Post by Noah Earnshaw on Jan 23, 2019 21:11:18 GMT 1
16. december, 2025
Kære Cornelius Cameron ,
Du var ikke hjemme, så jeg måtte skubbe brevet under din dør. Nu håber jeg ikke det blev stampet for meget på, før du bemærkede det. Ikke med det mudrede vejr vi har haft... men nu er jeg gået ud af en tangent allerede, og jeg har aldrig været den dygtigste til besværgelsen der fjerner blækklatter. Desuden, er det måske på sin plads at jeg taler for hjertet, uden rettelser, selvom det må inkludere ligegyldig snak om vejret.
Det jeg vil fortælle dig, er dog ikke ligegyldigt. Langt fra.
Fremtiden var altid snorlige for mig. Jeg ville få en kone jeg elskede fra start, og skabe en familie. Trygge rammer og oldgamle regelsæt, var det eneste jeg kendte til.
Første gang vejen krydsede da jeg blev forelsket første gang. I en dreng. Min bedste ven. I dig. Det var så uskyldigt og inderligt.
Anden gang var da jeg blev gift med en kvinde der foragtede mig, og da jeg brød vores bånd til hinanden på grund af frygt.
Tredje gang var da mit temperament endelig, for en aften, modspillede kære Renata P. Earnshaw 's, og det rent faktisk forenede os i en forelskelse.
Fjerde gang var da den selvsamme kvinde stødte på dig, og inviterede dig på en middag i vores hjem. Det var begyndelsen på noget nyt og spændende, og en del af mig kan ikke undgå at tænke om denne 'fjerde' gang er slut endnu...
'Tre' var altid sådan et forbandet vigtigt nummer i talmagi. Vi er tre personer... men alligevel er det den fjerde part - et muligt barn - der knuste vores hjerter igår, fordi blot tanken om det, forekommer som en forlængelse af vores følelser for hinanden. Hvordan kan det være forkert, hvis vi tre er så rigtige sammen? Hvordan kan det være forkert, når det får os til at føle noget så inderligt og sårbart at det både skiller os ad, og forener os i smerten?
Jeg elsker dig. Vi elsker dig.
Efter du gik igår, var jeg urolig for om det også kunne slå mig og Renatas forhold i stykker. Du er ikke blot et støtteben på en af de der mugglercykler, hvor de to hjul sagtens kan klare sig alene. Jeg tror vi alle har brug for hinanden nu, og at det netop er derfor det gør så forbandet ondt. Renata har endda snakket om at omforme ægteskabet. Jeg kan ikke være mere enig. Det skal være en pagt mellem tre mennesker, ikke kun to. Desuden skal det give plads til fire... Selv hvis vi fik et barn og det ikke biologisk var mit, kan jeg nok aldrig undgå at elske barnet af de to eneste mennesker jeg nogensinde har elsket. Dem jeg stadig elsker.
Hvis det er muligt, kan vi finde smutvejen. Jeg ber dig blot om at overveje det. Jeg ønsker at du skal være en del af vores ægteskab. En del af os. Vores fremtid. Vores familie. Tænk over det Cornie.
Kære Cornelius Cameron ,
Du var ikke hjemme, så jeg måtte skubbe brevet under din dør. Nu håber jeg ikke det blev stampet for meget på, før du bemærkede det. Ikke med det mudrede vejr vi har haft... men nu er jeg gået ud af en tangent allerede, og jeg har aldrig været den dygtigste til besværgelsen der fjerner blækklatter. Desuden, er det måske på sin plads at jeg taler for hjertet, uden rettelser, selvom det må inkludere ligegyldig snak om vejret.
Det jeg vil fortælle dig, er dog ikke ligegyldigt. Langt fra.
Fremtiden var altid snorlige for mig. Jeg ville få en kone jeg elskede fra start, og skabe en familie. Trygge rammer og oldgamle regelsæt, var det eneste jeg kendte til.
Første gang vejen krydsede da jeg blev forelsket første gang. I en dreng. Min bedste ven. I dig. Det var så uskyldigt og inderligt.
Anden gang var da jeg blev gift med en kvinde der foragtede mig, og da jeg brød vores bånd til hinanden på grund af frygt.
Tredje gang var da mit temperament endelig, for en aften, modspillede kære Renata P. Earnshaw 's, og det rent faktisk forenede os i en forelskelse.
Fjerde gang var da den selvsamme kvinde stødte på dig, og inviterede dig på en middag i vores hjem. Det var begyndelsen på noget nyt og spændende, og en del af mig kan ikke undgå at tænke om denne 'fjerde' gang er slut endnu...
'Tre' var altid sådan et forbandet vigtigt nummer i talmagi. Vi er tre personer... men alligevel er det den fjerde part - et muligt barn - der knuste vores hjerter igår, fordi blot tanken om det, forekommer som en forlængelse af vores følelser for hinanden. Hvordan kan det være forkert, hvis vi tre er så rigtige sammen? Hvordan kan det være forkert, når det får os til at føle noget så inderligt og sårbart at det både skiller os ad, og forener os i smerten?
Jeg elsker dig. Vi elsker dig.
Efter du gik igår, var jeg urolig for om det også kunne slå mig og Renatas forhold i stykker. Du er ikke blot et støtteben på en af de der mugglercykler, hvor de to hjul sagtens kan klare sig alene. Jeg tror vi alle har brug for hinanden nu, og at det netop er derfor det gør så forbandet ondt. Renata har endda snakket om at omforme ægteskabet. Jeg kan ikke være mere enig. Det skal være en pagt mellem tre mennesker, ikke kun to. Desuden skal det give plads til fire... Selv hvis vi fik et barn og det ikke biologisk var mit, kan jeg nok aldrig undgå at elske barnet af de to eneste mennesker jeg nogensinde har elsket. Dem jeg stadig elsker.
Hvis det er muligt, kan vi finde smutvejen. Jeg ber dig blot om at overveje det. Jeg ønsker at du skal være en del af vores ægteskab. En del af os. Vores fremtid. Vores familie. Tænk over det Cornie.
Noah Earnshaw
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.