Tak er et fattigt ord

[Deleted]

Roxanne Weasley

Lachlan havde forladt Christy for at finde Roxanne. Det var ikke let i det store hus, men endelig fandt han hende inde i en stue, hvor adskillelige andre var forsamlet. Hun virkede ikke til at være optaget af samtale med nogen, så han gik over til hende og smilede prøvende. "Tak for invitationen," sagde han mildt. Der var ingen flirt i hans stemme for en gangs skyld.

[Roxanne Weasley]

Da Roxanne var kommet hjem på påskeferie og skolen var kommet lidt i baggrunden, havde hun talt med sin mor om hvad der var sket. Det havde hjulpet lidt på det og da hun stod på selve dagen til festen, føltes det hele ret fjollet. Hun var ikke vred længere og snart skulle hun have besøg af en masse gæster og at holde Lachlan udenfor, virkede ubarmhjertigt. Derfor havde hun sendt en ugle til ham i sidste øjeblik. Så måtte hun bare tage sig sammen hvis han kom.

Senere på aftenen stod hun og lavede en ny omgang punch i stuen og vendte blikket mod Lachlan med et skævt smil på sine læber. Hun var klædt i en lille buksedragt og havde en jakke ud over.
"Det var så lidt." Sagde hun og trak på skuldrene, mens hun gav sig til at røre rundt i alkohollen. Derefter tog hun et glas og fyldte det til ham og rakte ham det.
"Velkommen." Sagde hun og løftede øjenbrynene og så afventende på ham

[Deleted]

Han var ikke helt sikker på, hvordan han skulle tolke hendes reaktion, men han tog da imod glasset og nippede lidt til det. "Tak," sagde han igen og stod så lidt og flyttede vægten fra den ene fod til den anden. "Betyder det så, at du ikke er vred på mig mere?" dristede han sig til at spørge. Han ville gerne vide det, hvis det var tilfældet.

[Roxanne Weasley]

Roxanne havde hørt hvad der var sket efterfølgende Lachlan og Roxannes samtale og hun havde egentlig ikke været særlig vild med det. Hun brød sig ikke om al den opmærksomhed, som hun aldrig nogensinde havde bedt om. Det eneste hun ville, var bare at komme gennem hver dag uden de store problemer.
"Lachlan, det er fint. Bare glem det. Jeg har andet at tænke på end at gå rundt og være vred på dig." Sagde hun inden hun smilede skævt til ham og blinkede med det ene øje. Derefter, gik hun igang med at samle brugte glas sammen i en stak.

[Deleted]

Hendes svar fik et stort, drenget, glad smil frem på hans ansigt. "Det er jeg glad for at høre," bekendtgjorde han og stod så lidt, som om han ikke vidste, hvad han skulle. Da hun begyndte at samle glas, sprang han dog til. "Her, lad mig hjælpe dig med dét," sagde han muntert og begyndte fra den anden ende af.

[Roxanne Weasley]

Roxanne undgik bevidst at se på ham, det var derfor hun holdt sig beskæftiget. Hun kunne dog ikke gøre særlig meget ved at han hjalp hende, så i stedet forsatte hun bare sine værtinde pligter og gik ud i spisekøkkenet med glassene hvor der ikke var særlig mange mennesker.
Det bedste ved at holde fester, var at hun kunne få en pause ind imellem under påskuddet om at hun skulle rydde op. Derfor lagde hun nu alle glassene ned i vasken og fik med lidt magi opvaskebørsten til at vaske op.

[Deleted]

Hun sagde ikke mere og derfor gjorde han bare, som han havde sagt, han ville og fulgte efter hende med favnen fuld af glas. Da de kom ud i køkkenet, talte hun stadig ikke til ham og han fik pludselig på fornemmelsen, at hun måske kun havde været høflig, da hun sagde, at hun ikke var vred mere. Eller. Måske var hun ikke vred. Men glad for ham var hun ikke. "Nå men.. Øh.. Værsgo," sagde han derfor bare, dumpede glassene i vasken og så lidt på hende. "Jeg går bare igen." Smilet fra før var væk, men han så ikke helt ulykkelig ud. Bare lidt skuffet.

[Roxanne Weasley]

Roxanne var for optaget af fest og andre mennesker, til at tænke helt over hvordan hun opførte sig. Hans lettere underspillede kommentar var dog ikke helt til at slippe udenom.
"Lad være med at gøre det der Lachlan. Hvis der er noget du vil sige så sig det. Jeg har ikke tid til julelege." Sagde hun og satte den ene hånd i siden mens hun løftede sine øjenbryn og så afventende på ham. Hun ville aldrig blive klog på den dreng, men efterhånden havde hun bare taget en beslutning om ikke at prøve.

[Deleted]

Han trak lidt på skuldrene og rakte hænderne ud til siderne. "Jeg leger ikke julelege. Du virker bare ikke til at ville have mig her, så jeg går," svarede han roligt. "Jeg er her ikke for at genere dig." Og med de ord sendte han hende et lille skuffet smil og gik sin vej. Han havde håbet, at hun var kommet sig så meget, så de kunne være venner igen, men det lod det ikke til. Og der var ikke meget, han kunne gøre for at ændre på det.

[Roxanne Weasley]

Roxanne så efter ham mens han gik og himlede med øjnene, mens hun sukkede opgivende.
"Hvis du nu spurgte mig, så kunne jeg sige hvad der var galt, i stedet for at gå ud fra at det er dig der plager mig." Sagde hun og rystede på hovedet, inden hun gik tilbage til opvasken og satte den igang med resten af glassene. Han ville åbenbart ikke snakke med hende og det var fint, hun havde alt for mange andre ting at se til. Hun magtede alligevel ikke at være venner med en, som tog alting så personligt.

Afsluttet