Hyletone, hyletone, hyletone

[June Chang-Masters]

Det var sen aften, da Eric Masters sov ind. Cho Chang tog sine døtre med hjem til huset i Skotland, men der blev ikke sagt mange ord eller spist meget af den mad, de havde købt med hjem. June var stadig i granatchok, da hun krammede sin mor og sin yngre søster og skridtede hen til pejsen.

Planen var at tage hjem, men få øjeblikke efter var det ikke sin og Henriettas stue, hun så ind i, men Ben og Gallaghers. Hun følte sig tør i halsen og ud fra hvor stift hendes ansigt føltes, måtte hun have helt røde og hævede øjne. Hun tog et skridt frem og bevægelsen satte gang i en helvedes larm.

Et gitter skød op foran pejsen og nægtede hende adgang til resten af rummet. Forbandet. Hun skulle selvfølgelig have tænkt over, at de havde sikkerhedsforanstaltninger til uventede gæster på denne tid af døgnet.

"Ben?" kaldte hun, men hendes stemme lød svag og hæs. Hun klarede halsen og prøvede igen med lidt mere styrke bag. "Ben?"

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Ben lå og fedede den på sin seng. Ærlig talt havde han lige hygget sig med sig selv og var splitternøgen, da han hørte et kald fra stuen. June? Han rejste sig brat op, hev sine underbukser til sig og tog dem på, før han trådte ud af værelset og fandt hende der i en distraheret og tilfangetaget tilstand. Han hævede begge bryn og stak tilbage ind for at hente sin tryllestav, for at kunne ophæve besværgelserne imod indbrud.

Da først gitteret var væk, kunne han godt se, at der var noget andet. Han rynkede panden og ventede på at June kom ud med det.

[June Chang-Masters]

June så temmelig hjælpeløst på Ben, der heldigvis kom til syne i døråbningen til det, er var hans værelse, ikke længe efter. Hun stak hænderne i lommerne og var ikke utålmodig som normalt, mens han fik ordnet de forskellige besværgelser. Gitteret gled ned igen og hun tøvede ikke med at krydse gulvet og søge direkte ind i hans arme.

Hun sagde ikke noget og tårer var der heller ikke flere af lige nu. Armene foldede sig bare om hans liv, mens ansigtet blev skjult mod hans skulder.

[Benedict McLaggen]

Ben skulle til at sige noget, men da Junes krop kolliderede med hans og hun greb tæt fat om ham, fornemmede han at hvad han end ville have sagt var mere eller mindre ligegyldigt.

Han var selvfølgelig stadig ikke helt sikker på hvad der var sket, men eftersom han ikke havde set June på kontoret eller hørt fra hende i et par dage, kunne han alligevel gisne om det. Han lagde armene omkring hende og kyssede hende blidt på toppen af hovedet.

[June Chang-Masters]

June var fuldstændig ødelagt, men da hun en lille evighed senere trak sig lidt tilbage, var der stadig ingen tårer i hendes øjne. Hun prøvede at fugte læberne, men hendes tunge var ru og tør.

Uden et ord slap hun ham helt og gik ud i køkkenet. Hjemmevant tog hun et glas fra skabet og fyldte det med vand.

[Benedict McLaggen]

June var sjældent helt tavs, medmindre Ben havde været et fjols og blev ignoreret. Hans pande fortrak sig derfor i rynker, som hun gik direkte ud i køkkenet. Han tog en enkelt, dyb indånding og fulgte efter et øjeblik senere.

"Er det...?"

Han kunne ikke få sig selv til at sige ordene.

[June Chang-Masters]

June stod og drak, da Ben trådte ind i køkkenet. Hun vendte sig ikke om mod ham, men tømte halvdelen af glassets indhold, før hun langsomt sænkede det. Et lille nik fulgte.

"Ja," svarede hun efter et øjeblik, der virkede fuldstændig tidsløst.

[Benedict McLaggen]

Ben tog en dyb indånding og nikkede svagt. Han havde godt kunne lide Junes far. Det var svært at forestille sig, at han ikke var længere og han vidste på ingen måde hvad hans rolle var i det her eller hvad fanden man skulle sige.

For nu, valgte han at være den mand, der krydsede afstanden mellem dem og lagde den ene arm omkring hende igen, før han kyssede hende blidt på panden.

[June Chang-Masters]

Der var mange på hospitalet, der havde prøvet at hjælpe. De havde spurgt, hvad de kunne gøre og hvad, hun havde brug for og June havde stået helt hjælpeløst, fanget af deres malplacerede venlighed og havde ikke kunne give et svar.

Hun blev stående med glasset i den ene hånd, nu trykket let ind mod hans varme overkrop. Panden fandt hvile mod broen fra hans nakke til hans skuldre og hun tog en dyb indånding.

"Du dufter godt."

[Benedict McLaggen]

Benedict stod bare stille med armen omkring June og hovedet let bøjet, indtil hun talte og han tog en dyb indånding.

"Tak," svarede han i en dæmpet brummen. "Vil du med i seng?"

[June Chang-Masters]

Bens duft var krydret, men rar og på en eller anden måde fik hun flyttet sig, så det pludselig var hendes næse og mund, der var trykket mod hans hud i stedet. Våde kys arbejdede sig op over hans hals.

"Vil du ikke tage mig med i bad?" mumlede hun mellem to kys.

[Benedict McLaggen]

Reaktionen var overraskende. Ben brummede dæmpet over de våde kys imod hans hals og skulle lige til at protestere. Men på den anden side - hvorfor? Hun var ved fuld bevisthed og hvis det var hendes måde at søge glemsel på, så var han absolut ikke den person, der ville nægte hende det.

Havde hun bedt ham om at drikke sig en kæp i øret, så ville han straks have taget tøj på og trukket hende med ned på den lokale. Hvis hun ville have en kæp et andet sted, så skulle han nok skride til aktion.

"Kom," svarede han derfor blot nede fra halsen og tog glasset fra hende med den frie hånd, før han tog hendes og førte hende med sig.

[June Chang-Masters]

Chok var en underlig størrelse. Nogle græd, andre drak. June var stangliderlig. Spøgelset af et smil strøg over hendes ansigt i brøkdelen af et sekund, før det igen forsvandt og efterlod det lige så blottet for følelser, som det havde været forinden.

Hendes fingre var flettet ind mellem hans og hun brugte ikke lang tid på at hoppe ud af tøjet og ind i badet. Hospitalslugten flød ud i afløbet og blev erstattet med en blanding af sæbe og sex. De tænkte ikke over, at vand var en mangelvare i nogle dele af verdenen eller særlig meget andet.

Faktisk var hun dejlig tom for tanker, selv da hun senere lå i hans seng med fugtigt hår, helt sammenkrøllet omkring ham. Hendes fingerspidser strøg gennem mørke krøller på hans brystkasse og blikket fulgte det vågent, mens hun bare lyttede til hans vejrtrækning.

"Sover du?"

[Benedict McLaggen]

Benedict var ikke nogen særlig god, ung mand. Han havde knust pigehjerter uden rigtig at opdage det, lavet væddemål om hvorvidt hans venner kunne knalde en af de andre piger på Hogwarts og hans moral var i bedste tilfælde tvivlsom når det kom til mange ting.

June havde dog langsomt lirket sig godt og grundigt ind i hans liv og uanset hvor forkvaklet hans forhold til romantisk kærlighed var, så elskede han hende og han nærede et eller andet behov for at beskytte hende, hvor han kunne. Hans arme var foldet omkring hende i halvsøvnen i sengen, men han hørte hende gennem de påbegyndende tåger og skruede det ene øje op i mørket.

"Nej," lød det søvndrukkent. "Ikke helt."

[June Chang-Masters]

June vidste ikke rigtigt, hvornår hendes tårekanaler var vågnet op til dåd igen, men da hun rykkede sit hoved en smule, mærkede hun fugten mellem sin kind og hans brystkasse. Hun hævede den ene hånd og tørrede det værste fugt af ansigtet, hvor hun nu kunne komme til uden at flytte på sig.

"Skal du på arbejde i morgen?"