I den mørke gyde

[Rabbie Fletcher]

Rabbie var lige ved at grine, da Aleksander tog smøgen fra Tobias. Han begrænsede sig dog og rømmede sig blot. Han var den absolut yngste i selskabet, men ikke nervøs over det.

Efter en dyb indånding begyndte han derfor roligt at forklare hvad der var sket op til at han havde hentet Mr. Karkaroff. Han sluttede med: "Og indtil videre har han ikke haft noget svar på hvorfor han ikke har fortalt andre om det."

[Tobias Huxley Holmes]

Tobias var ved at tabe kæben, i det den hvide cigaret forsvandt fra mellem hans hjerteformede læber. ”Velbekomme”, sagde han tvært, hvorefter de farverige fingre dykkede ned i frakkelommen efter en ny. Dernæst brød krodrengen tavsheden og den garvede journalist lyttede med, som hørte han også selv historien for første gang.

Da Rabbie omsider holdte inde og fire øjne dernæst hvilede på ham selv, sendte Tobias begge troldmænd et strålende smil. ”Jeg betragter det som en personlig tjeneste, forstår I”, sagde han, hvorefter de mørkebrune øjenbryn forlod deres retmæssige plads i panden og steg til himmels.

[Aleksander Karkaroff]

Rynken mellem Aleksanders pande forblev gennem hele Rabbies fortælling. Han så ikke videre imponeret ud og blikket hvilede søgende mod journalistens ansigt. Langsomt pustede han røgen ud gennem næsen før han brummede en smule.

"Du agter at være en del af modstandsbevægelsen?" bemærkede han med et hævet bryn som var han i tvivl om hvor hans loyalitet befandt sig. "Så er det for fanden uhyre vigtigt at du bringer så vigtige oplysninger til hos. Er du klar over hvad du kunne have udsat os alle for hvis MACUSA finder frem til os?, eller hvad der var sket hvis hele redningsaktionen gik i vasken? Foruden det kaos det ville skabe, ville du udsætte en af vores egne for langt værre end isolation" Nu rejste den bredskuldret troldmand sig og så utrolig stor ud i sin fulde højde.

"Hvis det her ender med at få alvorlige konsekvenser, eller at jeg finder ud af at du fortsat agerer solo, så vil du komme til ønske at du aldrig nogensinde havde været så dumdristig og tankeløs."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie forsvandt lidt i baggrunden, som Mr. Karkaroff slog sig løs. Selvom han vidste næsten alt hvad der foregik, var han bestemt ingen ledende skikkelse i bevægelsen.

Han var Fearghas Fletcher' søn, dybt involveret, men endnu underordnet ældre og klogere kvinder og mænd end ham selv.

[Tobias Huxley Holmes]

”Og hvordan ville du sikre dig det?”, spurgte Tobias prompte, i det han spejlede Karkaroffs bevægelse, så også han selv stod oprejst. Den garvede journalist lod ikke sit blik vige fra troldmandens, i det de mørkebrune øjenbryn skred en smule op i panden og Tobias tog en dyb indånding. Ingen stank af alkohol mødte hans næsebor, men Tobias vidste, at det for manden overfor ham var en sjældenhed. Derfor blomstrede et påtaget smil frem på hans læber, som også satte sig fast i hans øjne, hvorefter han med et svagt, opfordrende nik, sagde;

”Jeg tror nok snarere, at du skal passe på med alle de øl, jeg ved, at du drikker. Hvad nu hvis du blev taget – tror du så, du kunne holde hovedet koldt? Eller ville alt dine tanker kredsede om være det næste glas?”

[Aleksander Karkaroff]

"Vi har et par dygtige Oblivatorer blandt os." var alt hvad han sagde, og så kunne Tobias ellers selv tænke sig til hvad der kunne ske. Desuden havde Aleksander lagt det kriminelle liv på hylden, og han kunne derfor ikke være bekendt at hukke drengens hænder af, eller skære hans tunge ud. Selvom han efter hans næste kommentar havde lyst til det.

Aleksander mærkede hvordan vreden langsomt boblede inden i ham. Nok var han ikke rundet de fyrre endnu, men de ting som han havde været igennem siden barnsben ville give ham mindst ti år mere.

"Du ville ikke kunne forestille dig de ting jeg har været igennem din hvalp." brummede han og lagde roligt sine arme over kors for at sikre sig at han ikke endte med at slå ud efter den ranglede journalist. "Pil af med dig. Men forsøg ikke at rejse ud af London, jeg ville vide hvis du forsøgte på det"

[Rabbie Fletcher]

Stemningen knitrede og Rabbie så en enkelt gang mod døren. Hans far var trods alt i krostuen og kunne gribe ind, hvis tingene udviklede sig til mere end verbale trusler.

Han selv lagde dog også hånden på den tryllestav han stadig ikke brugte lige så ofte som så mange andre magikere.

[Tobias Huxley Holmes]

Smilet over de hjerteformede læber druknede ikke ved Aleksander Karkaroffs ord. Ligeså frydende som før hang det stadig over den ranglede troldmands skikkelse, i det Tobias nikkede. Dernæst faldt tavsheden over dem.

De mørkeblå øjne veg ikke fra troldmanden og i hans blik dansede undersøgende gnister. Som ledte Tobias efter noget på den solbrune hud eller i det lange skæg. Ikke at det syntes at lykkes ham, for brat fnyste han moret, i det han rystede på hovedet.
”I modsætning til andre har jeg stadig et arbejde”, svarede journalisten, næsten som en far ville snakke til sit barn; overbærende og langsomt. ”Men hvis vi i stedet siger hele England, så er det fint med mig. Kan I ha’ det – og sikke et godt forhør. Meget intenst. Lige til sagens kerne. Jeg ville dog undgå hele den der, ’du aner ikke, hvad jeg har været igennem’, for det er en smule antiklimatisk og ikke at forglemme latterlig ynkeligt”, tilføjede Tobias påtaget nonchalant, hvorefter han forsvandt ud igennem døren.

/ Out

[Aleksander Karkaroff]

Aleksanders vrede syntes ikke at forsvinde da Tobias var gået. "Hvis alle der har tænkt sig at være en del af modstandsbevægelsen er, sådan. Så kan det godt gå hen at blive svært at samarbejde" mumlede han og lod en hånd glide hen over det trætte ansigt.

"Jeg stoler ikke på ham." Endte han ud med at sige og vendte blikket mod Rabbie. "Men jeg har tænkt mig at tage en snak med din far, og et par andre omkring det."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie stirrede efter Tobias Huxley Holmes. Hans komplette foragt overfor situationen, hans manglende vilje til at ville svare på ethvert spørgsmål. Uanset hvor gerne krodrengen ville tro på, at Holmes ville bevægelsen det bedste, gjorde han det svært på nogen måde at blive overbevist. Derfor nikkede han langsomt, som Mr. Karkaroff musede det over.

"Vi burde måske sætte nogen til at holde øje med ham," svarede han dæmpet. "Han er vist gode venner med Teddy Lupin?"

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander knyttede sine hænder og mærke lysten til at bore den ind i væggen. I stedet mumlede han utydelig skælsord før han vendte opmærksomheden mod Rabbie og nikkede. "Teddy er en god dreng, men jeg er bange for at han er let at indflyde for en som Tobias, hvis han nu skulle få brug for støtte til sine sindsyge planer." Han trak vejret dybt ind.

"Men jeg er helt enig i at vi skal have Holmes overvåget."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie var ikke sikker på at planerne nødvendigvis var så vanvittige, men det faktum at han ikke inddrog modstanden var i den grad. Han brummede derfor blot. Han måtte fortælle Fearghas Fletcher hele historien.

“Tak, Mr. Karkaroff,” svarede han med et nik. “Skal jeg finde en, der kan holde øje med ham? Har vi andre journalister?”

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander havde efterhånden lært ikke at tage chancer, og lige nu gjaldt det ikke kun ham selv, med en hulens masse andre. Han sukkede tungt og nikkede.

"Ja, det syntes jeg næsten vi burde. Jeg har ikke helt styr på hvor mange journalister vi efterhånden har omkring os." brummede han og så en smule eftertænktsom ud. De var jo alligevel en del i modstanden allerede.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie nikkede lidt og rankede sig. “Jeg taler med far,” konstaterede han. “Tak, Mr. Karkaroff,” erklærede han høfligt, før han åbnede døren til krostuen og holdt den åben. Han fulgte selv efter. Det var alvorlige sager, der involverede både Tobias Huxley Holmes, Teddy Lupin og Fearghas Fletcher.

Lukket