Døren er åben

[Amber W. Jones]

Amber kastede et kort blik efter Kayfer, da han gik ind til Oranie Sinistra-Jones, før hun selv trådte helt ind på værelset og lukkede døren efter sig. Hun vidste ikke helt hvad Jesse Jones ville mene om deres lille nummer, så hun startede med at hvile ryggen lidt mod døren og sende ham et tøvende blik.

Ovre i hjørnet stod hendes taske, tydeligvis, men hun afventede at der blev sagt eller gjort et eller andet, før hun selv kunne reagere på det.

[Jesse Jones]

Jesse fulgte Kayfer med blikket da han rejste sig og gav ham et tavst nik, før han i stedet rettede blikket mod Amber og lod det blive der indtil Kayfer var forsvundet ud af syne og hun havde lukket døren bag sig. Så vendte han langsomt ansigtet væk fra hende igen og løftede glasset han havde i den ene hånd til læberne. Han var rolig, men ikke ligefrem afslappet og vidste ikke helt hvad han skulle sige, uden at det kom ud sarkastisk eller skuffet.

[Amber W. Jones]

Tavshed. Ambers skuldre faldt lidt og en stund stod hun tøvende og bed sig lidt i underlæben. Det var næsten bedre hvis han var vred. Trykkende stilhed gjorde hende ængstelig. Hun klarede halsen lidt. Tog tilløb. Tøvede og så på sine hænder. Klarede halsen igen.

“Vil du ikke sige noget?”

[Jesse Jones]

Der gik adskillige sekunder før han reagerede på hendes spørgsmål med en skuldertrækning. Lige længe nok til man kunne tro han valgte at ignorere hende, for det var ikke ligefrem muligt at overhøre hende "Spiller det nogen rolle om jeg siger noget eller ej?" spurgte han tilbage, stadig uden at se på hende.

[Amber W. Jones]

Mørke bryn trak sig sammen og Amber følte sig ikke så kålhøgen. Hun stod stadig med hans frakke over armen, men gik endelig over og hang den på stumtjeneren.

“Det var kun lidt tid,” mumlede hun, som hun krydsede armene over hinanden. Hun havde stadig den vældig fine brudekjole på, men hun ville gerne snart af med den.

[Jesse Jones]

Han trak på skuldrene igen og tømte glasset, bare for at række ud efter flasken og fylde det igen "Hvis du siger det." brummede han henkastet og så lettere ligegyldigt ud med hånden der holdt glasset. Isterningerne i det klinkede dæmpet mod siderne.

[Amber W. Jones]

Det var meget hårdt, hans reaktion. Artemis stod og tumlede lidt mere med det, men til sidst blev det for meget.

“Vi var begge to overvældede. Det har været en vanvittig dag... Jeg... Du...”

Hun hakkede lidt i det, før hun slap en frustreret lyd. “Hvad er det du vil have af mig?”

[Jesse Jones]

Jesses fingre strammede lidt omkring glasset og han bed sammen for ikke i sin let berusede tilstand, at efterabe hendes hakkende forsøg på et forsvar. Spørgsmålet gav hende en tredie skuldertrækning "Det er lige meget.." han rystede langsomt på hovedet en enkelt gang og slap et tungt suk "Måske var jeg naiv at tro det her rent faktisk kunne komme til at fungere." han løftede glasset og drak igen.

[Amber W. Jones]

Ambers pande fik om muligt flere rynker over Jesses konstatering. Hun rankede sig umærkeligt og mærkede stædigheden sætte ind.

“Så fordi jeg trodser dig en gang, en lille smule, for at være alene med min veninde, giver du helt op?” Hun spændte lidt i kæben. “Din... Kontrollerende, infernalske... Træmand.” Hun tog en hørlig indånding. “Hvorfor går du så ikke bare din vej?”

[Jesse Jones]

Jesses kæbe spændtes over beskyldningen, som han besvarede med et opgivende fnys "Det er lidt sent nu, synes du ikke?" svarede han efter et tavst øjeblik, skiftede glasset over i modsatte hånd og løftede hånden der var prydet af en ganske ny ring, stadig uden at se på hende.

[Amber W. Jones]

Ambers mellemgulv vred sig ubehageligt over hans kølige opførsel og som så mange gange før, handlede hun impulsivt. "Fint," svarede hun. "Så går jeg."

Hun gik over til sin kuffert, som stadig var pakket og løftede den. Det var næppe praktisk i kjolen, men hun var ligeglad på nuværende tidspunkt. Hun kunne sove hos Samuel Willoughby og Kevin på sofaen. Bevares, Sam havde sikkert travlt med sin 'ikke en date', men det blev sofaen vel ikke optaget af.

[Jesse Jones]

Jesse himlede med øjnene over den overdramatiske udmelding og vendte endelig ansigtet imod hende med en følelse af kun at være blevet bekræftet i, at det hele var en synkende skude allerede fra før deres første møde "Så det er din løsning hver gang tingene ikke lige flasker sig? At stikke af?" spurgte han, stadig roligt, men de mørke øjne brændte udfordrende.

[Amber W. Jones]

Som hun stod der i fin hvid kjole med blomster på med en kuffert dinglende fra den ene hånd, udgjorde Amber ikke et videre formidabelt syn. Hun betragtede dog Jesse uden at være bange for ham længere.

"Siger du, efter at du lige har sagt, at det ikke kommer til at fungere," konstaterede hun. "God fornøjelse med dit alkoholforbrug. Du ved hvor du kan finde mig, hvis det bliver relevant."

Hun blev ikke hængende for at snakke videre. Der var en pejs nedenunder og nogen måtte have noget susepulver. Det satsede hun i hvert fald på, som hun forlod værelset med hamrende hjerte.

[Jesse Jones]

Da døren smækkede bag Amber sad Jesse stadig i lænestolen, sammenbidt og virkelig ikke tilfreds med at lade hende få sidste ord. det tog meget få sekunders overvejelse før han besluttede han heller ikke var villig til at give hende det lange strå igen, ved bare at lade hende gå.

Han rejste sig brat fra stolen, tømte glasset og satte det ligegyldigt fra sig og fiskede sin tryllestav frem fra inderlommen i vesten. Velvidende, at han sikkert ikke kunne indhente hende til fods nu, forsvandt han med et smæld og dukkede op på toppen af den brede trappe der førte nedenunder. Han havde kun lige pakket tryllestaven væk igen, da Amber kom til syne, slæbende sin kuffert.

[Amber W. Jones]

Amber var ikke den bedste magiker og hun havde ikke taget chancen med transferens. Tydeligvis, trods hans indtag af whisky eller burbon eller hvad det var han tyllede ned, havde Jesse ikke den slags udfordringer. Da hun så ham ved starten af trappen, stoppede hun op og rynkede panden.

Hun tog dog en dyb indånding og fortsatte, ignorerende hans tilstedeværelse, som hun slet og ret forsøgte at gå forbi ham.