Trummerum

[Cornelia Stone]

Benedict McLaggen

Cornelia havde en stilfærdig dag idag. Hun havde brugt den første del af ugen på at gøre Hogwarts ren og var nu nået til de mindre opgaver, som fx. udskiftningen af elevernes sengetøj. Hun fik lidt hjælp af husalferne til dette, men det var hende der skulle finde de rigtige størrelser der svarede til de forskellige senge.

Hendes lille vogn stod udenfor linnedrummet og hun gik frem og tilbage mellem den og hylderne med sengetøj, hvilket var grunden til døren stod åbent. Da hun kom i tanke om at hun lige skulle tjekke beholdningen af sæbe, bøjede hun sig ned og åbnede en skuffe som snart ville være tom, selvom der var masser tilbage. Hun måtte huske på at bestille en ny levering snart.

[Benedict McLaggen]

Det var ikke fordi der stod en notits i Bens kalender om, at han skulle huske at drille pedellen i dag, men da han kom gående ned af gangen på vej til en af de første timer efter påskeferien stoppede han alligevel op ved synet af en røv, der strittede i vejret.

"Det ser godt ud," konstaterede han afslappet.

[Cornelia Stone]

Cornelia var i sin egen verden, da hun pludselig hørte en stemme, som hun kun svagt genkendte. Hun rettede sig med det samme op og så chokeret på drengen ved døren. Hun var helt mundlam over hans ord, både på grund af emnet, men også fordi han var en elev.
"Undskyld hvad?" Sagde hun med sin lave stemme og samlede nogle sæt sengetøj sammen, som hun gik ud med til vognen der stod ved døren. Hun undgik meget bevidst at se på ham. Han var Slytherin og mindede hende alt for meget om dem der plejede at drille hende da hun var yngre. Hans højde og kropsbygning hjalp heller ikke, hun følte sig meget udsat, selvom det måske ikke var hans mening.

[Benedict McLaggen]

Benedict flyttede sig med et skævt smil på læberne, da hun gik ud af rummet og hen til sin lille vogn. Han betragtede hende underholdt.

"Jeg siger bare, at det var et flot syn. Har du lyst til at gøre det igen i nogen bedre omgivelser? Måske efter at vi har delt en flaske vin?"

[Cornelia Stone]

Cornelia havde oplevet mange ting i løbet af sin tid som pedel på skolen, men intet så skandaløst som denne dreng. Hun frøs midt i den bevægelse hun var ved at lave og vendte ansigtet mod ham med et tydelig chokeret blik.
Hendes største problem, var at hun som altid havde mistet evne til at tale og derfor famlede hun lidt efter ordene.

"Men du, jeg." Sagde hun, men i stedet for at svare, forsatte hun blot med at lægge sengetøjet på vognen, som om hun ikke havde hørt ham. Hun forsøgte at skabe en mental barriere mellem dem, for at han skulle miste interessen og finde hende kedelig, som de fleste mænd gjorde.

[Benedict McLaggen]

De lige fortænder bed lidt ned i underlæben, men absolut ikke fordi han var nervøs. Han var derimod blot lige ved at varme op. Blikket gled hele vejen ned over hendes ganske kedelige uniform, men hæftede sig igen ved bagperronen og han tog en dyb indånding, som han lænede sig imod dørkarmen og derfor igen var i vejen, når hun skulle ind i rummet eller låse efter sig.

"Præcis, Miss Stone. Du og jeg. Hvad siger du? Jeg er myndig, du er lækker..."

[Cornelia Stone]

Cornelia var ikke en særlig stærk person og når hun blev mødt med konflikter, havde hun svært ved at håndtere dem. Da han afskår hende fra vejen ind til linnedrummet, blev hun tvunget til at tage stilling til ham og det frustrerede hende en hel del.
Det krævede alle hendes kræfter at tage en dyb vejrtrækning og forsøge at samle sig til at være beslutsom.

"Måske er du myndig McLaggen, men du er stadig elev på skolen. Hvad tænker du dog på? Find dig en på din egen alder." Sagde hun med en svag stemme og rynkede bestemt sine øjenbryn, mens hun forsøgte at gå tilbage ind i rummet, selvom han stod i vejen. Hun håbede at han ville gå, for hun havde virkelig svært ved at sige fra overfor ham.

[Benedict McLaggen]

Ben havde ikke reelt tænkt sig, at nedlægge pedellen. Og dog. Hvis hun havde været mere smigret og mindre rædselsslagen, måske. Som det var nøjedes han med at grine smørret af hendes formaning og flytte sig.

"Javel," svarede han underholdt. "Håber nogen andre tager sig af den søde, søde bagdel Miss Stone."

Og med den kompliment som han ville forsvare den som, gjorde han honnør og fortsatte ned af gangen imod sin time. Han havde ingen planer om at komme for sent.

Forlader tråd