Bedre dage

[Sebastian Benvolio]

Festmåltidet havde været et af de bedre. Måske fordi Bash havde været så fandens optaget af at koble af til fejringen, nu hvor der havde været så meget kaos i verden omkring dem, at Hogwarts' mure havde syntes mere ustabile og indsnævrende. Alle havde brug for det her, havde han fortalt sig selv.

Festen gav mulighed for at være sammen med vennerne, uden skyggen af eksamen, henlagt over samtalerne. Da de yngre elever derfor blev sendt i seng og afslutningsfesten rigtig tog hold, tilbragte han derfor lidt tid med græskarjuice og platte jokes med Quidditch-holdet. Indtil han altså, besluttede sig for at finde Stella.

"Hey," Smilet om hans læber var stort, og pokalerne i hans hænder var godt fyldte med non-alkoholisk ingefærøl. Selvfølgelig. Alt forekom ubekymrende lige nu. Næsten som om hvad der ventede udenfor, ikke var nær så slemt, som alle havde bildt sig ind. 

Stella Howard

[Stella Howard]

Grævlingene var heldigvis altid godt selskab og selvom Stella kastede blikke både efter Sebastian og hen mod Slytherins langbord, mod Alissa Avery , havde hun alligevel en god start på aftenen. Iført en kjole der passede til kollegiets farver, følte hun også at det ville være akavet hvis hun havde siddet hos slangerne. 

En fest var dog helt det hun havde brug for, selvom hun savnede den lammende følelse af alkohol. Det virkede bare bedre at give slip på sig selv, når man kunne drikke en drink samtidigt. På den måde ville hun lettere kunne skubbe sine forældres skandaløse skilsmisse i baggrunden. Det tvang hun dog alligevel sig selv til, hun gad ikke tænke på det, ikke i aften.

Da måltidet sluttede, rejste Stella sig op først for at finde sine veninder, mest fordi hun kunne se Sebastian stadig var fuldt optaget af at skabe sig med drengene. Et stykke tid efter, da hun lige havde været ude og danse, stødte hun næsten ind i ham, da hun forlod dansegulvet for at finde noget at drikke. Alt den vrikken med numsen gjorde hende tør i halsen. Smilende greb hun ud efter en af bægerne og tog en stor tår af ingefærøllen. "Hey." Sagde hun og strøg fingrene gennem sit lange hår. 
"Hvordan vidste du det var lige det jeg havde brug for?" Sagde hun og slog flygtigt blikket ned på bægeret, inden hun så op og mødte hans blik med et smil.

[Sebastian Benvolio]

Det var løgn, hvis Bash skulle forsøge at bilde nogen ind, at han ikke havde kigget over mod Stella på dansegulvet i ny og næ - selv da han druknede sig i spøjse og interne anekdoter med drengene. Synet var bestemt noget der fik kroppen til at summe, men han huskede også sig selv på at der var tid og sted. Samt tålmodighed.

Smilet blev dogstørre da Stella tog bægret fra hans hånd, og ligeledes forekom mere problemløs. Øjnene mødte hendes, varmt og velkendt. "Jeg kender dig," svarede han. Efterhånden var det ikke rigtig løgn eller prætentiøst at sige den slags - antog han i hvert fald. De kendte hinanden.

"Selvom jeg var lidt i tvivl om hvorvidt du ville have græskarjuice eller ingefærøl."

[Stella Howard]

Efterhånden kendte de hinanden godt, måske lidt mere end Stella egentlig ville indrømme, som om hun kunne bilde sig selv ind at det ikke ville være et problem for ham at miste ham. Det ville det dog virkelig, men i øjnene af sine forældres skilsmisse, blev tingene pludselig komplicerede for hende på den måde. Det gjorde muligheden for at miste Sebastian virkelig på en anden måde end hun havde mærket før.

"Altså. Altid ingefærøl." Sagde hun og smilede skævt. "Selvom der ikke er meget alkohol i, så kan man da i det mindste lade som om det påvirker en." Bemærkede hun og blottede tænderne, mens hun strøg en lok af sit hår bag øret.
"Sidder mit hår okay? Tror jeg fik ødelagt min frisure lidt ude på dansegulvet." Sagde hun og forsøgte at glatte det lidt, mens hendes blik betragtede ham spørgende.

[Sebastian Benvolio]

Pokalen blev hævet mod læberne hvorefter han tog en slurk. Det var netop da Stella pointerede at man kunne lade som om man blev påvirket af det, men egentlig var hans humør højt nok til at han ikke var sikker på om han overhovedet havde brug for alkohol. Efterhånden var han også blevet mindre nervøs i kærestens selskab.

"Det sidder fint," svarede han så, da han fik slugt den første mundfuld ingefærøl. Blikket flugtede over Stellas hår og mod øjnene, "Du ser smuk ud. Som altid." 

[Stella Howard]

Selvom Stella havde kendt ham et stykke tid, følte hun stadig et behov for at se smuk ud ved siden af ham, så han ville være stolt af at være sammen med hende. Et smil blomstrede frem på hendes læber og hun lagde hovedet let på skrå.
"Tak." Sagde hun og lod blikket glide hen over hans ansigt. "Du ser også dejlig ud, på sådan en 'jeg-ser-lækker-ud-uden-at-prøve-så-hårdt' måde." Bemærkede hun og så ham i øjnene med et drillende glimt i sit blik.
"Hvor er jeg heldig." Sagde hun og tog en tår af sin øl. Snart ville de ikke være på skolen længere og så kunne de for alvor gøre hvad de ville og hun så frem til det.

[Sebastian Benvolio]

Sebastians øjne blev lidt mørkere, men kun fordi humoren gnistrede temmelig løsrevent deri. Der gik heller ikke lang tid før Stellas ord havde fået et semi-stolt og drenget smil til at prikke omkring mundvigene. "Jeg er altid lækker-uden-at-prøve-for-hårdt. Det samme er du," bemærkede han. Det var sandt. Han huskede godt hvor nuttet og tiltrækkende Stella havde været, i sit afslappede nattøj i hans soveværelse. Tanken gjorde kinderne varme.

"Især når du danser." 

[Stella Howard]

En rødmen fandt vej til hendes kinder, det var mærkeligt hvordan han stadig kunne påvirke hende så meget at hun blev genert. Hun kunne ikke rigtig se på ham, men tvang sig alligevel til det, selvom det fik hende til at føle sig en anelse blottet.
"Tak." Mumlede hun og pillede lidt ved sit hår, mens hun forsøgte at finde ud af hvad hun nu skulle sige.
"Tja, jeg elsker at danse, men det hjælper at tænke på at du måske kigger på mig." Bemærkede hun og rettede sig lidt op og forsøgte at smile mere selvsikkert, selvom det var svært nu hun nærmest følte at han lagde an på hende for første gang nogensinde. Hun måtte hellere tage sig lidt sammen, så hun ikke endte med at ligne en total idiot.

[Sebastian Benvolio]

Øjnene fulgte Stellas fingre bevægelse, som de pillede lidt om nogle lokker af håret. Genertheden var kær, og egentlig var han imponeret over at den stadig kunne daske ind mellem dem. Ikke at han aldrig følte den samme forlegenhed. Stella kunne få ham til at føle sig ligeså usikker som selvsikker.

Hånden rakte lidt ud for at fange hendes frie. "Vil du udenfor og trække noget luft?" spurgte han. Sommerferien var for døren, men han kunne ikke dy sig. Ikke hvis han kunne stjæle flere øjeblikke med hende alene.

[Stella Howard]

Overfor de fleste andre var Stella altid mere tilbageholden end overfor Sebastian. Hun var ikke så god til at vise sine følelser, selv generthed, men med sin kæreste var det anderledes. Hun følte sig så tryg, at selv de flygtigste følelser kom til udtryk. Spørgsmålet om frisk luft, blev besvaret med et smil og hun nikkede, inden hun diskret tog hans hånd og bevægede sig mod døren ud til indgangshallen.
"Skal vi følges ad i toget imorgen?" Spurgte hun og vendte blikket mod ham, mens hun smilede en anelse. "Eller skal du lige have de sidste par timer med dine venner, inden i spredes for alle vinde?" Spurgte hun og drak lidt af sin ingefærøl.

[Sebastian Benvolio]

En fod blev langsomt sat foran den anden. Selvom det var skoleårets sidste aften, havde han intet behov for at skynde sig. Han rettede blikket ned mod den kønne pige ved sin side, da et spørgsmål lod sig forme over hendes læber. Han smilede.

"Jeg tænker at jeg begynder togrejsen med dem, men så vil jeg gerne mødes op med dig," svarede han. Det virkede som et godt kompromis, der hverken satte venskaberne eller forholdet i priorteret rækkefølge. Nogen af vennerne kom han nok ikke til at se over ferien, men bare fordi han regnede med at se Stella i de følgende uger, betød det ikke at han ikke ønskede at klemme ekstra stunder ind med hende.

"Så kan du jo også tilbringe et par timer med veninderne."

[Stella Howard]

Forslaget der kom hen over Sebastians læber, fik Stella til at nikke langsomt. Det lød som en god løsning. Efterhånden var det jo også sådan, at hun kunne mærke at lidt tid væk fra hinanden også kunne være en god ting. Hvis de var sammen hele tiden, var der jo ikke meget at tale om. Et smil dukkede op på hendes læber og hun lagde hovedet let på skrå.
"Det lyder som en plan." Svarede hun og strøg fingrene gennem håret. Derefter gav hun Sebastians hånd et klem og forsatte med ham udenfor, hvor de kunne være lidt mere alene end inde i Storsalen.

Afsluttet.