Ude blandt folk

[Senga Darrow]

Tom Yaxley

Aftenen var nået dertil hvor receptionen og middagen var ovre og stemningen en smule mere løssluppen. Senga stod og knuede fingrene om sit glas, mens hun forsøgte at finde ud af hvad hun skulle stille op. Det var en yderst fremmed følelse for hende, at være til en fest uden sin mand og det føltes næsten som om hun havde glemt et eller andet.

Det var ikke ligefrem fordi hun var særlig populær. Der var ikke mange der kom hen og talte med hende, men det kunne man vel forvente, efter hun var blevet slæbt igennem en katastrofal skandale. Diskret forsøgte hun at gå gennem lokalet, uden helt at vide hvad hun søgte efter, blot for at indse at hun nok ikke helt kunne skjule det stærke skær af ensomhed der lå omkring hende.

Derfor bad hun om endnu en drink fra en tjener og drak en stor slurk af den stærke, iskolde cognac, som efterhånden var blevet hendes eneste ven. Da den stærke smag var forsvundet, gled hendes blik rundt og landede på en tilfældig forbipasserende ung mand.
"Sikke et smukt stof." Bemærkede hun og smilede venligt til ham.

[Tom Yaxley]

At Tom var blevet inviteret til festen var ikke en selvfølge, men Yaxley-familien allerede i gang med at gøre sig gode venner med amerikanerne og de nye mennesker ved magten, så det var heller ikke ligefrem en stor overraskelse. Han havde et nogenlunde distanceret forhold til det hele, men til gengæld havde han et skarpt blik på både Castor Runcorn og Keeran Appleton, selvom han ikke havde talt med nogen af dem endnu. Sidstnævnte havde han ikke helt tilgivet for ikke at fortælle om hans loyaliteter, men eftersom de normalt talte mest sammen, når de var temmelig berusede, havde han stadig et stykke vej med sit glas med brandy tilbage.

Han stoppede op, da den tidligere Mrs. Fudge talte til ham og hævede begge bryn lidt over hendes kompliment. Et svagt smil, men ikke et helt ægte, trak i hans mundvige. "Tak, Miss Darrow," svarede han bevidst. "Det er ikke helt billigt, men vi har jo råd. Det er også en ganske køn kjole du har fundet frem. Genbrug? Det er så moderne for tiden."

[Senga Darrow]

Det overraskede hende at den unge man kendte hende og tilmed hendes nye navn. Det fik skubbet hende lidt ud af kurs, hvis hun da havde været på kurs overhovedet til at starte med.
Senga blinkede et par gange med øjnene og så overrasket på ham. Hvis hun ikke havde været klar på hans første bemærkning, så var det intet til dette.
"Det er den dyreste silke, syet af en af de dygtigste skræddere i London." Sagde hun afdæmpet. "Tidsløse genstande bliver aldrig umoderne." Hun drak lidt af sin cognac. Sikke en uforskammet ung mand, hun burde sætte ham på plads, men hun havde ikke kræfterne til det.

[Tom Yaxley]

Tom smilede høfligt, men glimtet i hans lyse øjne var det ikke rigtig. Han havde lært hvordan man omgikkedes faldne sociale tilfælde hjemmefra og det var ikke med den største omsorg.

"Fornemt," svarede han glat. "Det var også netop hvad jeg mente. Genbrug er højeste mode." Han drak en tår af sit eget glas, mens han lod sine ord syde lidt. "Skal vi forvente at se en jobansøgning fra din søn snart? Jeg har hørt han er færdig i år. En skam, at det er så tæt på ulykken..."

[Senga Darrow]

Senga var ikke et godt sted i øjeblikket og hun kunne på ingen måde håndtere hans sleske små angreb. Det føltes stadig som om han nedgjorde hende, men hun anede ikke rigtig hvad hun skulle stille op. Hun trak sine øjenbryn lettere forvirret sammen og forsøgte, at finde ud af hvad der foregik.
"Jeg øh, jeg håber da at det ikke vil påvirke ham, det er trods alt ikke ham der. Der." Sagde hun men hendes stemme knækkede.
"Tilgiv mig, jeg er ikke så god til at tale om det, måske et andet emne?" Foreslog hun og rettede sig lidt op, mens hun pressede sine læber sammen for at kontrollere sig selv.

[Tom Yaxley]

Det var ikke helt lige så sjovt at nedgøre en, der lagde sig fladt ned, men Tom havde ikke lært hjemmfra, at man kunne føle med dem, der faldt. Så hans mundvige sitrede blot lidt over hendes svar.

"Det er da ellers et interessant emne, Miss. Jeg er forbløffet over hvordan du, med det så nyligt sket, formåede at få en invitation til i dag. Du må være begejstret?"

[Senga Darrow]

Senga var snart helt forvirret. Hun forstod ikke hvad der foregik, derfor gik hun ud fra, at hun måtte misfortolke de signaler han sendte.
"Åh, ja altså. Det må De nok tale med værten om. Det kan jeg vist ikke give Dem en forklaring på." Sagde hun usikkert.
"Men ja, jeg er selvfølgelig begejstret, det er da altid rart at blive inviteret." Sagde hun og smilede en anelse høfligt, sådan som hun havde lært hjemmefra.

[Tom Yaxley]

Tom smilede beregnende og drak endnu en tår af sit glas. "Utvivlsomt," svarede han giftigt.

"Nyd det, Miss Darrow. Jeg ville ikke satse på, at det kommer til at blive en tilbagevendende ære."

[Senga Darrow]

Det var næsten umuligt for Senga at tro at nogen kunne være så giftig, når man nu ikke kendte hinanden. Hun stirrede på ham med et lettere chokeret blik.
"Det er sørme pænt af Dem at fortælle mig det, ellers ville jeg aldrig have tænkt over det." Ordene fløj hen over hendes læber, inden hun havde tænkt over det. Spydigheden var ikke så tydelig som hans, men det så ud til at selv Senga havde en spydig lille slange gemt i sig hvis man provokerede hende nok.

[Tom Yaxley]

Tom smilede over sarkasmen, der var et lidt ynkeligt selvforsvar. Han rankede sig. "Velbekomme, Miss," svarede han roligt.

"Og god fornøjelse resten af aftenen."

Han lettede på en imaginær hat, før han efterlod hende der. Han måtte ud og finde bedre selskab. Måske kunne han flirte lidt med Keeran Appleton.

Lukket