniv havde sat ham op med.

"Det er min første gang... Til Brighton."

[Markus Tobias Farrell]

Markus smilede skævt, idet den anden gentog navnet. "En gang eller tre, for nysgerrighedens skyld. Det er noget mere bekvemt end en mager kost," Han indtog atter sin plads, endnu med smilet i behold.

Han kunne ikke slippe visheden om, at selskabet ikke løftede sløret for sit navn. Hvilket fascinerede ham: det gav den anden mand et gådefuldt skær. Det var ifølge Markus kun spændende, at hans stævnemøde var lidt fremmed.

Og eftersom at hans medrejsende nærstuderede ham, følte Markus sig opfordret til at gøre det samme. Han var overbevist om, at han havde set den anden før, omend perifert. Han smilede fornøjet over den andens ordvalg. "Men dog. Det glæder mig, at jeg kan være vært for din første... udflugt."

[Tom Yaxley]

Tom glemte rent at præsentere sig, men da det ikke blev påtalt, kom han heller ikke i tanke om det. Hans mundvige sitrede blot over svaret og han strøg en hånd gennem sit lyse hår, før han trak på skuldrene med et glimt i de lyse øjne.

"Magre koste er bestemt i lav kurs. Jeg foretrækker i hvert fald en lidt mere... Solid en. Hvis det skal være," konstaterede han, før han rømmede sig lidt og kvalte den lumre munterhed. "Må jeg spørge helt ærligt hvad du søgte gennem Kirsten Gifteknivs bureau?"

[Markus Tobias Farrell]

Markus kunne ikke lade være med at klukke og smile smørret ad modsvaret. Det var fornøjeligt, at den anden ikke var hævet over lidt hyggesjofel humor.

Og uanset hvor lidet seriøst det sikkert var ment, så var det i Markus' ører virkelig interessant, at den anden garanteret var kvalitetsbevidst og havde en mening om, hvilken type skaft han foretrak at mærke mellem benene.

"Selvfølgelig." Han smilede, idet han sagtens kunne se idéen i en lille fortælling om, hvad de håbede at få ud af Kirstens setup. Han trak handsken af den venstre hånd med vielsesringen. "Jeg er i et polyamourøst ægteskab. Min hustru foreslog, at jeg meldte mig til Kirsten for at møde nye mennesker."

[Tom Yaxley]

Toms bryn fløj begge op over erklæringen og han kunne ikke helt stoppe sig selv fra at se lidt overrumplet ud. Bevares, han havde da oplyst villighed til et mere løst forhold, men han havde forventet at matchmaking mere handlede om noget mere monogamt.

Han kløede sig lidt på siden af halsen. “Interessant,” svarede han med et blik ned på ringen. “... Så I har ikke bare... Hvad er det lige for et arrangement?”

[Markus Tobias Farrell]

Markus prøvede at tolke den andens overraskelse, hvilket øjenbrynenes krumspring illustrerede, endda med overmåde succes. Han havde bestemt ikke forventet, at modparten blasert havde hørt om hans usædvanlige civilstand uden at hæve et øjenbryn, som der så famøst blev sagt.

Han synes ikke at se forskrækkelse, ej heller kategorisk modstand. Bare en undren, og hvad Markus hørte som en interesse, måske høflig. Han smilede let. 

"Vi erfarede tidligt i vores ægteskab, at vi begge har behov for at elske samt elske med andre mennesker. Nogle gange deler vi partnere; andre gange finder vi hver især elskere, som vi respektivt indleder forhold med."

[Tom Yaxley]

Brynene blev siddende oppe. Tom var lidt overvældet af at finde ud af at hans aftale var gift, men taget i betragtning af han teknisk set var forlovet, skulle han måske knytte lidt i.

Han rømmede sig en anelse. “Jamen dog. Det... Er usædvanligt. Jeg er ikke så interesseret i kvinder, bør jeg måske sige for en god ordens skyld...”

[Markus Tobias Farrell]

Modpartens øjenbryn svævede stadig i bedste velgående. Markus studerede modpartens stedsevarende overraskelse, og begyndte efterhånden at se benovet ud. Det var tiltrækkende at se, hvordan den anden mand næsten svælgede i sin forbavselse. Det lovede i al fald bedre, end hvis han havde rystet informationen af sig som en irriterende flue.

Han nikkede og smilede, idet den anden mand taktfuldt klarlagde sine præferencer. "Det er godt at vide, og ovenikøbet meget diplomatisk sagt. Skulle det blive aktuelt, holder jeg mit ægteskab usynligt som en hårnål,"

Han afgav løftet med et fascineret smil. "Hvad med dig? Hvad fik dig til at lægge dit navn i hatten hos Kirstens bureau?"

[Tom Yaxley]

Tom glattede en lille fold i sine bukser ud og flyttede lidt på sig. Han smilede skævt over konstateringen og lod en hånd glide gennem håret.

“Jeg savnede lidt afveksling i min omgangskreds. Jeg synes næsten kun jeg ser ministeriefolk.” Han smilede småironisk. “Men måske er det hvem jeg passer bedst med...”

[Markus Tobias Farrell]

Markus smilede, idet modparten bemærkede, at han havde efterspurgt nye mennesker til sin omgangskreds. Så et udgangspunkt næsten lig hans eget. 

At den anden så havde haft et lille håb om at møde folk fra andre karrierespor, var lidt af en ond joke. Han brummede anerkendende af det småironiske smil. Så var det altså på arbejdet, at han havde set den blonde adonis før.

"Eller også skal vi tolke det sådan, at Kirsten ikke er tilfreds med mængden af amoriner og de allerede eksisterende kontorromancer i Ministeriet," Han så nysgerrigt på selskabet. "Hvilken afdeling arbejder du i?"

[Tom Yaxley]

Et dæmpet fnys forlod Tom, som forsøgte insisterende på ikke at tænke på Keeran Appleton og hvordan det sidst var sluttet mellem dem. Det gik ikke så godt og hans mave knugede en smule, men han rankede sig og klarede halsen.

“Jeg arbejder som assistent for Castor Runcorn i Intermagiske Kooperativer. Ikke lige så heltemodigt som Magiske efterretninger, uden tvivl, men vores jakkesæt er oftest mere ulastelige,” svarede han med et glimt i øjet.