Julefest 2023

[Penelope De Lorenzo]

Sted: Storsalen
Begivenhed: Julefesten
Tidspunkt: 2023, 6. årgang, lige før juleferien
Kjole: Link
Med: @nille


”Sidder det pænere nu?” spurgte Penelope, der sad på en stole nede i krypten med de andre piger fra sin årgang. De var ved at gøre sig klar til julefesten, og Penelope ville gerne have sit hår sat pænt. Hun havde flettet det øverste og lod resten hænge små krøllet.
Kjolen hun var ved at tage på var en flot isblå farve, der til at starte med ikke havde faldt i god jord. De andre piger tog enten neutrale farver eller grønne farver på, men Penelopes forældre havde fået tilpasse denne kjole specielt til hende, da det var et arvestykke - noget af det finere tøj der havde fået med sig fra Italien.
Selvom der ikke var så meget figur, endnu så faldt kjolen flot ned af Penelopes slanke krop. Hun så mod sig på sig selv i spejlet, og besluttede at ligge brillerne fra sig. Hun var ikke kendt for at være forfængelig, men hun anede en smule jalousi hos nogle af de andre.
Op fra krypten fulgtes de alle, nogle af pigerne sammen med en Slytherin drenge, mens andre først mødte deres følge foran storsalen.
Penelope havde kun fået et enkelt tilbud fra en Ravenclaw dreng. Først havde hun sagt måske, men efter at have snakket med de andre piger, takkede hun nej, og ingen andre havde åbenbart haft lyst til at spørge hende.
Det var ingen hemmelighed at hun håbede bare en eller anden havde spurgt hende, som de andre ville acceptere. Det ville da have hjulpet lidt på selvværdet.
Denne bekymring blev dog glemt da hun trådte ind i storsalen, der var pyntet til med juledekorationer, lys, isskulpturer og med bordene skubbet ud til siden. Inde i midten var der et dansegulv, og et hekse kor stod og sang rolige samler. Det ville forhåbentlig blive bedre senere på aftenen.
De blå øjne søgte rundt i salen efter andre hun kendte, men pigerne trak hende hurtigt hen til punch bordet, hvor de fleste stod lige nu. Ingen havde rigtig lyst til at stille sig ud på dansegulvet som de første, og der havde hurtigt dannet sig grupperinger af drenge og piger, der var for nervøse til at snakke med det modsatte køn.

[Deleted]

Outfit: Link

Fergus rettede lidt på sit røde slips, imens han stod foran spejlet. Hans hår var sat op, men der ville nok ikke gå lang tid, før det blev pjusket og ustyrligt igen. Han glædede sig til at festen begyndte, selvom han ikke havde inviteret nogen ud. Det var skam ikke fordi, at han ikke troede han ville få et ja, hvis han spurgte, han havde bare ikke lyst. Desuden var der heller ikke rigtigt nogle af pigerne, der fangede hans interesse. Han ville derfor holde sig til at hygge sig med sine venner, måske danse med et par piger, men ellers ikke andet. Tanken om at invitere Penelope havde kort strejfet ham, men de var jo bare venner, så det ville være lidt mærkeligt - ikke?
Sammen med en gruppe andre drenge fra Gryffindor gik de sammen hen til storsalen, hvor et par af drengene mødtes med deres partners. Resten af drengene, inklusiv Fergus, gik hen til punchbordet, hvor de hældte punch op til hinanden. De morede sig tydeligvis, siden deres latter til tider skar igennem musikken, men Fergus stoppede pludselig med at grine, da han fik øje på Penelope.
Det var underligt. Der var kun gået én dag, siden de sidst så hinanden, men lige nu føltes det som om, der var gået meget længere tid. Hun så anderledes ud - Han kunne ikke helt beskrive det, men ordet 'smuk' blev ved med at gentage sig i hans tanker. Han stirrede målløst på hende i hvad der føltes som timer, imens hun gik hen imod punch bordet sammen med sine veninder, For hvert skridt hun tog, jo hurtigere slog hans hjerte.
En af Fergus's venner lagde mærke til hans opførsel, og ruskede hans skulder. Dog hjalp det ikke. Først da Penelope nåede hen til bordet reagerede han, men ikke på den måde, han ønskede. Ude af kontrol gik han hen til Penelope og de andre piger, men dem så han slet ikke.
"Penny, du øh.." Løven var stadigvæk målløs, og han kunne ikke fortsætte den sætning, han lige havde startet, hvilket var usædvanligt. Han plejede altid at plapre løs, men ikke nu. Han blev bare ved med at stirre, og hans kinder havde fået en mørkerød farve. "Du... øh.. Du ser rigtig smuk ud." Fik han endelig fremstammet, men han fortrød det med det samme, da hans venner begyndte at fnise og hviske.

[Penelope De Lorenzo]

Der var så mange mennesker i salen, at Penelope ikke havde anet hvor hun skulle se hen. Trygheden ved gruppen gjorde at hun da vidste hvor hun skulle være, og fik stukket noget punch i hånden, og så sig usikkert omkring. Hun vidste ikke om hun skulle sætte sig hen og snakke med de andre piger, eller selv opsøge en samtale.
Den beslutning blev dog ikke relevant, da ingen ringere end Fergus kom hen til hende. Det virkede passende at sige hej, men han startede ud lidt mærkeligt. ”Ehm… Hej” svarede hun, og så en enkelt gang ned af ham. Slipset var passende Gryffindor rødt, og jakkesættet var ret flot. Ikke nogle gamle klude der bare lige var fundet frem.
Der bredte sig en rød farve i Penelopes kinder, som Fergus komplimenterede hende. Der lød en fnisen fra nogle piger, og Fergus’ gruppe lod også til at finde det morsomt. Det var naturligt at se mod sine egne veninder, der så en smule udfordrende og nysgerrige ud, men det hjalp nu ikke på nerverne.
Et smil spillede på hendes læber, men alligevel var blikket sænket. Det var alt for pinligt at møde hans blik.
”Tak… Du ser også… flot ud” svarede hun genert og holdt armene tæt på kroppen. Hun havde slet ikke forventet at få sådan noget af vide fra Fergus. De var jo venner, og selv hun engang havde haft et lille crush på ham, så var det falmet med årene. Hvorfor vidste hun ikke helt, men det var vel fordi han tit var for umoden.
”Du fandt ikke nogle at følges med?” spurgte hun og kiggede efter en mulig pige, der ville se i deres retning. Der var da nogle piger der fandt Fergus interessant. Selv fra hendes eget hus, men hun ønskede ikke at skabe drama, ved at han stod og kaldte hende smuk, mens alle kunne høre det

[Deleted]

Han sværgede at han kunne høre en af sine venner hviske noget om en slangepige, og det lød ikke helt pænt, så drengen fik et dræberblik fra Fergus. Javist kunne Slytherin være besværlige, men de var ikke allesammen sådan - Penelope var ikke sådan. Hun var sig selv, men.. lige nu kunne han ikke bedømme om hun var blevet presset til at gå i den kjole, eller om det havde været hendes eget valg? Han syntes i hvert fald at den klædte hende, og det satte hende i et helt andet lys - et lys, han ikke lige vidste hvordan han skulle håndtere, fordi hun skinnede så meget. Hvis det da gav mening - Hans tanker var kludrede og svære at finde rundt i, imens han kiggede på hende. Dog blev hans tanker afbrudt af hendes spørgsmål, og han så helt forvirret ud i et par sekunder.
"Oh, øhm.. Nej, jeg.. har ikke spurgt nogen." Han rømmede sig, og hadede at han var så akavet lige nu. "Hvad med dig?" Der kom et håbende glimt i hans øjne - bare hun ikke var sammen med en eller anden mærkelig fyr. Alene tanken gjorde ham en anelse ked af det - men hvorfor? Han havde aldrig brudt sig om at hun snakkede med andre drenge, der var ældre end ham, eller pænere, men det var først nu, han tænkte over hvor lidt han brød sig om det.

[Penelope De Lorenzo]

Den akavede opførsel fra Fergus, fik Penelope til at tænke om hans venner havde fået ham til at gå hen og snakke med hende. Måske var det bare en leg for dem… Løverne var ret umodne på det punkt.
Det var underligt nok meget lettere at Fergus ikke havde taget nogle med, selvom det virkede lidt mærkeligt. Havde han ikke spurgt nogen, eller havde de sagt nej? Det virkede mystisk at spørge ind til det, for hun havde jo ikke lyst til at fremstå alt for interesseret.
”Nej… Heller ikke… Eller en fra Ravenclaw spurgte og jeg sagde nej” svarede hun stille, og tvang sig selv til at se på Fergus. Han virkede en smule fortabt i sin blik, lidt ligesom når elever skulle vise noget foran klassen og de ikke var forberedt.
”Det virker måske også lidt fjollet at følges med nogen, når man ikke er kærester… Hvis man gik med en ven, ville folk sikkert tro at man var sammen.” Penelope mente overhovedet ikke det hun sagde. Det var bare det de andre piger havde sagt, for hun ville ikke have haft noget imod at følges med Fergus, bare som venner, men det ville gøre ondt at sige i det åbne at hun havde håbet på at han havde gjort det.
”Lidt ligesom at danse… Det er også sådan noget kærester gør” sagde hun og rynkede på næsen. I sandhed var det bare fordi Penelope var mega bange for at danse. Hun ville vælte rundt med sin klodsethed og gøre sig selv til grin, - en klodsethed Fergus allerede havde stødt på nogle gange, uheldigvis.

[Deleted]

Lettelsen, der overvældede hans krop, forskrækkede ærligt alt Fergus. Han forstod ikke de følelser, han havde lige nu. Han vidste bare at han var glad for, at hun ikke havde sagt ja til den Ravenclaw dreng. Måske skulle han finde ud af hvem det var, bare for en sikkerheds skyld? Fristelsen til at spørge om hvem det var blev stærkere for hvert sekund, men han tvang sig selv til at lade være.
Han måtte indrømme at det næste hun sagde gjorde lidt ondt. Det kunne også ses på ham, at han blev lidt såret, for han slog pludselig sit blik ned. Det var vidst meget godt at han ikke havde spurgt hende. Hun ville sikkert have sagt nej. Hans lille ide om at spørge om hun ville danse blev også hurtigt skudt ned. Det skulle absolut ikke være nemt.
Uden at tænke mere over det lukkede han pludselig afstanden imellem dem. "Kan vi snakke sammen et andet sted? Jeg er lidt træt af alle de blikke vores venner sender os." Hviskede han og så en anelse bedende på hende. Han havde ikke lyst til at gå fra hende, men han gad heller ikke høre på deres venner mere. En af dem råbte op at de altså bare skulle finde et ledigt klasseværelse.

[Penelope De Lorenzo]

Det var ubærligt at se hvor tydeligt det skuffede Fergus at hun havde sagt sådan. Havde han da overvejet at spørge hende? Ligegyldig hvad, så var det bedre sådan her, for hvad hvis hendes veninder havde sagt hun ikke måtte følges med ham, så var han vel blevet endnu mere såret over et nej.
Penelope fik et chok da Fergus kom endnu nærmere, og mærkede pigernes blikke i ryggen. Kindernes farve ville ikke tiltage sig foreløbigt.
”Ehm” svarede hun og bed sig nervøst i læben. Hun følte sig af en eller anden grund utryg, og brød sig ikke om drengenes opråb. Men da hun fik øje på det bedende blik, Fergus’ perfekte blå øjne, der lignede hendes egne så meget, så kørte der nærmest en film foran hende. Alle de gange Fergus havde sagt at hun skulle ignorere de andre, og gøre hvad hun selv havde lyst til. Ikke binde sig af frygt, ikke være som dem. Der blev taget en dyb indånding, før hun tog modet til sig og nikkede. Der var dog slet ikke mod nok til at kigge på nogle af de andre, så Penelope så kun mod Fergus og fulgte med, hvor end han ville have de skulle gå hen.

[Deleted]

I et øjeblik virkede det som om Penelope kunne finde på at sige nej, og imens han ventede på svar, følte han at der gik en evighed, inden hun nikkede som svar. Et lille smil strøg henover Fergus's læber, inden han greb hendes hånd for at trække hende med ud af storsalen, hvor der heldigvis ikke var særligt mange, fordi de fleste var ankommet og var inde til festen nu. Han havde kort hørt hans venner beklage sig over, at deres kammerat bare forlod dem for en pige, men han var ligeglad. Penelope var mere vigtig end dem, og det ville han med glæde sige til deres ansigt. Selvom han var en løve som dem, var den unge pige fra Slytherin en bedre ven for ham end dem.
Først da de nåede hen til det lille hjørne, hvor han havde tænkt de kunne snakke, gik det op for at han holdte hendes hånd. Hans kinder blev ekstra varme, og han gav hurtigt slip, imens hans blik skød ned på gulvet. "Øh.." Hvorfor var det nu han ville snakke med hende alene? "Undskyld, det irriterede mig bare at.. de var så.. ja, umodne." Han sendte hende et lille akavet smil. "Mente du det du sagde? At det med at danse var noget for kærester?" Han nåede ikke at stoppe sig selv før ordene var sagt.

[Penelope De Lorenzo]

Det kom meget bag på Penelope at hendes hånd blev hevet sådan i, og hvis Fergus ikke havde været så ivrig havde hun nok også trukket den til sig igen. Veninderne ville helt sikkert krydsforhøre hende bagefter, så hun håbede ikke at der ville være noget at fortælle om.
”Ret umodne.” Hun var ikke så genert som før, men fandt stadig det hele lidt akavet. Selvom ingen lod til at kunne se at de stod der, så følte hun at en masse øjne var på sig. Penelope var dog klar på en større afvisning hvis han pludselig mente at mere tæt berøring var okay.
”Jeg mente at...” Agh! Hvorfor skulle han også spørge om det. Nu når de var alene kunne hun ikke få sig selv til at lyve overfor Fergus. Hvis hun sagde sandheden, ville han måske forsøge at overtale hende.
”Nej… Jeg kan bare virkelig ikke danse… Jeg falder over mine egne fødder og mens nogle kan prale af at de har to venstre fødder, så har jeg nærmest to krykker at gå på” sagde hun og pegede på sine ben, der var godt gemt væk bag kjolen. Hun kom alligevel til at smile lidt over sin egen forklaring. ”Hvorfor spørger du egentlig?”

[Deleted]

Fergus følte sig mere rolig, nu hvor det bare var de to, og deres venner ikke længere var der til at drille dem. Han sørgede for at der var lidt afstand imellem dem. Blandt andet fordi han ikke ville gå over hendes grænser, men han ville heller ikke gå over sine egne. Selvom han havde følelser, han ikke helt kunne forklare, så var de da bare venner. Bare venner. Desværre.
"Oh, det var bare.. jeg havde lidt tænkt på om du eventuelt ville have en dans med mig, men jeg kan godt forstå dig, hvis du ikke vil." Igen slog han blikket ned og bed sig selv lidt i underlæben. Hvorfor var han så nervøs?
"Hvorfor øh... Hvorfor sagde du nej til den ravnedreng?" Han havde et lille håb om at det var på grund af ham, men inderst inde vidste han godt, at det sikkert ikke var.

[Penelope De Lorenzo]

Det var for pinligt at se på Fergus, da han snakkede om at han ville have en dans med hende. Det virkede så mærkeligt, for til hverdag var han slet ikke typen der ville spørge om sådan noget. Han var bare en ven, hvis selskab var, nok lidt udfordrende til tider, men sikkert. Man vidste hvor man havde ham.
Penelope, slap dog for at svare ordentligt på spørgsmålet, før Fergus gik videre, og var pludselig interesseret i drengen der havde spurgt hende ud.
”Fordi jeg ikke havde lyst til at følges med ham. Der er ikke nogen på skolen jeg havde lyst til at følges med.” Hvis hun havde set ham i øjnene der, ville løgnen have strålede ud af hende.
Penelope lagde armene over kors og så i retning af festen. ”Kan vi ikke gå ind til de andre igen? De skal jo ikke tro at vi står og… gør ting herude.” Det var nok hendes svageste punkt. Behovet for at efterleve sine venindernes holdninger og beslutninger. Men som teenager, havde hun ikke rigtig andet at gå efter, og derfor måtte hun vise distance over for Fergus, så hun kunne beholde ham i sit liv.

#Friendzone

[Deleted]

Selvom det var lettende at hun ikke ville følges med nogle af drengene fra skolen, gjorde det alligevel ondt, for det betød jo at hun heller ikke ville følges med ham. Derfor undgik han igen hendes blik igen. Han ville helst ikke vise hende, hvor meget det faktisk sårede ham.
”Slet ikke nogen? End ikke en fra Slytherin?” Spurgte han forsigtigt, og hadede sig selv for det. Hvorfor skulle han netop spørge mere ind til det? Det var tydeligt at hun bare tænkte på ham som en god ven. Intet mere, intet mindre.
”Oh.. jaer... det kan vi godt.” Stadigvæk undgik han at kigge på hende. Nu ville hun end ikke snakke med ham mere! Han stak sine hænder ned i lommerne og begyndte at gå ind i storsalen igen, uden at se på hende.

[Penelope De Lorenzo]

Det gav ikke mening hvorfor Fergus var så nysgerrig efter hvem hun ville følges med. Havde hun ikke allerede sagt at hun ikke ville følges med nogen? ”Nej, det tror jeg ikke” svarede hun bare, og ville ligeledes ikke møde hans blik.
Nervøst pillede hun ved noget af sit små krøllet hår, og åndede lettet op da Fergus indvilligede i at gå tilbage til festen. Normalt var det okay at de sad alene og snakkede og lavede lektier, men hvorfor gøre det til en fest?
Penelope gik med tilbage, og var hurtig til at finde sine veninder og kaste et sidste blik mod Fergus, før krydsforhøret begyndte.

//Afsluttet