Uren fortid

[Willow Sinistra]

Da Willow gik på tredje årgang havde hun ingen anelse om, at ældre elever havde en klub for fuldblodsmagikere. Hun var mere optaget af skolearbejdet og de venskaber hun havde dannet.

Et af dem var med jævnaldrende Skylar Dunn og som hun slog sig ned ved siden af hende i fællesstuen, smilede hun underholdt.

"Du skal glæde dig så meget til jeres næste forhandlingstime. Det var så vildt," lagde hun begejstret ud.

[Skylar Dunn]

Skylar så op, da Willow pludselig kom dumpende og smilede skævt. Forvandling havde aldrig været hendes stærke side. Faktisk var der ikke vildt meget, der krævede intens lektielæsning og røv til sæde-undervisning, som hun var direkte god til.

Men hun smilede alligvel skævt til veninden og rykkede sig lidt, så der var bedre plads til hende.

"Virkelig? Hvad lavede i?" spurgte hun med en iver, der havde mere at gøre med hvem der talte end emnet.

[Willow Sinistra]

Willow lænede sig lidt mod Skylar med spillende øjne. "Professoren forvandlede sig til sit animagidyr," udbrød hun begejstret.

"Det var så imponerende. Det skal du simpelthen bare glæde dig til at se. Jeg har aldrig set noget helt som det."

[Skylar Dunn]

Brynene blev hævet. Trods Skylar ikke altid havde helt styr på, hvad der var eller ikke var indviklet magi (i hendes øjne var det alt sammen temmelig indviklet), men hun havde alligevel respekt for at forvandle hele sig selv til et dyr.

"Vildt," sev det fra hende. "Det glæder jeg mig til! Var det sådan... Bare lige pludselig eller hvordan? Kunne man se arme og ben blive mindre eller hvordan?"

[Willow Sinistra]

Willow var tydeligt begejstret og blev først tilfreds, da Skylar også virkede lidt som om hun var det.

"Ja, man kunne ligesom se hele hendes krop forvandle sig og pels vokse frem og det så så vildt ud. Det vil jeg også gerne lære. Hvilket dyr tror du, at du ville blive til?"

[Skylar Dunn]

“Seriøst? Vildt,” gentog hun og stirrede lidt frem for sig, mens hun prøvede at forestille sig det. Og fejlede. Hun rettede de mørke øjne mod William igen og skulle lige bruge et øjeblik på at køre det igennem hovedet.

“En orangutang,” svarede hun med et grin og hævede en arm over hovedet, mens hun bøjede den anden og lavede abelyde. “Ej, jeg ved det sgu ikke. Tror du ikke godt, jeg kunne være det? Hvad tror du, du ville blive?”

[Willow Sinistra]

Et helhjertet fnys forlod Willow over det useriøse svar og hun hævede begge bryn lidt, før hun trak på skuldrene. Hun havde andre idéer om hvad Skylar ville forvandle sig til, men hun undlod at sætte ord på det.

"En ravn, tror jeg," konstaterede hun i stedet alvorligt. "Eller måske en ugle."

[Skylar Dunn]

Skylar rynkede brynene. Ravn og ugle. “Det kunne selvfølgelig være fedt at kunne flyve,” medgav hun, selvom hun nu ikke kunne forestille sig den tilværelse. Hun kunne knapt finde ud af at flyve uden at skade som minimum sig selv (og tre andre).

“Jeg tror godt, du kunne være en svale.”

[Willow Sinistra]

Den trettenårige Willow så overvejende ud, som veninden tænkte højt. Hun musede lidt over det, før hun trak på skuldrene.

"Hvorfor mere en svale end en ravn?"

[Skylar Dunn]

Skylar trak på skuldrene uden at kunne sætte en finger på fornemmelsen, der havde fået hende til at komme med et andet forslag.

“Ravne er skræmmende,” konkluderede hun. “Det er du ikke. Ikke i virkeligheden.”

[Willow Sinistra]

Willow kunne ikke lade være med at slippe en munter lyd og hævede begge bryn lidt af veninden. "Hvad mener du med 'ikke i virkeligheden'? Er der en fiktiv situation, hvor jeg var skræmmende?"

Hun tiltede hovedet lidt og betragtede hende nysgerrigt.

[Skylar Dunn]

Skylar slap et gryntende fnis og rystede lidt på hovedet. “Nej, ikke skræmmende. Men du kam godt være lidt... Du har bare... Det er svært at forklare.” Og hun gjorde et særdeles dårligt arbejde.

“Det er bare sådan noget, der er med ravenclaws,” konkluderede hun med et grin. “Ingen ville nogensinde være bange for en puffer.”

[Willow Sinistra]

Willow betragtede den jævnaldrende pige med en hvis, tydelig skepsis. Hun spidsede læberne lidt og tiltede hovedet en smule, som hun jappede sig igennem en forklaring - hvis man da kunne kalde det det.

"Sådan noget med Ravenclaws," musede hun. "Det ved jeg ikke. Jeg kan da godt være lidt bange for om du er ved at blive tosset, for eksempel..."

[Skylar Dunn]

Skylar fnøs, men bebrejdede hende ikke. De fleste frygtede lidt for, om hun var tosset, hvis de havde tilbragt mere end en halv time med hende.

"Fortæl mig noget nyt," svarede hun derfor også bare med et skævt smil.

[Willow Sinistra]

Willow smilede lidt af veninden og trak på skuldrene. "Det troede jeg, at jeg lige havde gjort før med animagien," konstaterede hun kvikt.

"Men jeg er altså ikke farlig..."