Post by Leander Aurum on Apr 22, 2018 9:02:08 GMT 1
En løves bekendelser
13/08 2024
Jeg havde ikke regnet med at det ville være så svært at få fat på den. Jeg måtte møve mig gennem Tusmørkegyden, for at nå frem til den mand jeg havde en aftale med. De troldmænd og hekse jeg så, må jeg ærligt talt sige, skræmte mig en anelse. Hele gyden havde en dysterhed til sig og jeg kan godt forstå at min onkel ikke har lyst til at jeg færdes her - desuden prøver folk at sælge en de særeste ting. Jeg tror jeg blev tilbudt et drageæg? Jeg nåede ikke at takke nej, før den blev givet til mig - og ved nærmere inspektion, måtte jeg erkende at manden var gal og at han bare havde givet mig en rimelig stor og tung sten. Stadigvæk turde jeg ikke at smide den, da jeg var bange for at jeg måske ville fornærme manden. Den er smidt ud, nu hvor jeg endelig er hjemme igen.
Manden jeg mødtes med mig, var ikke selv nær så skræmmende at se på, som de mange andre folk i Tusmørkegyden. Han selv var rimelig munter og grinende - han gav mig endda et par skulderklap og bad mig om at være forsigtig med den vare jeg havde købt. Jeg lovede ham at jeg nok skulle prøve.
Da jeg kom hjem, vidste jeg at tiden var knap, før min onkel kom hjem. Jeg måtte skynde mig at finde hans sherryvin og få hældt eliksiren i, så jeg kunne udføre min 'hemmelige' plan. Jeg nåede akkurat at få hældt eliksiren i vinen og få den stillet på plads, før jeg hørte min onkel komme ind ad døren. Jeg måtte have set lidt forskrækket og skyldig ud, men min onkel sagde ikke noget, selvom han gav mig et mistænksomt blik, før han stillede sin taske ned og gik hen for at tage vinen fra skabet. Min onkel er ikke en mand af mange ord efter sit arbejde, før han har fået sin sherry - men han er ikke en dårlig mand og jeg tror aldrig han kunne gøre en flue fortræd, selvom mange kan blive nervøse for hans stille person. Nogen kalder ham "luskende Dovid".
Da han satte sig ventede jeg lidt, før jeg sluttede mig til ham ved bordet. Jeg havde mine hælder foldet foran mig på bordet og jeg har på fornemmelsen at min onkel vidste at jeg ville spørge om noget... og så kom det: "Onkel... Hvem var mine forældre?" Dovid prøvede at stritte imod, men det var som om at han fik en tudse i halsen, når han prøvede - sådan lød det i hvert fald. Hans ansigt skar forskellige grimasser, før han hæst fik sagt: "Din mor var min søster, Madeline... Din far ved jeg ikke meget om." han havde nok indset, hvad jeg havde gjort på dette tidspunkt og til min overraskelse stoppede han med at stritte imod. Noget i ham opgav og han drog et temmeligt dybt suk, "Nu skal du høre, knægt..." og så kom det. Hele min historie. Ingen detaljer sparet.
"Min søster. Din mor, var en vidunderlig kvinde - mørkt hår og præcis de samme øjne, som du har. Hun var altid glad og smilende - jeg tror det hun elskede mest ved livet, var livet selv." han grinede og rejste sig for at hente en sherry, der ikke var nogen former for sandhedsserum i. Det fik mig til at overveje at det jeg købte kunne have været meget andet end sandhedsserum, og at jeg var heldig at jeg ikke var blevet snydt. Tænk hvis jeg var kommet til at slå min onkel ihjel?
Min onkel kom tilbage med en ny flaske og han hældte op, både til mig og ham. Det var første gang jeg prøvede sherry, og det var ikke det værste jeg havde smagt - men jeg forstod ikke hans besættelse af det.
"Madeline brugte meget tid i mugglerverden, fordi hun elskede at studere dem og indsamle viden. Hun var en praktisk kvinde... og hun forelskede sig dybt i en muggler, som hun egentlig bare havde tænkt sig at studere." han grinede og rystede på hovedet. Jeg vidste at min onkel før havde haft et meget skævt syn på mugglere; de kom fra en fuldblodsfamilie, så tanken om at hans søster skulle forelske sig i en så uren, havde nok været noget der tog tid for ham at vende sig til. Han lod dog til at være okay med det nu, på trods af omstændighederne.
"Hun vidste at hun ikke kunne vise ham frem for hele familien - og af frygten for at han havde et lige så stort had til magikere, eller en frygt for det ukendte, så lod hun være med at fortælle hele sandheden om sig selv. Hun forlod sin familie for ham, og hun kom aldrig tilbage.
Det var først, da de fik dig og han lod mærke til at underlige ting skete rundt om dig, at han begyndte at sætte spørgsmålstegn, og det begyndte så småt at gå op for din mor at hun ikke kunne holde det hemmeligt for evigt. Hun begyndte at sende ugler til mig, fordi vi altid har kunne stole på hinanden – jeg var hendes elskede lillebror.” min onkel måtte grine og tage en pause efter dette, for at samle sig. Det fik mig til at tro at min mor var død, men han fortsatte: ”Jeg fik hende overtalt til at fortælle sandheden om sig selv, men jeg sagde også at vores familie ikke ville have noget med hende at gøre, og at jeg ikke kunne hjælpe hende yderligere. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede at hjælpe hende, men fordi jeg var ung, så var jeg bange for hvilken betydning det ville have for mit liv – min karriere og den familie jeg havde. Det var først efterfølgende jeg fandt ud af at hun var blevet afhentet og skulle for retten.” Så min mor var altså ikke død… Det var noget jeg ellers havde troet i alle mine leveår. ”Hun blev fundet, vild som et dyr, imens hun kastede en af de utilgivelige forbandelser. Crucio. Hendes mand havde ikke taget nyhederne særlig godt, og han ville forlade hende og tage dig med ham, så hun kastede forbandelsen på ham og stoppede ikke før hun blev fundet. Din far var ikke en dårlig mand, så vidt jeg ved, men han var bange for det ukendte. Nu lever han så vidt jeg ved på den lukkede – og din mor er i Azkaban…” Min onkel rystede på hovedet, og jeg kunne ikke få en tår mere ned efter at have hørt sandheden om mine forældre.
Jeg var altså en halvblods – og det var grunden til at resten af vores familie ikke længere talte med os. Grunden til at min onkels kone var gået fra ham og at han ikke længere så sin datter, den kusine jeg elskede at danse med og som altid kunne få min onkel til at grine så højt at taget snart løftede sig. Det gjorde ondt indeni, at det havde betydet så meget for den resterende del af min familie, at jeg ikke var en fuldblods. Det havde betydet så meget, at det at min onkel tog mig ind, betød at han måtte miste det liv han havde skabt for sig selv, for at skabe det bedste liv for mig. Jeg havde mest af alt lyst til at gå fra bordet, da jeg hørte dette, men jeg kunne ikke få mig selv til at forlade min onkel, som nu sad og græd så ynkeligt. Jeg rejste mig op og gik over for at omfavne ham, og han strittede ikke imod. Jeg savnede min kusine, og jeg var sikker på at han savnede sin datter.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.