She walks in beauty

[Teddy Lupin]

Skoleåret 14/15

21. september 2014

Efter at have haft hvad der føltes som verdens længste magiens historie time, havde de endelig fri for i dag! Teddy havde nær væltet sin stol i sin iver efter at forlade lokalet, og da han kom ud ad døren, satte han kursen mod trapperne. Fjerde års huffleplufferne havde haft besværgelser, så de ville komme oppe fra tredje sal, og Teddy håbede på at fange en specifik fjerdeårs hufflepuff, når hun kom ned af trappen.

Og ganske rigtigt. Ned af trappen kom skolens smukkeste pige, Victoire Weasley , og uanset at de havde været over hinanden siden før sommerferien, så var Teddy stadig hovedløst nyforelsket. Hans hjerte sprang et slag over da han så hende, og hans hår skiftede farve og blev næsten ligeså lyst som hendes mens en smil spredte sig over hans læber.

Inden hun så ham, gemte han sig bag en statue indtil hun kom ned på samme etage som ham. Han gik op til hende mens hun havde ryggen til, lagde begge arme omkring hendes skuldre, og kyssede hende på toppen af hovedet. ”Gæt hvem?”

[Victoire Weasley]

De lyse lokker dansede af sted i takt med at Victoire gik ned af trappen fra tredjesal. Hun havde kort forinden fulgtes med et par af sine veninder, men skulle gå det sidste stykke til opholdsstuen alene, da de to andre skulle videre til Eliksir.

Hun stoppede brat op da et par varme tynde fingre lagde sig om hendes øjne. Selvom hun med det samme genkendte måde stemme og duft, gippede det en smule i hende, og hun måtte lægge hånden mod brystet.

"Teddy!" udbrød hun og vendte sig rundt så hun kunne daske til hans hånd. "Du ved jeg bliver så forskrækket" hun skulede til ham; funklende blå mødte Teddys mørkebrune.

Alligevel lænede hun sig ind imod ham for at stjæle et kys.

[Teddy Lupin]

Kysset blev gengældt og straks efter fulgte et kærligt smil, ”men du kan ikke fortælle mig, at du ikke også bliver lidt glad.” Han var fanget i hendes blik, og han ønskede ikke at han nogensinde ville slippe fri. ”Hvor skal du hen nu?”

[Victoire Weasley]

Victoires blå øjne blev en anelse smalle som hun skulede til ham. De gik et øjeblik før hun svarede.
"Ih ja. Glad for at lette en halv meter fra gulvet og hjertet helt oppe i halsen" Stemmen var ironisk, men det betød ikke at der var mindre sandhed i hendes ord.

"Du skal bar være heldig at du er så sød" lød det fra den blonde heks idet hun flettede sine fingre ind i hans. "Jeg skulle egentligt forbi biblioteket efter en bog til Magiens historie, men jeg kan godt finde lidt tid til dig?" spurgte hun med en drilsk blik.

[Teddy Lupin]

"Eller heldig at du er så tilgivende," grinte han mens hendes bløde fingre fandt vej ind mellem hans.

"Åh," hans ansigt fortrak sig til en falsk forargede mine, som blev håbløst spoleret af et smil han simpelthen ikke kunne undertrykke. ”Så du kan godt finde lidt tid til mig? Og her havde jeg lige sat resten af dagen af til dig, Victorie Apolline Weasley. Du såre mine følelser.” Uanset Teddys metamorphmagiske evner, og hans talent for at skifte udseende, så var der intet i verden der kunne gemme det store smil, som Vic altid formåede at få ud af ham.

[Victoire Weasley]

Hvis det var muligt ville Victoire bruge alle sine timer i døgnet med Teddy. Men der kom altid noget i vejen, regler og fornuft. Desuden havde hun fundet ud af at hun nød tiden med ham når de ikke hele tiden var klistrede til hinanden som to blæksprutter. Hun kunne desuden altid gå forbi biblioteket efter aftensmaden da afleveringen først skulle være færdig om et par dage.

Hun lænede sig lidt ind mod hans skulder og hvilede hagen mod skjortens stof. "Årh. Når du nu har ofret så meget for at kunne være sammen med mig, kunne jeg vil godt skubbe lidt i mit skema" klukkede hun.

[Teddy Lupin]

Han så smilende på det kønne ansigt der nu hvilede på hans skulder, inden han kyssede hendes næse. ”Nu må du ikke give mig skyldfølelse, over at rode i dit skema. Selvom jeg er mere end taknemlig for fleksibiliteten,” drillede han.

[Victoire Weasley]

"Ja jeg er alt for god af mig, jeg burde mindst forlange den store pose fra Kandis baronen og en ny kjole fra Det magiske målebånd" bemærkede Victoire tydeligt tilpas med tanken om at blive forkælet. I sidste ende kunne Teddy komme med hvad som helst; det var tanken der talte. Men det omhandlede kun ham.

Hun trak lidt ned i hans arm så hun kunne læne sig yderlige ind mod ham som de gik. "Vi kan tage en tur rundt om søen?" foreslog hun, og ventede ikke på svar før hun styrede mod Indgangshallen.

[Teddy Lupin]

Teddy fik bogstavelig talt små stjerner i øjnene ved tanken om Vics reaktion, hvis han gav hende en spontan gave. ”Nu må vi se,” han køre en hånd igennem hedes lyse lokker. ”Hvis du kan holde dig fra at skubbe mig i vandet, så kan det godt være der falder noget af. Men jeg lover dig, at jeg ikke har råd til en nye kjole - desuden tror jeg slet ikke du ville kunne holde ud at følges med mig, hvis jeg stavrede rundt i sådan én.” Jokede han, og nejede mens han lod som om han trak ud i et lille skørt.

[Victoire Weasley]

Victoire var normalt ikke så nem at overraske, men var glimrende til at holde på hemmeligheder. Folk gad sjældent spille kort med hende når der var noget på spil. Men hun fornøjede sig over tanken hvis Teddy ville pusle med en overraskelse.

En sød latter gled op og Victoire måtte ryste så kraftigt på hovedet af de lyse lokker dansede. "Årh. Du ville helt sikkert se henrivende ud" fortalte hun i et blændende smil. Men i sidste ende var det nok hende der løb med sejren hvis de skulle sammenligne hvem der bar den bedst.

"Jeg loover at jeg ikke vil forsøge at skubbe dig i vandet" Havde det været sommer, og varmen havde været til det, havde hun nok ikke kunne dy sig. Så Teddy kunne prise sig lykkelig for at de var i begyndelsen af det lune september, der dog til trods for solen der tittede frem var for kold til badning i søen.

[Teddy Lupin]

”Godt, så lover jeg ikke at hive dig med mig i faldet.” Han lagde en arm om taljen på hende, og sendte hende endnu et smil. ”Skal vi?” Det var et mirakel at Teddy nogensinde fik lavet andet end at tænke på Victoire. Når hans arm lå om hende som den gjorde nu, kunne han ikke tænke på andet end hvor utrolig heldig han havde været og om er i virkeligheden fandtes ting som skæbnen. For det var surrealistisk at forstille sig, at noget så trivielt som tilfældigheder skulle have ført dem sammen.

[Victoire Weasley]

"Det kan du gemme til når det bliver sommer" bemærkede Victoire og trykkede næsen mod hans hals der var efterfulgt af et par bløde kys. Bare tanken om at flyde rundt i vandet med Teddy fik varmen til at sprede sig til hendes kinder.

"Er du kommet godt fra start?" Spurgte hun som de gik fortsatte ud. Selv havde hun noteret sig om alle de fremtidige opgaver som hendes undervisere havde fortalt at der ville komme. Hun var nødt til at lægge en overordnet plan for hvad og hvornår tiden skulle bruges. Ellers vidste hun at hun ville ende med at bruge alt for mange af nattens timer til at gå sine noter igennem, og alt for lidt tid på at pleje sine sociale relationer.

[Teddy Lupin]

”Ork ja! Jeg har allerede sendt et tyggegummi i Peeves næse, de han forsøgte at hænge nogle førsteårs studerende op i lysekronen i indgangshallen, og jeg har endnu ikke præsteret at blive fanget i at efterligne McGonagall i korridorerne - jeg tror hun i al hemmelighed er smigret.” Det var ikke nogen hemmelighed at Teddy lavede ballade nu og da, men det var altid af et godt hjerte. Han var bestemt ikke ligeså tjekket som Victoire i forhold til at planlægge sit skolearbejde, men han fik det altid klaret og måske var det i virkeligheden derfor de fungerede så godt med hinanden. To ens puslebrikker, passer sjældent sammen.

[Victoire Weasley]

Victories perlene latter syntes at fylde luften. Hun rystede på hovedet af ham, men var ikke overrasket over at han allerede var i gang med at sætte gang i løjerne på skolen. Det ville først undre hende hvis ikke der var sket noget.

Den tidlige efterårs vind trak i deres kapper og Victoire trykkede sig tættere ind imod Teddy. Gåturen rundt om søen tog et stykke tid, og da de endelig slog sig ned på bænken åndede hun lettet op.

"Nu kan jeg altså heller ikke mere" sukkede hun og lænede hovedet tilbage og så op imod den blå himmel hvor solen lige akkurat tittede frem.

[Teddy Lupin]

Teddy havde brugt en besværgelse til at fjerne fugten fra bænken inden de satte sig, så de ikke blev kolde. Han havde lagt en arm om hendes skuldre og prøvede diskret at sende blikket mod hendes ansigt mens hun kiggede op mod himlen. Solen blev fanget på en helt unik måde i hendes blå øjne, og af og til spekulerede Teddy over, om solen mon var til alene for at blive reflekteret i netop de øjne.

”Hm, nej…” Han smilte og vendte også blikket mod himlen, ”næste gang går vi en tur rundt om en spand med vand i stedet. ” Jokede han og nusede hendes skulder.