Grønne hatte

[Alycia Scrimgeour]

Den 2. juli, 2026

Kirsten Giftekniv var et datingbureau for romantiksøgende magikere og de modtog både anonyme og navngivne henvendelser fra hekse og troldmænd i alle aldre. Nogen af de anonyme henvendelser viste sig at være fra hjælpsomme familiemedlemmer eller venner, som mente at deres veninde eller søn havde brug for en hånd i sit kærlighedsliv.

Denne dag stod på flere forskellige blinde dates for Kirstens klienter og to af dem var blevet instrueret i at tage en grøn hat på og møde op foran Fønixteateret i Hogsmeade med den billet til et teaterstykke om fugle, som de begge havde fået tilsendt. Det skulle blive spændende at se hvad der kom ud af det.

[Elliott Wood]

Det var en søvnig, varm dag og Elliott var langsomt ved at gå til af kedsomhed i Portree, hvor den ene dag allerede virkede længere end den tidligere. Alligevel var han ikke ubetinget overbevist, da Elias Oliver Wood kom ind og proklamerede, at han havde en god idé.

Et par timer efter troppede han ikke desto mindre op foran Fønixteateret med en mosgrøn bowler, han havde fundet dybt i et skab.

[Jaine Letitia MacCrain]

hat

JAine havde fundet en grøn hat, som hun med det samme havde forelsket sig i, om så hele daten floppede, så havde hun da fået en cool hat ud af det. Hun håbede dog selvfølgelig på at det blev en god date, det lød da hvert fald spændende. Hun troppede derfor op ved fønixteatret og så sig lidt omkring, før hun fik øje på en fyr med grøn hat også. "Hej, jeg tror du er min date." Lød det så fra hende med et smil.

[Elliott Wood]

Elliott løftede brynene, da ingen andre end Jaine fra hans klasse pludselig spadserede mod hende med et prægteksemplar af en grøn hat. Smilet lå om hans læber, allerede før hun stoppede op foran ham.

"Det tror jeg da du har ret i," svarede han med et grin. "Hvad er chancen lige?"

Fem år i klasse og på kollegium sammen og så håbede han jo desuden også på at komme på holdet efter sommer, så de var jo ikke ligefrem fremmede. Igen blev han mindet om, hvor lille Storbritannien og Irland var. I hvert fald når man snakkede det magiske samfund.

[Jaine Letitia MacCrain]

Det virkede næsten lidt som en joke, at hun var blevet sat sammen med en hun havde kendt i 5 år og gået op og ned af lige så længe, men dem der nu havde sat den sammen måtte jo have en grund til det. Derfor valgte hun også bare at smile. Hvad hun kendte til Eliott var han da også en ret cool fyr, så det var kun et plus. “Det er da rimelig sejt. Nå men ja. Kan du så lide teater?” Hun nikkede mod teatret, hvor de snart skulle se et stykke om fugle. Det lød lidt abstrakt, men Jaine var meget spændt. 

[Elliott Wood]

Blikket flakkede hen mod føniksteateret og tilbage på Jaine, før Elliott lidt ubeslutsomt trak på skuldrene. “Øh, det er vel meget fint,” svarede han, men i sandhed vidste han ikke, om det var for ham. Og han anede intet om fugle.

“Jeg kan lide at flyve og det har vi begge til fælles med fugle, så det kan vel ikke gå helt galt?”

[Jaine Letitia MacCrain]

Han var en lidt underlig støbning, men helt ærligt, så var det da også noget abstrakt at lave et teater om fugle, så det var da klart, at fyren ikke anede hvad han skulle svare. Til gengæld trak han nok i samtaleemner til at Jaine kunne skifte det. “Åh ja! Quidditch. Det noget med du vil på holdet ikke?”

[Elliott Wood]

Elliott havde ikke snakket meget om, at han ville med på holdet og brynene søgte da også momentært op over, at hun vidste det. Så glattedes panden atter ud i et nyt smil og han nikkede.

“Ja, jeg overvejer det i hvert fald. Jeg tror nok lige, jeg ser an, hvem der også møder op. Det ville simpelthen være for pinligt ellers.”

[Jaine Letitia MacCrain]

Rygter gik på skolen og selvfølgelig havde Jaine også hørte rygter om, hvem der havde tænkt sig at stille op til quidditchholdet. Det var vigtig for hende hele tiden at vide, hvor hun havde folk og vide hvem hun var oppe imod. Elliott virkede da også rigtig flink og med det efternavn, var han vel sikkert en god spiller, eller blev det.

"Hold op, det kan du da sagtens. Sig til hvis du har brug for hjælp op til"

[Elliott Wood]

Ottie så hen på Jaine. Han kunne mægtigt godt lide hende, men han gik efter søgerpositionen og nu hans storebror var i samme spot, var det nok mere nærliggende, at han spurgte Elias Oliver Wood.

"Ja, okay, tak," svarede han med et halvnervøst grin. "Så, har du lyst til et eller andet sødt eller sådan?" Han var ret sikker på, at det var sådan noget, man burde spørge sin date om.