Nummer 254 (S)

[Samuel Willoughby]

Sommer 2024

Rose Granger-Weasley
Ensomheden havde været nagende efter han kom til England. Det var derfor måske ikke så mærkeligt at han, med overraskende øjne, havde klemt om en lap papir der måske bar et håb om noget... mere. En form for kontakt eller interaktion med et andet menneske, der havde virket ligeså interesseret i at undersøge gnisten mellem dem som han var. Det var ukendt territorium.

Måske ikke at søge efter kontakt hos en smuk kvinde, men at hæve næven mod en dør på et hotel, som havde taget ham et par spørgerunder for at finde frem til. En hånd gled gennem håret for at få det væk fra ansigtet. Han rettede sig op, da han hørte bevægelse på den anden side af døren.

[Rose Granger-Weasley]

Det havde været et vovet valg af Rose at lade sig styre af fristelsen. Men hun kunne ikke opgive nu, og hun ville desuden gerne finde ud af om Sam i det hele taget kunne finde på at dukke op.

Tanken havde strejfet hende; Hvad nu hvis han havde set det som en dårlig spøg? Eller måske var hun slet ikke det værd at lede efter? Rose var dog hvis noget optimistisk, og ville ikke lade sig slå ud hvis hun skulle bruge aftenen på værelset alene.

Da der lød fodtrin på den anden side af døren, rettede hun hovedet op og se imod lyden. Hun rejste sig fra sengen og så ned af sig selv. Hun var iført en rød silke chemise der havde to små sløjfer på hver strop. Hun trak vejret dybt ind før hun tog de sidste par skridt hen for at åbne døren.

Nu havde det bare at være ham, og ikke en eller anden fuld idiot der var gået forkert.

[Samuel Willoughby]

Muligheden for at det var en prank, var der. Døren kunne åbnes og en gammel mand med en ølvom kunne stå på den anden side. Eller, det kunne være målmandens undergang på en mere dramatisk måde. Han tænkte dog ikke på de sølle alternativer. Sportsudøveren var drevet af adrenalinen.

Døren åbnede med et klik. Aldrig havde noget så perfekt ventet på den anden side. Det tog pusten fra ham, og selvom han forsøgte, kunne han ikke lade være med at lade blikket vandre en smule nedad. Den røde farve stod perfekt til den let-mørkglødede hud. Hun ventede på ham.

"Troede du at jeg ville dukke op?" Sams blik glødede.

[Rose Granger-Weasley]

Roses smil var udfordrende og de mørke øjne syntes at være store og undersøgende som hun betragtede Sam i døråbningen dør hun trådte til side så han kunne komme ind.

"Jeg håbede på at du ville teste skæbnen" bemærkede hun i en let drillende tone. Døren blev lukket og låst bag hende og hun fulgte med ham ind på værelset. Det var ikke noget billigt sted hun havde fundet, men der var kun selve værelset og badeværelset. Mere behøvede de ikke.

Hun satte sig på den store dobbeltseng med hænderne hvilene i skødet. Afventende løftede hun blikket.

[Samuel Willoughby]

Teste skæbnen. Der var noget kryptisk over bemærkningen, men Sam trådte ind i værelset uden at skænke det mange tanker. Der var ikke noget at tænke over, når man havde fanget interessen fra en kvinde som hende. Rose satte sig snart på sengen. Der var ingen fold i opredningen.

"Jeg er glad for at jeg gjorde," Han tog et par skridt ind i rummet. En hånd gled kortvarig over en af møblerne, før han vendte blikket mod den kønne kvinde. Kroppen var allerede temmelig varm ved tanken, "254 må være mit nye lykketal." læberne slap et blødt, men halvhæst grin.

[Rose Granger-Weasley]

"Jeg skulle have spurgt efter værelse 69 så." Roses øjne blev smalle, og hun skød tungen ud mellem læberne, før hun satte tænderne mod underlæben. Hun mærkede varmen lægge sig sig et blødt stykke satin over hendes kinder og gysen der fik hårene i nakken til at rejse sig.

Rose tillod sig selv at bløde lidt op når hun var ude og omkring mennesker der ikke nødvendigvis kendte hende. Af mange årsager følte hun sig ikke forpligtet og kunne slippe sig selv lidt mere løs. Men hun havde aldrig inviteret en fremmede op på et hotelværelse, på det område var hun måske en smule reserveret og der skulle ret meget til før hun normalt lod sig charmere af unge fyrer. - Hun var kræsen og havde afvist flere end hun kunne tælle på hænder og fødder.

Men Sam havde haft hendes opmærksomhed ved første øjekast, og der var noget hun gerne ville udforske. Om end det så kun blev en enkel nat.

[Samuel Willoughby]

Hånden blev ført halvt gennem håret, mens mundvigene bevægede sig op i et ungdommeligt smil. Der var en spillende modskab i de blågrønne øjne. En morskab og en dybdegående varme bag overfladen, der alligevel syntes at gnistre en smule igennem.

"Godt sagt," bemærkede han med et lavt og kendetegnede grin. Hænderne havde fundet lommerne, mens han trådte et skridt hen mod sengen. Dernæst et til. Rose var gudommelig at se på. Selvom Sam havde en mængde selvtillid, virkede det for godt til at være sandt.

Blikket gled nysgerrigt og betaget over hendes skikkelse. Brysterne, de frække lår. Han stoppede op foran hende og rakte blidt ud efter hende. To fingre vandrede over den blottede overarm og den bløde, varme hud. "Godt at du nåede den bus..."

[Rose Granger-Weasley]

Rose skælvede næsten over hans berøring og kunne ikke lade være med at lade sine hænder vandre op af hans hofte og trække let op i hans bluse. Hun spredte let sine ben så han kunne komme tættere på.

"Ja." Hviskede hun hæst og bøjede sig frem for at lade læberne kærtegne hans maveskind. "Det var godt at du intet imod havde at lade en fremmed hive dig i byen" bemærkede hun og lod et grin slippe ud mellem sine kys.

Det tog hende ikke særlig længe om at begynde at knappe hans bukser op. Der var ingen grund til at lægge skjul på hvad de begge to havde lyst til.

[Samuel Willoughby]

Sam bevægede sig tættere på, da Rose gjorde mere plads til ham. Hver nerve i kroppen, og hver muskel, syntes nærmest at vækkes af forventningen om hvad der ville ske. Følelsen af de varme, fyldige læber mod maven, fik ham kortvarig til at lukke øjnene i, over den pirrende effekt hun havde over ham.

"Du er ikke bare hvilken som helst fremmet..." bemærkede han i en hæs hvisken. Rose fingre havde nået knappen på hans bukser. Kroppen skreg efter hende. Derfor tøvede han ikke længe med også at åbne skjorten og lade den falde mod gulvet.

Sam lænede sig en smule over den kønne kvinde, i en passioneret søgen efter hendes læber.

[Rose Granger-Weasley]

Han bukkede sig ned og fangede hendes læber, følelsen af den bløde og våde hud mod sig fik instinktivt Rose til at skubbe sig selv ind mod midten af sengen. Hun holdte kysset fast så han var nødsaget til at følge hendes bevægelse.

Da de lå helt tætte med deres ben viklede rundt om hinanden, lagde Rose sin hånd mod hans bukser igen, kun for at trække dem ned. Hun ville ikke trække spændingen ud, der nu havde siddet i hende i flere timer nu. Hun trak hovedet tilbage så hun kunne se på ham.

Varmen steg op og lagde sig om hendes kinder, og de mørke øjne var både intense og dyriske. Hendes hals var tør, og selvom hun ønskede at formulerer sig med ord, kom der intet fra hende. I stedet satte hun sig op i sengen, greb rundt om sig selv og trak chemisen op over hovedet. Hendes krop bar præg af sundhed og sport. Den var blød og atletisk byggen. Fregnerne dansede hen over hele hendes krop, selvom de ikke var nær så tydeligt som dem hen over næsen.

[Samuel Willoughby]

Det var villigt, at Samuel bevægede sig længere ind på den bløde madras. Længe havde han søgt en kontakt, men først i aften, forsøgte han at indfrie behovet der havde ligger og rumsteret i ham siden han ankom til England. Den fremmede Rose var allerede værd at vente på. Kvinden var fræk og langt fra sky. Desuden var hendes læber blødere og mere fyldige end dem han førhen havde mødt. Det var måske fordi mysteriet omkransede dem.

Blikket mødte den unge kvindes, netop som han mærkede hendes hånd mod sig igen. Han måtte bide tænderne en smule sammen, for ikke at lade læberne slippe en længselsfuld lyd. Det var dog måske tydeligt på tyngden af hans åndedræt, at lysten boblede under overfladen af den varme hud. Bukserne kunne ikke komme af hurtigt nok, og derfor skubbede han dem snart helt af.

Han lænede sig en anelse tilbage, da Rose satte sig op og trak tøjet af. Chemisen havde ikke overladt meget til fantasien, men der var ingen tvivl om at målmanden alligevel nød hvad han så. Som respons greb han i hvert fald blødt fast om hendes lår, for at trække hende under sig igen, så hånden og de nysgerrige fingre kunne søge det varme sted mellem dem.

[Rose Granger-Weasley]

De lå sammenkrøllet. Kroppe mod kroppe og tungerne tæt omslynget i en hed dans. Hun lod sig skubbe ned på ryggen og lagde sine arme omkring de stærke skuldre. "Du er simpelthen så fræk" hviskede hun hæst.

Langsomt spredte hun sine ben så Samuel bedre kunne udforske det bløde område. Hun hev efter vejret og trykkede sin krop tættere mod hans. Der var ingen vej uden om, de vidste begge to hvad der skulle ske og spændingen var ved at æde hende op.

[Samuel Willoughby]

Varm, og ude af stand til at tænke en sammenhængende tanke, drev Sams fingre sig på udforskning mellem Rose's ben. De hviskende ord satte en kildrende fornemmelse gennem nervebanerne langs hans hals, og gjorde bestemt kun åndedrættet tungere og mere længselsfuldt.

Som han rørte hende, slogedes han en smule mod den opbyggende utålmodighed. Han bevægede dog fingrene mod hende, indtil han havde gjort sig helt sikker på at hun var klar. Dá, strejfede læberne hendes kraveben, før han langsomt trykkede sig helt mod hende.

[Rose Granger-Weasley]

De vuggende bevægelser mod den starte og varme åbning jog flere støn ud af Rose. Hun forsøgte ihærdigt at holde hvert kys så længe hun kunne. Smage og mærke ham nok før hun gav slip og tillod dem begge noget luft. I selv samme bevægelser flyttede underkroppen sig mod hans fingre. Som kunne hun ikke få nok af følelsen.

Sukkende blev til lange støn som hun forsøgte at kvæle i flere kys. Til sidst måtte hun gemme hovedet ved hans hals i stedet for. Hun gjorde mere plads til ham. Armene gled ned over hans sider og i en omfavnelse trak hun Samuel tættere på.

Hun mærkede hvordan hans køn mødte hendes, og da han forenede dem måtte hun undslippe et sammenbidt støn. "Fuck.." hviskede hun mellem de grådige suk.

[Samuel Willoughby]

Ensomheden og hjemveen var så langt i baghovedet nu, som Sam, i stedet, lagde al sin fokus mod samhørigheden de skabte. To fremmede, i en ligeledes fremmet seng, en sommeraften. Roses krop var varm mod ham, og huden han strejfede, som han lagde en hånd mod hendes lænd for bedre at styre bevægelserne, var lokkende og blød. Villigt, bevægede han sig tættere, som hun lagde armene om ham.

Bevægelserne var langsomme først, men Sam hungrede efter mere. Følelsen gjorde ham hed, og kyssende vandrede over Rose's hals, mellem tilfredse suk af nydelse.