Råbe under vand

[Celeste Delacour Hart]

Alastair Fudge ◆
Påklædning ◆

De første par timer til festen havde passeret og Celeste var vandret videre i kontekst. Hun kom, hun så og hun kunne lide udsigten. Der var ikke røget aaalt meget alkohol indenbords endnu, for Celeste havde ikke i sinde at blive stang bacardi og pinlig. Ikke i aften.
På de høje, sorte stiletter klikkede hun sig igennem mængden af elever, for at vandre hen til en form for udestue, hvor hun fornemmede, at der hvilede en ro. Det var lige sådan en ro hun havde brug for. Hun registrerede at hun ikke var alene derude, men slog sig alligevel ned i en sofagruppe i et fnis. Et let beruset ét af slagsen.
,, Den her punch er genial.", kommenterede hun for sig selv i en mumlen og skubebde sine stiletter af fødderne, så hun kunne hive benene op i sofaen.

Hun befandt sig i stadiet af at være i opløftet humør og samtidig helt og igennem afslappet. Livet var ikke så slemt i øjeblikket.

[Alastair Fudge]

Outfit

Alastair havde ikke siddet i sofaen i mere end nogle øjeblikke selv, da et par lange ben kom ind i hans synsfelt og Celeste dumpede ned øjeblikket efter. Et skævt smil trak op i hans læber og han så på hende med et muntert glimt i de lyse øjne. Han var heller ikke selv helt ædru.

"Genial, ligefrem? Det lyder som noget, man burde prøve," konstaterede han og drejede sig lidt, armen slænget hen over ryglænet på sofaen.

[Celeste Delacour Hart]

Alasatir sad foran Celeste - og det havde altid givet hende en tvetydeig fornemmelse i den lille krop. Det muntre glimt i hans lyse øjne blev mødt af et sæt brune, store øjne. De afspejlede den tvetydige fornemmelse, som han plantede i hende. Læberne formede et mildt smil - men som altid, var det lidt hemmelighedsfuldt.

,, Overdrivelse fremmer forståelse.", skød der automatisk ud af hende i et lille mat grin. ,, Ikke at jeg antager at du er fatsvag. Kun lidt.", smilede hun drilsk og rakte ligeledes tunge. ,, Lille bitte, bitte smule.", kørte hun den yderligere ud og illustrerede det både med en lille, spinkel stemme og hånden, hvor pege- og tommelfinger holde ne afstand på få milliterer.

[Alastair Fudge]

Et påtaget, fornærmet fnys undslap ham og han så på hende med et skeptisk blik, men et underholdt glimt i de lyse øjne. "Der er vist nogen, der har fået rigeligt at drikke," svarede han i et drævende tonefald og læber der krøllede sig op i et skævt, drenget smil.

"Sådan som du taler nonsens, Frøken Delacour..."