Fest for helvede *åben tråd*

[Emilia Poppy Adley]

Fest for helvede

**Klik her for at se outfit**

Lysningen udenfor Hogsmeade var fyldt af hvidtklædte hekse og troldmænd, og snak, grin, glædesskrig, samt musikken fra violin og bodhrán fyldte luften til renden. Solen var gået ned, ilden brændte højt og lyste gyldne ansigter op, og mange flasker og drinks var allerede tømt.

Emilias hånd var starten på en kædedans fyldt af leende og smilene magikere. Sprudlende og livligt dansede hun for og førte i ægte Adley-stil de mange folk ind og ud mellem andre kæder og mennesker, ofte med drilske bemærkninger til de forbipasserende der afførte smil og grin, og glædesfyldte opråb til stor fornøjelse for de efterfølgende.

[Jesse Jones]

Jesse havde så småt besluttet, at han havde været social nok for den aften. Stemningen var blevet betydeligt mere løssluppen og siden han ingen intentioner havde om at give sig hen til hverken fuldskab eller andre aktiviteter der lod til at høre Beltane til, virkede det som et godt tidspunkt at kalde det en aften.

Modsat de fleste andre, var hans påklædning ikke lige så lys. Den lange frakke stod dog åben så den brune vest over skjorten var synlig. Han stoppede i udkanten af en flok dansende i kæde, trak lommeuret op fra vestelommen og klikkede det åbent for at se på det.

[Emilia Poppy Adley]

Emilias aften havde været både hyggelig og sjov. Hun havde brugt den med venner, spist god mad og fået lige tilpas at drikke til at lette humøret et par takter, men uden at være rigtigt fuld. Måske bare lidt mere løsluppen. Ikke at det blegede at være svært for hende at være.

Hun trak ivrigt kæden omkring, dansende til musikken, før hun i en skarp vending slap sin efterfølgers hånd og sprang til siden og ud af dansekæden som fortsatte fremad. Hendes spring førte hende lige ind i et højt bjerg af en mand.

[Jesse Jones]

Jesse stod solidt plantet og vaklede kun minimalt, da nogen stødte ind i ham. Et irriteret glimt gled over hans ansigt mens blikket landede på kvinden der tydeligvis havde været en del af kædedansen kort forinden "Tag dig endelig ikke af at der står andre hvor du skal danse." brummede han med sin dybe stemme og slet skjult sarkasme.

[Emilia Poppy Adley]

Emilia fandt hurtigt sit fodfæste igen, trådte to skridt bagud og knækkede nakken bagover for at se op på en - ud at dømme fra accenten - amerikaner. Hendes kinder var let rødspottede fra dansen.

Det spillede fornøjet i de brune øjne og smilet der krøllede om hendes læber ved hans sarkasme, som hun krydsede armene foran sig. "Beklager Hr. Men som du selv påpeger, så er det jo dig der står lige der, hvor jeg måtte danse hen. Du har ikke lyst til at deltage?" Han fik tilbage med samme sarkastiske tone, om end denne var tyndet godt op med munterhed.

[Jesse Jones]

Jesse børstede en fold ud af jakken uden at gengælde hendes smil. Han var ikke direkte afvisende, men heller ikke mere end høflig da han rystede let på hovedet under hatten "Det har du helt ret i jeg ikke har. Ellers tak." han lod uret glide ned i vestelommen igen.

[Emilia Poppy Adley]

Emilia tog ikke hans næsten-afvisning særligt hårdt, men drejede istedet omkring med ordene "Hav en god aften!" og satte i kurs bort derfra og mod nogle af hendes venner hun kunne spotte fjante i det fjerne. Hun nåede dog ikke mere end par skridt før hun bremsede op og drejede omkring på hælene. Hendes blik landede overvejende ved ham. "Har jeg ikke set dig før?"

[Jesse Jones]

Jesse brummede noget der måske var et høfligt svar og så ikke efter hende da hun fortsatte videre i sin søgen på dansevillige ofre. I tankerne var han allerede videre da hun talte igen, og der gik et øjeblik før han registrerede hun talte til ham. Han vendte sig langsomt mod hende med et neutralt udtryk, selvom han indvendigt var på vagt med det samme "Jeg tvivler." han kneb øjnene lidt sammen og betragtede hende granskende "Hvor forestiller du dig du skulle have set mig før?"

[Emilia Poppy Adley]

Stående en to meters penge fra ham i alt larmen fra forsamlingen var det ikke fordi hans ord skar super tydeligt igennem. Men lige nok til alligevel at stå skarpt i luften. Overvejende betragtede hun ham. Han virkede småfjendtlig. Eller også bare som en der virkeligt ikke brød sig om at være tilstede. Eller at tale med hende. Dette på trods af at de ikke rigtigt kendte hinanden.

"Kan det passe at du er i ministeriet?" lød hun spørgende.

[Jesse Jones]

Jesse var ikke en mand der naturligt faldt i snak med andre. Han var elendig til smalltalk. ilmed var han endnu mere på vagt for tiden end han havde været de tre år han allerede havde været i landet. Ting var ved at spidse til og det var aldrig til at sige, hvorfra en trussel kunne komme "Det er ikke helt ved siden af, nej." medgav han, tav og så afventende på hende.

[Emilia Poppy Adley]

Emilia satte overvejende fortænderne i underlæben som hun betragtede ham. Han virkede decideret ukomfortabel ved hende. "Jamen så giver det jo mening. Hav en god aften Hr!" svarede hun for at befrie ham for hendes selskab, da han næsten havde givet hende ret i at være fra ministeriet. Let på fødderne drejede hun omkring sig selv og satte kursen.

[Jesse Jones]

Han havde ikke forventet den bratte afslutning og brynene krøb lidt sammen da hun gjorde omkring og gik væk. Han burde uden tvivl bare lade hende gå, men hele det lille optrin hang uafsluttet i luften og hvis der var noget han hadede, var det løse ender.

Det tog ikke mange, lange skridt at indhente hende og han slog trit ved siden af hende "Du glemte at fortælle mig hvorfor det giver mening og hvad du selv laver i ministeriet."

[Emilia Poppy Adley]

Hendes blik havde kortvarigt skøjtet henover terrænet foran hende indtil det havde fæstnet sig ved en flok af hendes roommates lidt længere ude hvor der ikke var så mange mennesker forsamlet. Hun var derfor allerede videre mentalt, da han indhentede hende få sekunder efter, og derfor var det med et rent udtryk af overraskelse at hun kiggede på ham.

"Du spurgte ikke." lød hun halvforbløffet før læberne krummede op i et halvt smil, stadig med et lidt forbløffet udtryk over at han var fuldt med. "Jeg tror heller ikke jeg nævnte at jeg selv var i ministeriet?"

[Jesse Jones]

Jesse slap en lyd, der med lidt god vilje kunne være underholdt "Så det er helt normalt at udfritte andre om oplysninger, uden at give nogen igen?" gav han igen med et spørgsmål "Du skal ikke bilde mig ind du ikke selv ville forvente at få mere forklaring end det." fortsatte han med antydningen af et smil lurende i den ene mundvig.

[Emilia Poppy Adley]

Endnu mere forbløffet så Emilia ud da han ligefrem gav lyde fra sig. "Udfritte oplysninger"" et lavt fornøjet fnys kom fra hende. "Jeg ved end ikke hvad du hedder." De fortsatte stadig fremad, om end hun ikke helt vidste hvorhen nu hvor han fulgte trit. "Og hvis du vil have mere forklaring end det, så må du byde på et glas." fristede hun sig til at sige. En anelse draget af hans anderledes form.