Venner endnu

[Imrah Avery]

Imrah gjorde kun en gæsteopræden til Ashworths fest, men da han så Skylar Dunn besluttede han sig for lige at blive lidt længere. Han vippede over til veninden med en ekstra øl i hånden, som han rakte frem i et tilbud, da han kom hen til hende.

"Hej spurveunge. Kører det?"

[Skylar Dunn]

Det var en lidt ristet ferie. Augusta Avery havde lidt for meget kaos i sit liv til bare at ligge i hendes seng og spille konsolspil, som de plejede. Så hun havde forvildet sig hjem til Ashworth. Heldigvis var der kendte ansigter nok og hun smilede afslappet til Imrah, da han trådte ind i hendes synsfelt.

“Spurveunge, Hm? Jeg har hørt rødkælk, men den er sgu ny,” bemærkede hun og tog imod øllen. “Men det er fint nok. Stille og roligt.” Hun kastede et blik omkring. “Hvad med dig?”

[Imrah Avery]

Imrah skålede med Skylar og trak lidt på smilebåndet. "Du er sgu en spurveunge," brummede han. "Jeg har det fint nok. Jeg tager nok hjem om lidt, men det var da en okay fest. Lidt stenet at de ikke hyrede os til at spille.."

[Skylar Dunn]

Skylar vidste ikke helt, hvad det skulle betyde, men det lød som et kompliment og det var godt nok for hende. Så hun tog en tår og smilede skævt til kammeraten, da hun havde tørret en løssluppen dråbe væk med håndryggen.

“Tja, når man tænker på Ashworths normale slæng, er det vil ikke så underligt,” svarede hun og trak på skuldrene. Røvhuller var der sgu nok af,

[Imrah Avery]

Imrah brummede sin enighed. "Sandt nok," svarede han med et sideblik. Crimson bestod trods alt af to mugglerfødte og to fuldblods. Et smukt, men lidt mærkeligt bryllup på tværs af det skel, som Augusta havde gjort ham opmærksom på at han alligevel befandt sig i.

"Men vi skal spille til afslutningen. Et sidste trut, før det er... Slut."

[Skylar Dunn]

Skylar tog en tår og blikket gled over rummet, mens der var tavst mellem dem et øjeblik. Et øjebliks tankefuldhed havde aldrig generet hende, selvom det ikke var meget, der kørte gennem hendes tanker. Hun smilede skævt, da hun fandt de lyse øjne igen. “Helt sikkert. Det skal nok blive fedt.”

“Ved du egentlig, hvad du vil efter skolen?”

[Imrah Avery]

Imrah rankede sig en smule over spørgsmålet, helt unødvendigt, men instinktivt. Han nikkede. "Jeg har allerede fået et job hos det magiske menageri. Men det er en hemmelighed."

Han hævede begge bryn lidt. "Hvad med dig?"

[Skylar Dunn]

Brynene skød lidt op. Et job hos det magiske menageri lød som en fest, men det kom bag på hende, at han valgte at gå den vej. Hvorfor vidste hun egentlig ikke.

“Ingen anelse,” svarede hun. “Jeg har overvejet at søge ned i nogle af de musikbutikker, der er. Prøv at overveje at rende rundt blandt instrumenter hele dagen.”

Hun lignede lidt et barn i en legetøjsbutik og det var nok ikke helt ved siden af.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs muntert over Skylars svar og tog en tår af sin øl.

"Ja, det lyder lige som dig," bemærkede han. "Har du så planer om at det skal være i en mugglerbutik eller...?"

[Skylar Dunn]

Skylar overvejede lidt, om han ville have stillet det samme spørgsmål, hvis hun var halvblods. Men hun rystede bare på hovedet og tog en tår mere.

“Nah, jeg har ikke holdt ud alle de år for ikke at bruge noget af det,” svarede hun med et lille grin.

[Imrah Avery]

Imrah grinede lidt og trak på skuldrene. "Så kan du også give vennerabat," konstaterede han med et glimt i øjet. "Jeg vidste der var en grund til at jeg blev venner med dig."

[Skylar Dunn]

“Selvfølgelig,” indskød Skylar. De havde efterhånden spillet sammen i bandet så længe, at de tit taltemover hinanden og alligevel på en eller anden måde førte en samtale.

“Nå, og jeg der troede, det var min karismatiske person og mit smittende smil.” Hun grinede lidt.

[Imrah Avery]

Imrah sukkede dramatisk med et glimt i øjet. "Niks. Det handler kun om fordelene, du. Det er alt du er for mig..."

Han smilede skævt og puffede lidt til hendes arm.

[Skylar Dunn]

“Dem er der også mange af,” kommenterede hun muntert. Selvironi havde aldrig været en udfordring for Skylar, men det var nok også meget heldigt med tanke på, at hun var en mugglerfødt, ordblind, homoseksuel pige, der lå lige på dumpegrænsen i de fleste af sine fag.

“Ja, jeg troede jo du skulle være min vej ind i magikersamfundets finere cirkel, men jeg kan godt se, jeg satsede på den forkerte hest.” Hun blinkede til ham over en tår.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs muntert af konstateringen og kørte den frie hånd gennem sit lyse hår med et glimt i øjnene.

"Det må man sige. Der svingede du baskerbattet i den helt forkerte retning og ramte dig selv i baghovedet."