Så stærk er min kærlighed: ...

[June Chang-Masters]

June havde gruet for middagen hos Bens forældre fra før han overhovedet havde inviteret hende, men de sidste par timer op til havde været de værste. Efter et bad og en kop te havde hun ikke engang følt sig mere afbalanceret og følelsen blev kun værre, da hun uinspireret stirrede på det planlagte outfit til aftenen.

Kjolen blev skiftet tre gange mellem nogle, hun havde købt til arrangementer igennem tiden. I sidste ende skiftede hun dog alligevel tilbage til den, hun havde indkøbt til lejligheden og stod netop og lagde den sidste hånd på sit hår, da det bankede på. Normalt var hun ellers temmelig punktlig, men Ben fik lov at vente i hvert fald et par minutter, før hun åbnede døren for ham.

"Hej du," hilste hun distræt og strejfede hans kind i et overfladisk kys.

Benedict McLaggen
9. februar

[Benedict McLaggen]

Benedict kom normalt ikke og hentede June, men han var rimelig sikker på, at hun ikke ville dukke op, hvis han fysisk kom til hendes lejlighed og tog hende med til Skotland. Han bebrejdede hende ikke rigtig. Han havde aldrig haft en pige med hjemme før og var også selv rimelig nervøs, men det var for fanden June og så kunne det bare heller ikke blive værre.

Som han stod utålmodigt og ventede udenfor, nåede han at overveje om hun var stukket af. Da døren gik op og afslørede et temmelig kønt syn, måtte han sukke lettet. Han selv var ikke tilfreds med at blive spist af med et kindkys, men han lod det være, som han trådte ind i lejligheden. "Hej skat," hilste han selv. "Du ser lækker ud."

[June Chang-Masters]

Sukket gled ikke hendes skarpe blik forbi, men June havde ingen interesse i at starte noget lige før de skulle af sted og snoede i stedet den sidste lok om staven. Den poppede ud i en proptrækkerkrølle øjeblikket senere og hun trak fingrene igennem de korte krøller med et sidste blik i spejlet.

“Tak,” svarede hun først det og studerede ham fra top til tå, før hun fandt vej til de blå øjne. Smilet var måske ikke så bredt som normalt, men det var der da.

“Du ser også godt ud.”

[Benedict McLaggen]

Ben trak en hånd gennem håret og lod blikket glide fra hendes top til hendes tå. Det var så sjældent han fik lov til at få hende i en kjole og ærlig talt overvejede han et øjeblik, om de behøvede komme til tiden. Det ville immervæk kun gøre gode ting for hendes nerver, hvis han distraherede hende lidt.

"Du ved... Jeg tror godt vi kan komme et kvarter for sent," pointerede han, imens han gloede åbenlyst på hende.

[June Chang-Masters]

June fnøs muntert, men nød hans blik over sig på den måde og kunne ikke dy sig for at vrikke lidt med hofterne for ham, før hun drejede sig og vendte et bagparti, hun altid havde været stolt af mod ham. Hun greb et par højhælede og blinkede til ham, da hun rettede sig op igen.

“Det tror jeg ikke, dine forældre vil værdsætte,” pointerede hun med nerver, der ikke helt tillod hendes tanker at vandre til det, de kunne bruge det kvarter godt på.

[Benedict McLaggen]

Ben brummede over synet af Junes bagdel i den lyse kjole. Han tog en dyb indånding og afstod fra fristelsen til at træde direkte om bag hende. "Et kvarter er ikke så længe," pointerede han dog alligevel.

"Og i den kjole der, er det næsten kriminelt at holde fingrene fra dig..."

[June Chang-Masters]

June kneb øjnene lidt sammen, men smilede stadig, som hun trådte hen til ham. “Jamen så er det godt, du har fri og derfor kan være lige så kriminel, som du vil,” svarede hun og trykkede et blødt kys mod hans læber.

“Men vi kan vel næsten ikke tillade os at lade Hen og Hendry lide alene.” Henrietta Fletcher havde i hvert fald set temmelig presset ud, da hun havde forladt lejligheden.

[Benedict McLaggen]

Benedict lagde hænderne på Junes hofter og strøg sine fingre blidt over hendes hals, som hun kyssede ham.

"Kun i et kvarter, max," indvendte han lavmælt. Hans ene hånd gled ned på hendes velformede bagdel. "Du kan ikke tage sådan en kjole på og regne med at jeg kan holde mig væk, hm?"

[June Chang-Masters]

Nervøsiteten gled lidt i baggrunden for følelsen af Bens hænder, kun adskilt af kjolens tynde stof. Hun trak på den ene skulderen og smilede drilsk op til ham.

“Nu var det jo dig, der bad mig tage kjole på,” pointerede hun og hævede brynene.

[Benedict McLaggen]

Ben smilede skævt og kyssede June i tindingen. Han brummede lidt. "Jeg bad dig ikke om at se så lækker ud," mumlede han.

"Pisselækker."

[June Chang-Masters]

June kunne ikke modstå fristelsen og trykkede sig kælent ind mod ham, mest for at drille. “Havde du da forventet andet?” spurgte hun og tænderne blev blottet i et smil.

“Jeg har vist en skraldepose uden køkkenet, hvis du ville foretrække det?”

[Benedict McLaggen]

Tydeligvis havde distraktionen virket og Ben smilede skævt og tilfreds, som June drillede ham. Han kyssede hende på kinden.

"Næppe," brummede han varmt. "Men hvis du ikke har et kvarter til mig, skal vi så se at tage afsted?"

[June Chang-Masters]

Smilet blegnede lidt igen, men forsvandt aldrig helt og June nikkede. Nerverne kunne mærkes igen, men hun stod stadig tæt med ham og om blot få timer ville hun igen kunne pille tøjet af ham.

Det var det, hun messede for sig selv, da hun kyssede ham en sidste gang og trak sig væk. “Ja, lad os,” svarede hun og skridtede hen mod pejsen.

“Efter dig.”

[Benedict McLaggen]

Benedict så også en del frem til at pille tøjet af June, men nu var der noget andet i fokus. Han tog lidt susepulver fra krukken over pejsen og skævede bagud på June.

"Jeg behøver ikke lade dig træde først, for at være sikker på, at du kommer med, vel?"

[June Chang-Masters]

June slap en halvflad lyd, der nok skulle have været en latter, der i sig selv fortalte rigeligt om behovet for at smide et ord på efterfølgende.

“Nej,” forsikrede hun ham derfor og viftede ham bare lidt utålmodigt mod pejsen, som hun også selv trådte hen til og tog en håndfuld susepulver.