Akavet til deres dages ende

[Amber W. Jones]

Det var lige præcis det svar, der først havde fået hende til at foreslå, at hende og de to andre låste døren og barrikaderede sig for sig selv. Amber måtte synke en enkelt klump og trykke læberne lidt sammen ved tanken om at skulle dele en seng med Jesse. Hun tvang dog sig selv til at trække vejret og efter en stund, formåede hun at klare halsen.

"Okay," svarede hun endelig, en anelse hæst. "Du tænker ikke at vi lige så godt kunne bytte værelser, så jeg sov sammen med Oranie...?"

[Jesse Jones]

Jesse var tavs et langt øjeblik mens gløden lyste op igen "Det er en mulighed.." medgav han nødtvungent og lænede sig frem igen "Men jeg er ikke sikker på min bror vil synes det er en særlig god plan." igen en tavs pause før han fortsatte "Eller min mor, hvis du prøver på at holde dig under hendes radar. Hun skal nok finde ud af det på en eller anden måde."

[Amber W. Jones]

Det var ikke så meget det at han nævnte Kayfer, som hun ærlig talt ikke var nervøs over, som at han nævnte sin ærlig talt skrækindjagende mor. Amber rettede sig instinktivt lidt op og hun skrottede mentalt idéen om at blokere nogen døre.

"Pointe modtaget," svarede hun med et lettere stirrende blik ud i aftenluften. En enkelt kuldegysningen fik hende til at gyse lavmælt, men hun var ikke helt villig til at gå tilbage til festen endnu.

[Jesse Jones]

Jesse nikkede med en lille grimasse uden at føle han behøvede uddybe. På samme tid slog det ham, hvordan hun, uden at gøre det bevidst, var begyndt at få ham til at sætte spørgsmålstegn ved sin mors indblanding i sit privatliv.

Han sad lidt med den, og adskillige andre tanker i hovedet, før han rettede sig op, slukkede cigaretten mellem to fingre og tømte sit glas i en enkelt mundfuld. Stadig uden at sige noget rejste han sig og krængede den allerede åbne jakke af. Der var kun et par skridt hen til hende hvor han lagde jakken omkring hendes skuldre "Lad være at sidde her så længe at du bliver syg." brummede han og begyndte at gå tilbage mod teltet.

[Amber W. Jones]

Amber var sunket lidt hen i sine egne tanker, da Jesse rejste sig. Hun fulgte ham med blikket til han gik om bag hende. Et øjeblik stivnede hun lidt, usikker på hvad han havde gang i, men da han lagde jakken om hendes skuldre, faldt de. Hun drejede hovedet og så efter ham med et forundret blik. Tøvende stak hun armene ind i jakken, før hun trak den omkring sig. Den var varm efter hans krop og lugtede fremmed, men maskulint. Hun skubbede lidt fra på jorden igen, før hendes fortænder fangede underlæben og tyggede tænksomt på den.

Hun ignorerede dog mere eller mindre advarslen og var forsvundet under store dele af festen, hvilket også betød, at hun stadig havde jakken på, da hun blev opsporet for at blive ført til de lejede værelser, hvor det var meningen de skulle tilbringe bryllupsnatten.

Lukket...?