Smil hele vejen rundt

[James Sirius Potter]

James lyttede til Lilys argumenter uden at afbryde, men en lille rynke havde taget plads over hans næseryg da hun tav "Havde han allerede fundet en anden til at tage din plads?" spurgte han og lagde hånden mod hendes ryg et øjeblik, kastede igen et blik mod døren og så så ned i sit næsten tomme glas før han selv fortsatte "Jeg fik rent faktisk snakket med hende uden at hun stak af dog.. og undskyld det der lort tilbage på skolen." at han også havde inviteret hende i aften, holdt han for sig selv. Hvis Artemis M. Carrow dukkede op, ville hun jo uanset finde ud af det.

[Lily Luna Potter]

Lilys blik flakkede og hun rømmede sig selvbevidst. “Det var ikke Gallagher, der kyssede med en anden,” var det eneste, hun nåede at indskyde, før James fortsatte og hun kunne slippe for at tale mere om sin eks. I hvert faldt for nu.

“Og hun var bare cool med det?” Tænk sig, at en Carrow var mere emotionelt afbalanceret end hende.

[James Sirius Potter]

Igen smilede han skævt og trak på skuldrene "Med lidt overtalelse, ja." var hun ikke? Hvorfor ville hun ellers have danset med ham flere gange den aften? Eller sagt ja til at komme nu? Også selvom han ikke havde set hende endnu "Jeg indrømmede jeg havde været en umoden idiot.. måske det gjorde en forskel." han fnøs underholdt og tømte sit glas, bare for at række ud efter en flaske og fylde det igen "Jeg.. inviterede hende måske i aften, men jeg tror ikke helt på hun dukker op."

[Lily Luna Potter]

Lily lyttede, men havde ikke meget at byde ind med. Hun huskede ikke, hvornår hun sidst havde set Artemis M. Carrow og havde aldrig udvekslet mange ord med hende.

"Men du håber det?" konkluderede hun og stak tommelfingerspidsen ned i flaskehalsen.

[James Sirius Potter]

James trak på skuldrene og brynene trak sig lidt sammen igen "Det.. ved jeg ikke. Hvis jeg havde været ædru den aften, havde jeg nok aldrig spurgt hende." han slap en lille lyd "Jeg er ikke rigtigt kendt for velovervejede beslutninger, vel?" spurgte han retorisk, løftede sit glas og tog en ordentlig slurk for at understrege sine ord.

[Lily Luna Potter]

Lily var ikke hyklerisk nok til at pointere, at det lød som om han burde finde ud af, hvad han ville, før han hev et andet menneske ind i det, så hun tog bare en tår mere og smilede skævt.

“Nah, det er som om det ikke rigtigt ligger til familien,” svarede hun og blikket vandrede igen overfladisk over de deltagende. “Og apropos familie, det skulle vel aldrig være Teddy, der har foræret dig denne øjebæ, vel?” Hun nikkede ned mod tæppet, de sad på.

[James Sirius Potter]

Han skar en grimasse og puffede let til hendes skulder "Så du siger vi skal give de gamle skylden for vores dårlige beslutninger? Jeg tror kun den er gyldig indtil man bliver sytten." han så ned på tæppet og en halvt opgivende, halvt munter lyd undslap ham "Hvem ellers?" han lod fingrene glide gennem de langhårede totter der kunne minde om pels "Han var forudsende nok til at lægge en besværgelse på det, så det ikke får pletter. åh ja.. og sørge for det altid vender tilbage. Bare hvis jeg tilfældigvis skulle tabe det i den nærmeste affaldscontainer. Altid så praktisk."

[Lily Luna Potter]

Det var ikk engang et år siden, at Lily var fyldt sytten, men det var vel på tide at vænne sig til, hvordan klaveret spillede i de voksnes verden. Tæppet var heldigvis lidt lettere at tale om, end det gigantiske ansvar hun følte på sine skuldre. Også uden at skulle redde verdenen fra noget som helst.

“Ha, Teddy,” grinede hun. Det var så forbandet ham. “Misser aldrig en chance for at vise os, hvor kedeligt livet ville være uden ham.”

[James Sirius Potter]

James nikkede "Yup.. desværre har han ret." han grinede for sig selv og blikket søgte automatisk det turkis hår, eller hvilken som helst anden farve der ikke helt var normen "Så.. sker der noget spændende i London for tiden?"

[Lily Luna Potter]

Lily hævede brynene og fnøs muntert uden at kunne erklære sig uenig. Teddy havde været der for hende flere gange end nogen andre i familien. Det virkede ofte svært at vurdere, hvilke nyheder var vigtige nok til at forstyrre en Potter med det.

“Der er et sindssygt rod på afdelingen. Ikke noget, jeg kan gå i dybden med, men det er et shitshow.”

[James Sirius Potter]

James's bryn trak sig lidt sammen og et glimt af alvor lurede i hans ellers spillende blik "Det lyder alvorligt." konstaterede han, uden at gøre det til et spørgsmål. Med en far der sad på den plads han gjorde, var de begge vokset op med, at der altid var ting der ikke kunne uddybes eller tales om "Går det i orden igen?" spurgte han i stedet.

[Lily Luna Potter]

Lily vendte blikket ud mod selskabet og trak på skuldrene i tankefuld tavshed. Afhøringen af alle i AMER var ikke nogen lille sag, men hun var ikke sat nærmere ind i det.

“Det håber jeg sgu,” svarede hun og så tilbage til ham med et lille smil spirende i mundvigen. “Det gør det altid igen på den eller anden måde, ikke?”

[James Sirius Potter]

James nikkede overbevisende og gengældte hendes smil med et skævt af sit eget "Far plejer at have styr på det." tilføjede han og så overvejende på hende "Ud over rod, er du så glad for at være der?"

[Lily Luna Potter]

Det var et smalt smil som svar. Ved siden af the prodigy og det sorte får havde hun ikke haft megen tid til at tænke over, hvordan hun havde det på afdelingen. Det var præcis det samme, Teddy havde spurgt hende om og hun stod lige svarløs nu som dengang.

"Det er... Ikke helt, hvad jeg forventede," indrømmede hun. "Men hvad er egentlig det?"

[James Sirius Potter]

"Oh?" han så spørgende på hende "Meget få ting.. men hvad har du så? For meget papirarbejde.. for lidt action?" han vidste han aldrig selv ville have kunnet acceptere et stillesiddende job.