Genforening i Stoneywell

[Algernon McLaggen]

Juleferien 2025
med Benedict McLaggen

i McLaggen familens hjem i Stonehaven

Algernon sad på sit værelse, fordybet i et blad. Så vidt han vidste, var hans ældre søskende endnu ikke kommet hjem til forældrene på juleferie, så da det bankede på døren til hans værelse, og han sagde ”kom ind” havde han bestemt ikke regnet med at se sin storebrors ansigt i døråbningen. ”Ben!” Han sprang op fra sengen, og kom sin bror i møde.

[Benedict McLaggen]

Benedict kom kun hjem til det mest nødvendige familiegøgl og det foregik fra den femogtyvende til den seksogtyvende. Resten af tiden måtte Algernon og Elizabeth McLaggen klare sig selv.

Han gik dog, trods alt, op for at hilse på sin lillebror, da han var ankommet. Iveren han blev mødt med fik et skævt smil frem. "Hvad så, knoldselleri," hilste han. "Passer du godt på Hogwarts og damerne for mig?"

[Algernon McLaggen]

”Pft,” han sendte et ligeså skævt smil tilbage til sin bror. ”De har aldrig været i bedre hænder,” svarede han kækt tilbage. ”Er du lige kommet? Hvordan går din auror træning? Har du hørt mors åndsvage historie om hvem hun mødte på perronen da hun kom for at hente os? For jeg er ret sikker på, at hun har fortalt den mindst hundrede gange til alle der gider og ikke gider a høre om det. Og har du set hende dér der står for horoskoperne i profeten? Jeg tror hun har fået lavet brysterne større for at se yngre ud, eller sådan noget, men hun er allerede 26 og hvis de bliver ved med at sætte hendes billede ind hver uge, så skræmmer de snart halvdelen af læserne væk. Kom du sammen med Hen?” Det var nogen gange lidt skørt, hvordan gamle rammer pludselig satte en tilbage i en rolle. Algernon havde udviklet sig en del siden han startede på hogwarts, men tilbage derhjemme og sammen med hans bror, bev det tydeligt at han stadig bare var lillebror.

[Benedict McLaggen]

Ben trådte et skridt bagud og hævede begge bryn over det vandfald han blev mødt med. Da Algernon et øjeblik tav for at trække vejret, fik han rent faktisk mulighed for at svare.

"Hold da op. Det var flere spørgsmål end selv den mest distræte censor stillede mig til eksamen, bette skid. Nej, jeg kom ikke med Hen. Hvad var resten igen?"

[Algernon McLaggen]

Den yngste McLaggen faldt lidt ned efter den umiddelbare overraskelse og reaktion på at se sin bror igen, og startede derefter med det spørgsmål han egentlig var mest nysgerrig på. ”Er din aurortræning spændende? Har du snart scoret hele afdelingen, eller holder du dig stadig til June?”

[Benedict McLaggen]

Ben grinede og rodede den lille rod i håret, før han lagde en arm omkring ham og hev ham med sig ud af værelset.

"Jeg holder mig til June," forsikrede han. "Ellers ville jeg nok have scoret det meste af afdelingen, men de eneste lærlingepiger der er vores søster, Lily Luna Potter og en, der hedder Imogen Temples, som har et barn og vist har en affære med en anden i afdelingen..." Han hævede begge bryn sigende. "Men du kan tro det er spændende. Nye farer hver dag. I sommers var der endda to Slytherinpiger, der slog en dreng fra Slytherin ihjel. Det må du have hørt om..."

[Algernon McLaggen]

Nu var det Algernons tur til at løfte bryn af sin bror. ”Ja, jeg lever altså ikke under en sten. Det var vanvittigt.” Algernon mindedes at det havde været fuldstændig umuligt at skelne sandheder og løgne i den sladder der var eksploderet i slytherins opholdsstue. ”Men jeg vidste ikke du var med til efterforskningen?” Nysgerrigheden var tydelig i hans stemme.

[Benedict McLaggen]

Benedict tog lillebroren med imod stuen, hvor der var en varm pejs og bløde sofaer. Han fnøs lidt.

"Det var jeg heller ikke direkte. Hen var, til gengæld, men jeg hørte meget om det."

[Algernon McLaggen]

Lillebroren smed sig i et hjørne af sofaen, ”snakker i egentlig meget sammen? Nu I arbejder samme sted?”

[Benedict McLaggen]

Benedict fnøs og satte sig i den anden ende af sofaen. "Kan du nogensinde forestille dig mig og Hen snakke meget sammen? Han hævede begge bryn lidt. Mellem ham og Henrietta Fletcher havde der altid været uendelig meget konkurrence. De havde delt quidditchhold og sovesal og med kun to års forskel havde han altid forsøgt at bevise, at han kunne det samme - eller mere - end hende. Nu var han kærester med hendes bedste veninde.

"Hvordan står det til på Hoggy, lillepjevs?"

[Algernon McLaggen]

"Egentlig ikke," noterede han lavmeldt. Måske var der stadig bare en lille bid tilbage af en lille dreng, der engang havde håbet på, at hans ældre søskende ville kunne enes.

”Jo, det står da endnu.” Han grinte, ”og lugten af alle dine prutter er næsten væk.” Hvis ikke man kunne drille sin storebror nu og da, kunne man vel næppe gå under den ædle titel ’Lillebror’.

[Benedict McLaggen]

Benedict grinede højt og slog en højlydt bøvs som svar. Når hans forældre ikke var der, kunne han opføre sig så flabet som han ville. han var voksen. Officielt.

"Får du scoret nogen lækre damer, Al?"

[Algernon McLaggen]

Han grinte, ”ja selvfølgelig. Hvad skulle jeg ellers lave?”

[Benedict McLaggen]

Benedict hævede begge bryn lidt. "Studere? Blive til noget? Gøre dig klar til fremtiden?"

[Algernon McLaggen]

”Nu giver du mig for lidt kredit, Ben. Den slags er vel implicit når man går i skole.” Algernon smækkede begge fødder op i sofaen - det var fint så længe deres forælde ikke så det. ”I øvrigt har jeg stadig to år endnu, så jeg har vel ikke travlt.” Han trak på skuldrende og funderede lidt over at der selvfølgelig ikke var lang tid til, at han skulle vælge FUT fag. Men dog lidt tid endnu, og hans karakterer var gode, så det ville ikke blive noget problem at vælge de fag han ville have.