Endnu senere

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer udvekslede et kort blik med Jeremiah, før han ledte vejen et stykke ned af søbredden. Der var en ganske køn udsigt til slottet på den anden side, som han aldrig havde været på og som de stoppede, var det derover han så, uden straks at møde Oranie Sinistra-Jones's blik.

"Så det her," brummede han. "Det var ikke ligefrem det vi lige havde aftalt. Går det?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie fik styr på sin påklædning og trak også den tynde kappe lidt tættere omkring sig. Hendes hjerte hamrede lidt over at være alene med ham efter den lille forestilling kort forinden og hun ventede anspændt på at han talte. Da han gjorde, faldt hendes skuldre en anelse og hun så selv op mod slottet.

"Jeg tror måske bare jeg skal overveje at tage hjem, før jeg får gjort mig selv yderligere til grin," konstaterede hun, en kende tørt. Men ikke uden alvor.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer fnøs dæmpet og så lidt over på hende. Vandet skvulpede imod søbredden og stenene og i det fjerne kunne man høre festen, musikken, stemmerne. Det var meget idyllisk. Og lige om lidt ville alt ændre sig for dette lille lands befolkning.

"Jeg kan følge dig tilbage til Hogsmeade, så du kan finde en pejs, hvis det er...?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie tog en dyb indånding og kom til at smile lidt over hans ord. Blikket gled op på ham og hendes mundvige blev ved med at sitre afslørende.

"Nogle gange er du den perfekte gentleman," bemærkede hun. Og nogle gange virkelig ikke.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer grinede lidt over hendes bemærkning, som lige så meget sagde det modsatte. Han trak på skuldrene og kastede et blik tilbage imod Jem og den anden pige.

"Jeg tror Jem tager sig af hende din veninde," drævede han underholdt. "Miss Willoughby, var det?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie hævede øjenbrynene lidt over hans ord, der var mere end tvetydige. Hun havde dog ikke været så blind, at hun ikke havde set at der var en klar stemning mellem de to andre og det ville ærligt talt ikke overraske hende, at de ville komme til at se noget upassende, hvis de kom tilbage for tidligt.

"Måske. Jeg har ikke mødt hende før i aften," indrømmede hun og klarede halsen let. Til gengæld forblev det sitrende smil, som hun så udover vandet igen. "Der har været mange første gange i aften."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Et muntert fnys forlod Kayfer, som så op på slottet igen. "Også nogen jeg ikke ligefrem havde planlagt," konstaterede han. Det var let nok at glemme, som de stod her nu, at han havde slettet hendes hukommelse i starten af aftenen. Det var alligevel ikke det han ville komme til at huske.

"Det er Hogwarts, ja? Hvordan er det at gå der?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Det havde været en rimelig turbulent aften. Allerede nu føltes det fjernt, hvad der var sket minutter før, men det kunne have noget at gøre med at hun stadig var mere end rigeligt beruset. Blikket svømmede i hvert fald lidt som hun tog en indånding og så på sit tidligere hjem.

"Det var magisk," konstaterede hun simpelt. "Hogwarts var... Hjem."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer så også derop. Med lys i en del af vinduerne endnu, kunne man tænke sig til hvad der foregik oppe på skolen sådan en lørdag. Han smilede skævt og vendte blikket imod Oranie.

"Savner du det?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Det var et oplagt spørgsmål og hun tænkte da også over det lidt. "Nej," kom hun til sidst frem til og vendte sig langsomt mod ham.

"Som jeg sagde tidligere, så foretrækker jeg at leve i nuet," forklarede hun lavmælt. Hjertet bankede lidt, men ordene kom flydende med beruselsen. "Og lige nu er nuet meget godt."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer hævede begge bryn lidt. Han kastede et blik længere ned af søbredden og synes han kunne se to skikkelser nærme sig hinanden gevaldigt.

"Mm. Bedre for nogen end for andre," pointerede han, nikkende let i deres retning. "Nogen gange ville jeg ønske jeg var lige så smooth som Jem."

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie havde snart set glemt alt om de to andre og da hun så deres skikkelser, trak hendes mellemgulv sig lidt sammen. Ville Kayfer have foretrukket at det var en som Amber han havde fået?

"Det var du, før du fandt ud af at du var forlovet med mig," pointerede hun lavmælt og rettede blikket tilbage mod ham. "Og jeg ville nok være endt med også at lade dig kysse mig."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer hævede begge bryn lidt og så på Oranie igen. I forhold til at han havde set hendes bare overkrop i måneskinnet, var det ligesom om det her var et mere nøgent øjeblik. Han smilede antydningsvist og klarede halsen.

"Ja? Men kun i datid...?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie fugtede ubevidst sine læber med tungepidsen. Beruselsen fik hende til at være ærlig, men samtidig følte hun sig underligt ved bevidsthed. Da hun talte var det lavmælt, men ikke helt afvisende. Alkoholen fik denne gang forlegenheden til at udeblive.

"Jeg har aldrig kysset nogen før."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer så reelt overrumplet ud og stod et øjeblik bare og så på Oranie, før han løftede hånden og kløede sig lidt på siden af halsen.

"Nå for den," brummede han. "Må jeg spørge... Hvorfor ikke?