Party crasher, panty snatcher [åben tråd]

[Benedict McLaggen]

Benedict var ikke chokeret over, at han ikke stod på gæstelisten til Roxanne Weasleys fest i påskeferien. Det havde han dog ærlig talt ingen planer om at lade sig stoppe af. Hans lillesøster var inviteret og han selv var en myndig troldmand, så selvfølgelig tog han med. Selve entréen var ikke så mindeværdig, men godt og vel en time inde i hans besøg i Weasleyhuset sad han i en af sofaerne med armen over ryglænet og blikket  på en kær pige fra et af de andre kollegier. 

"Jeg synes jeg ser dig hele tiden på skolen, men jeg kan simpelthen ikke huske... Hvad er det nu du hedder?"

[Melanie Burton]

Melanie stod og lænede sig op af ryglænet på sofaen Benedict sad i, mens hun drak lidt af den drink hun lige havde fået. Hun stod og ventede på at hendes veninde skulle komme tilbage fra en ophedet diskussion om et emne som var rimelig dødssygt.
Da en ældre dreng talte til hende så hun ned på ham og løftede sine øjenbryn lidt. Han var tydeligvis fra en magisk familie, ellers havde han ikke haft dette problem.

"Melanie Burton. Hvem er du?" Spurgte hun og satte sig ned på sofaens ryglæn, mens hun glattede skørtet på sin lille sorte kjole. Melanie var ikke stor fan af quidditch og dukkede kun op til de vigtige kampe som Gryffindor var med i.

[Benedict McLaggen]

Blikket vandrede hele vejen op over pigebarnets figur i den tætsiddende kjole, men Bens blik endte i hendes store øjne. "Melanie Burton," gentog han eftertænksomt, selvom navnet næppe ville blive hængende.

"Bare kald mig Ben." Han smilede halvskævt. "Hvilket kollegie er du på, Melanie?"

[Melanie Burton]

Melanie var vant til at drenge kiggede på hende som Ben gjorde og hun havde ingen problemer med det. Det var nærmere noget hun forventede, specielt når hun havde den kjole på.
"Ben." Gentog hun og smilede bredt til ham.
"Gryffindor, det bedste kollegie, hvad med dig?" Spurgte hun stadig smilende og strøg en lok af sit hår bag øret.

[Benedict McLaggen]

Et lavmælt fnys forlod Benedict ved hendes halvarrogante svar, men han havde intet reelt problem med arrogante piger. I virkeligheden tværtimod. Han fugtede læberne kort, før han svarede med et enkelt, hævet bryn.

"Slytherin, som undergraver "de bedste" imens de har travlt med at fejre sig selv," drævede han underholdt.

[Melanie Burton]

Melanie løftede overrasket sine øjenbryn over hans svar. Det var mærkeligt at han var kommet til denne fest, hos en løve, hvis han var en slange. Men han så ikke ud til at have et problem med det, så hun gik ud fra at han ikke var den typiske slange.

"Touche." Sagde hun og smilede skævt. "Slytherins har også visse gode kvaliteter. I er fx. rigtig dygtige til at holde jer i baggrunden og stadig lade som om i er seje." Sagde hun og blinkede drillende til ham, mens hun drak lidt fra sit glas.

[Benedict McLaggen]

"Auch," svarede han med et blik, som om han var såret. Han tog sig også til hjertet med den frie hånd og pustede dybt ud. "Hvorfor så krigerisk, missekat? Der er plads til os begge to i sofaen."

Hans lyse øjne spillede, som han hævede begge bryn lidt og slog illustrerende ud med hånden, som om det var hans kongerige, der var tale om.

[Melanie Burton]

Melanie grinede over den ældre drengs opførsel og hoppede derefter ned i sofaen, uden at spilde fra sit glas.
"Det er der sørme også, men måske du ikke gider sidde ved siden af mig nu jeg gjorde dig så ulykkelig." Sagde hun og smilede skævt til ham, mens hun lagde benene over kors og drak lidt af punchen. Indtil videre fandt hun ham rimelig underholdende, selvom han virkede en smule plat.

[Benedict McLaggen]

Et fnys forlod Ben, men han smilede, absolut ikke slået ud over hendes arrogance. Han tog en tår af sin øl og så hende lidt an.

"Du er temmelig tilfreds med dig selv, huh, Melanie Burton?"

[Melanie Burton]

Melanie tog en tår af sin drink mens hun betragtede ham hen over glasset. Da han var færdig med at tale smilede hun skævt.
"Jeg er vist ikke den eneste." Sagde hun og sendte ham et sigende blik.
"Min fordel er at jeg stadig er super sød." Sagde hun og løftede sine øjenbryn mens hun blottede tænderne i et bredt smil.

[Benedict McLaggen]

Ben blottede tænderne i et skævt, ægte smil over det kvikke svar. Han trak på skuldrene og vippede sin øl lidt i luften.

"Min fordel er, at jeg ikke er spor sød," konstaterede han simpelt. "Til gengæld er jeg god."

[Melanie Burton]

Melanie begyndte at fnise tøset over hans svar, hun syntes han var ret morsom.
Derefter lænede hun sig lidt ind mod ham og løftede sine øjenbryn med et smil på læben.
"Sig mig så hvad du er god til?" Sagde hun og rettede sig lidt op igen, mens hun så afventende på ham.

[Benedict McLaggen]

Det var ærlig talt ikke første gang en pige reagerede sådan på noget Ben sagde og han smilede blot selvsikkert over det. Da hun lænede sig ind imod ham fugtede han sine læber igen.

"Listen er lang," konstaterede han. "Men det er ikke kun på quidditchbanen jeg hjælper andre med at komme i mål."

[Melanie Burton]

Melanies opmærksomhed var fanget og hun så på ham med et overvejende blik og et lille smil på læben.
"Det lyder jo lovende." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe.
"Men jeg tror mine veninder savner mig så jeg må hellere finde dem." Tilføjede hun med et skævt smil og drillende blik i sine øjne.
Derefter begyndte hun at rejse sig op, med intentionen om at smutte hen til den veninde hun lige havde fået øjenkontakt med.

[Benedict McLaggen]

Ben var ikke så let at slå ud og selv hvis hun rent faktisk gik skulle hans ego nok klare den, men han lagde nu en hånd på hendes arm, da hun begyndte at rejse sig.

"Jeg tror dine veninder klarer sig," foreslog han. "Bliv her i stedet og fortæl mig hvorfor du er så sød, som du selv siger?"