Post by Raja Patil-Shafiq on Mar 10, 2018 13:44:01 GMT 1
Raja Delara Patil-Shafiq
KALDENAVN Raja. Hendes fornavn er alt for kort til at inspirere kælenavne. Hendes far kalder hende dog altid for Delara (mit hjertes pynt).
FØDSELSDATO 13-01-2008.
ALDER Sytten.
NATIONALITET Raja betragter sig selv som engelsk, men hendes familie har aner i Indien og Pakistan.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Shafiq-familien er en velhavende fuldblodsfamilie, der har beskæftiget sig med international, magisk handel siden det tretttende århundrede og også i dag handler på det verdensomspændende marked. De mangler intet. Patil-familien er i højere grad kendt som intellektuelle, men er også ganske acceptable.
Udseende
FACECLAIM Mawra Hocane.
UDSEENDE Raja er et stykke under middel højde med sine 1.62 meter, men ikke ligefrem en dværg. Både hendes ringe højde og hendes slanke figur ville være en ulempe for de fleste quidditchspillere, men Raja er søger og hendes fysik egner sig glimrende til netop den position. Hun bruger briller når hun skal læse og spille quidditch, men kan se nok til at hun strengt taget ikke behøver dem hele tiden.
Når hun kan slippe afsted med det er hun straks ude af skoleuniformen og klæder sig i en rig blanding af statement-tees fra mugglernes verden og i sit blandede slægtskabs smukke dragter. Selvom hun på mange måder er hvad man stadig kalder en “drengepige”, så nyder hun også at shine sig op og at ære sin familiehistorie.
SÆRLIGE EGENSKABER Er det en særlig egenskab, at være alt for swag?
Praktisk information
KOLLEGIE Ravenclaw.
ÅRGANG Syvende.
TRYLLESTAV Cedertræ, 11 tommer og yderst fleksibel med en kerne af dragehjertestreng.
ANDRE EJENDELE En lille, dum ugle, der kun lige nøjagtig kan klare turen til London, når Raja sender breve hjem. Hun har kaldt den Fjumbert.
Karaktertræk
PERSONLIGHED I løbet af de første fem minutters møde med Raja er det let at dømme hende som en sportsfanatisk lille prop med mere energi end intellekt. Hun er dog alt andet end dum, selvom hendes passion kun i begrænset grad knytter sig til det akademiske. Hun er nysgerrig på hele verden og videbegærlig nok til at hun har klaret sig udmærket igennem sine næsten seks års skoletid med begrænset forberedelse. Hun er heller ingen ringe magiker når det kommer til det, men klarer sig klart bedre i praktiske end boglige fag.
Hendes instinkter er oftest gode og hun har lært at stole på dem. Det gør sig både gældende i skolen, men også i livet. Raja lader sig sjældent begrænse af lange overvejelser om hvad der er fornuftigt eller rigtigt. Hun handler impulsivt og beder om tilgivelse bagefter. Til gengæld er hun også rigtig god til både at bede om tilgivelse og efterrationalisere sine handlinger.
MAGISKE TRÆK I drømmespejlet ville Raja se sig selv i Puddlemere Uniteds uniform. Det er vist ganske klart hvad hun drømmer om. Det er også klart - for hende - at det ikke ligefrem er hendes families drøm.
Baggrund
FAMILIE
Far; Aamir Shafiq, 50 år og afdelingsleder for “Shafiq Import”, der importerer især eliksiringredienser, men fra tid til anden også andre magiske genstande. Han er fuldblodstroldmand.
Mor; Padma Patil, 45 år og ansat i ministeriets afdeling for misbrug af mindreårig magi. Hun er halvblodsheks.
Lillebror; Mahir Patil-Shafiq, 16 år og Hogwartselev.
Lillebror; Kareem Patil-Shafiq, 14 år og Hogwartselev.
Onkel; Sullivan Fawley, fuldblodstroldmand.
Tante; Parvati Patil, 45 år og halvblodsheks.
Kusine; Vanya Patil-Fawley, 16 år (tvilling) og Hogwartselev
Kusine; Sana Patil-Fawley, 16 år (tvilling) og Hogwartselev
Fætter; Kiaan Patil-Fawley, 14 år og Hogwartselev
BOPÆL London, baby. Selvom de fleste magikere skyr storbyen, så er det lige præcis her Patil-Shafiq familien slår sine folder. De bor over Aamirs kontor på en sidegade til Diagonalstræde. Det eneste frustrerende ved det er, at det gør det udpræget svært for Raja at dyrke sin interesse i mugglerkultur fra hjemmet af.
HUSALF Shafiq-familien har en husalf, men den er stadig i Aamirs fars tjeneste.
HISTORIE
2008: Raja bliver født som den første af Aamir og Padmas børn. Hun er straks hovedfokus for den lille familie.
2009: Inden Raja rigtig er begyndt at tale, får hun selskab af Mahir. De to vokser nærmest op som tvillinger, selvom hun ikke er bleg for at spille alderskortet.
2011: Kareem kommer til søskendeflokken, som nu er komplet. Samme år viser Raja første tegn på magi, da hun tilkalder et stykke legetøj fra direkte i Mahirs greb. Han græder hjerteskærende.
2019: Raja starter på Hogwarts et år før resten af Patil-flokken og bliver fordelt til Ravenclaw. Det var der ikke så mange, der havde forventet, af den lille bulderbasse, men hun er stolt over at kunne sige, at hun tydeligvis har hjernen til at matche sit energiniveau.
2021: Da Raja starter på sit tredje år tager hun for anden gang til optagelse på Ravenclaws quidditchhold. Modsat sidste år bliver hun denne gang valgt og kan herefter kalde sig søger for sit kollegie. Derhjemme er der en smule tumult over det. Hendes far er især utilfreds, men lader sig formilde af, at det kun er skolesport. Mahir bliver instrueret i at det er hans opgave, at passe på hans søster. Raja syder, da hun finder ud af det.
2024: På sit femte år går Raja op til sine prøver i U.G.L. med tungt hjerte Hun kommer dog nogenlunde igennem dem alle og modtager kun vage trusler om, at blive taget af quidditchholdet fra sine forældre.
2025: Med mindre end halvandet år tilbage er Raja både fuldt ud pubertetspige og mere eller mindre stålfast overbevist om, at hendes fremtid ligger indenfor quidditch, uanset hvad familien mener.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER Gammel.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.