Næsten familie

[Lysander Scamander]

Roxanne Weasley

Det var den mest normale lørdag man kunne tænke sig og det betød, som så ofte før, at Lysander sad begravet i sine lektier i Gryffindortårnet. Deres første, virkelig vigtige eksamener nærmede sig og han var opsat på at få de gode U.G.L.'er, der ville betyde, at han havde alle muligheder i fremtiden.

Som konsekvens lå der en stabel bøger foran ham, imens han sad krumrygget ved et sofabord og tog noter med en fjerpen med blåt blæk. En enkelt plet fra blækhuset sad på hans næse, men var ikke blevet tværet ud endnu og lignede til forveksling et modermærke i en sær farve.

[Roxanne Weasley]

Roxanne var stået op for en del timer siden for at klare sin morgentræning. Hun var startet med at varme op, så fløjet lidt rundt sin kost og derefter løbet en tur ved søen. Nu kom hun ned fra opholdsstuen, hvor hun lige havde taget et bad.

Da hun gik hen til Lysander var hun iklædt sin skoleuniform, men det hele sad en smule løst og hun havde stadig vådt hår.
"Du får ondt i ryggen hvis du sidder sådan der." Sagde hun og prikkede derefter Lysander på næsen for at fjerne pletten, men formåede bare at tvære det mere ud.
"Og du har en plet på næsen." Hun smilede drillende og stak hånden i sin taske, hvor hun fandt et æble hun havde stjålet fra morgenbordet.

[Lysander Scamander]

Lysander nåede ikke at reagere, før han var blevet prikket på næsen. Han trak sig dog instinktivt tilbage lige bagefter og rynkede på den angrebne kropsdel.

"Det må så være den måde jeg ofrer mig på," konstaterede han, imens han gnubbede midt i blækklatten og forsøgte at få den væk. "Der er bidende koldt på læsesalen. Man ender med at få influenza eller det der er værre. Lidt ligesom du gør, hvis du bliver ved med at rende rundt med vådt hår."

[Roxanne Weasley]

Roxanne tog en stor bid af sit æble og gav sig til at tykke på det med en svag smasken.
"Den klæder dig ellers pletten." Sagde hun og tyggede videre, mens hun rakte ud efter et af hans pergamenter for at se hvad han skrev om. Hans næste bemærkning distraherede hende dog fra læsningen.
"Årh pejsen er på fuld skrue, det er tørt om ti minutter." Sagde hun og viftede lidt med pergamentet.
"Spændende." Sagde hun og gav sig til at læse den helt tilfældige side. Noterne gav kun lidt mening for hende.
"Hvordan spotter man så en varulv?" Spurgte hun og så spørgende på ham med et smil på læben.

[Lysander Scamander]

Lysander himlede med øjnene af Roxanne, men blev ved med at gnubbe til han tænkte, at pletten var væk. Han var i processen blevet lidt skeløjet, men blinkede det væk og vendte et alvorligt blik imod veninden.

"Der er flere måder, men det er svært, når de er i menneskeform. Der må man følge med i hvordan de opfører sig og ser ud op til fuldmåne. Er de i ulveform kan man dog nemt se forskel på dem og rigtige ulve. De har en kortere snude, deres øjne er mere som et menneskes end en ulvs og deres haler er mere buskede. Desuden skal en varulv nok finde dig - for de jager mennesker langt mere end en normal ulv ville."

[Roxanne Weasley]

Roxanne lyttede opmærksomt, mens hun læste Lysanders noter og fulgte med i det han sagde.
"Ja, det er det du har skrevet ned her, så jeg går ud fra det er rigtigt." Sagde hun og lagde papiret tilbage hvor hun havde fundet det.
"Det skal nok gå. Du laver jo ikke andet end at studere, hvordan kunne du nogensinde få dårlige karakterer?" Spurgte hun og tog endnu en bid af sit æble.

[Lysander Scamander]

Lysander hævede et bryn, men trak også lidt på smilebåndet og rettede papirerne til, da Roxanne lagde dem fra sig.

"Men se," lagde han ud, imens han betragtede hende med et svagt spil i de lyse øjne. "Jeg vil ikke bare have gode karakterer. Jeg vil have de bedste."

[Roxanne Weasley]

Roxanne burde have vidst han ville svare på den måde, så derfor smilede hun bare en anelse og nikkede langsomt.
"Ja vi er ens på det punkt. Jeg kæmper lidt med eliksirer i øjeblikket. Hvis jeg bare kunne blive bedre til det, så ville alt være godt. Jeg kan bare ikke præstere mere end lidt over gennemsnittet." Sagde hun gestikulerende og sukkede frustreret, hvorefter hun trak benene op i sofaen og lagde sig til rette.

[Lysander Scamander]

Lysander trak på smilebåndet og kørte en enkelt hånd igennem håret.

"Du må sige til, hvis du har brug for hjælp, Roxie," tilbød han. "Jeg er langt mere end gennemsnitlig..."

[Roxanne Weasley]

"Årh stop dig selv Lys. Jeg ved jo godt du er dygtig." Sagde hun og tog endnu en bid af æblet, svagt irriteret over hans evige gode præstationer.
"Du kender godt Lachlan fra Ravenclaw ikke?" Sagde hun og tykkede lidt på æblestykket.
"Han var på banen da jeg var ude og træne." Bemærkede hun og forsøgte at lyde så ligegyldig som hun kunne, selvom hun nok ikke havde noget held med det.

[Lysander Scamander]

Lysander hævede et bryn af veninden, men trak også uværgerligt på smilebåndet og så i et øjeblik helt drenget-charmerende ud. Hun havde ret. Hun vidste, at han var dygtig, ligesom han selv gjorde. Hjulpet godt på vej af hvor ofte han fremhævede det.

Hvad der blev fremhævet af spørgsmålet var dog noget andet og Lysanders blik var vågent, som han nikkede i svar og opfordring til at fortsætte.

[Roxanne Weasley]

Roxanne måtte gengælde Lysanders smil, som var så nuttet at flere af hendes veninder havde bemærket det. Hun var dog ikke selv interesseret på den måde.
"Er han altid så irriterende at høre på? Altså, 'åhhh hvis du bliver svimmel af synet af mig så må du bare sige til?'" Sagde hun mens hun lavede en karikeret udgave af Lachlan.
"Åhh se mig jeg er så lækker og sej og god til alting." Sagde hun og smed æbleskroget ind i pejsen, hvilket fik ilden til at sprutte.
"Viiiildt irriterende." Sagde hun og himlede med øjnene.

[Lysander Scamander]

Lysanders bryn skød en anelse op over Roxanne og det tog ham ikke længe at se det hos hende, som han havde langt sværere ved at genkende hos sig selv.

"Det ved jeg ikke om han er. Han er lidt irriterende, men du ligner en, der mest af alt synes han er lækker også."

[Roxanne Weasley]

Roxanne så chokeret på Lysander og satte sig op i sofaen, mens hun satte hænderne i siden.
"Jeg synes ikke han er lækker. Han er virkelig belastende selskab." Sagde hun og fnøs.
"Jeg ville hellere kysse en tudse end Lachlan. Faktisk er jeg slet ikke interesseret i at kysse nogen. Drenge er nemlig dumme, undtagen dig selvfølgelig." Sagde hun og skubbede sit halvtørre hår væk fra ansigtet, mens hun smilede en anelse.

[Lysander Scamander]

Lysander lo tørt, men hævede til sidst begge bryn og betragtede sin barndomsveninde. Det ville være temmelig skidt for alle parter, hvis hun havde lyst til at kysse ham, men det var heldigvis ikke hans fornemmelse.

"Han er belastende. Men det betyder ikke, at der ikke også er en del af dig, der synes han er... Flot." Han tabte tråden et øjeblik, før han klarede halsen lidt og bortviste mindet om Lachlans splitterravende nøgne krop, dryppende af vand fra badekarret. Distraherende.

"Kan han lide dig?"