På eventyr [S]

[June Chang-Masters]

Det var en kold, isklar dag, der var startet med solskin strømmende direkte ind ad vinduerne og efter June havde været hjemme at vende, havde taget et bad og en lur, endte hun alligevel med at fortryde, at hun ikke havde hevet Ben med sig. Der gik ikke længe fra tanke til handling og inden længe dukkede hun op i deres pejs i et hav af grønne flammer.

"Ben?" kaldte hun og sikrede sig, at der ikke var noget aske i hverken hår eller på tøj, før hun trådte ud. Hurtigt stillede hun sig klar med noget fluffy gemt bag ryggen.

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Benedict havde for en gangs skyld ikke degenereret til en hulemand ved hjemkomst. Han var stadig i sine mørke kontorklæder, da en lys stemme lød fra stuen. Gallagher O'Leary var væk på en eller anden ny ekspedition og han forventede ikke besøg.

Da han kom ud fra sit værelse, smilede han dog skævt over synet af June. "Hej, du. Har vi en aftale...?" Måske havde han glemt noget. Han var uanset ikke utilfreds.

[June Chang-Masters]

June rystede på hovedet, så der dansede hasselfarvede krøller om hendes skuldre. "Næ, jeg er her på overraskelsesvisit," konstaterede hun og smilede som et flækket græskar.

"Tag varmt tøj på, for jeg kidnapper dig."

[Benedict McLaggen]

Forbløffelse blev hurtigt til et skævt smil igen og Ben hævede begge bryn en smule af June.

"Uha. Har du taget rebene med igen?" Hans blik spillede underholdt, smilet svagt provokerende. Det havde været en ret spændende udforskning af grænser de havde taget hul på den aften.

[June Chang-Masters]

"Så ville jeg bede dig tage tøjet af i stedet," bemærkede hun muntert og uden megen tanke på, om Gallagher mon var hjemme. Hun antog, at de alligevel talte om det meste.

"Men nej, det er senere. Varmt tøj nu. Afsti, afsted."

[Benedict McLaggen]

Senere. Benedicts puls rasede lidt afsted ved løftet i de få ord. Han grinede lidt og adlød, som han gik ud på gangen og fandt kappe, vanter og halstørklæde.

Han kom hurtigt i sit overtøj og var ved at stramme tørklædet, da han trådte ind i stuen igen. "Hvor skal vi hen, smukke?"

[June Chang-Masters]

June smilede som en glad lille julegris, da han vendte tilbage og marcherede hen over gulvet til ham. Her plantede hun først et solidt kys mod hans læber, før hun trak en vamset pelshat ned over hans hue.

“Skotland,” svarede hun begejstret. “Kan du stadig mine forældres adresse?”

[Benedict McLaggen]

Ben tog glædelig imod kys og huen over hans ellers bare hoved. Han havde åbnet munden for at sige noget, da June erklærede sin hensigt om at besøge sine forældre. Kæben faldt og han stirrede på hende.

"Ehh... Det ved jeg ikke... Hvorfor?"

[June Chang-Masters]

June skulle til at grine, men indså, at hun nok ville have stirret mindst lige så dumt, hvis han havde sagt det samme. Så hun sneg armene om hans nakke.

“De er ikke hjemme, så jeg har forberedt noget til os,” forsikrede hun ham. “Kom nu, det bliver sjovt.”

[Benedict McLaggen]

Benedict brummede lidt over nærheden og lagde selv begge arme omkring June. Han kneb øjnene en lille smule sammen.

"Hos dine forældre...?" Han var ikke super afslappet ved tanken om at blive fundet af June og Faye Chang-Masters's forældre i deres hus, men medgav til sidst med et nik. Han var rimelig opslugt af sin kæreste og nemmere at overtale end ellers.

[June Chang-Masters]

“Ja, ja,” vedblev hun uden rigtigt at tage sig af Bens forbehold. Hun gav ham et sidste kys, før hun trak ham med hen mod pejsen og lidt efter forsvandt i grønne flammer.

Hun trådte ud i sine forældres stue og marcherede ud til et lille kosteskab til lyden af Ben, der landede i pejsen. “Er du klar?” spurgte hun med et smil, før hun trak to par skøjter frem fra bag ryggen. “Tá-da. Der er en lille sø hernede, husker du nok?”

[Benedict McLaggen]

Benedict var ret tøvende omkring hele arrangementet, men han fulgte efter June og stod snart efter i hendes barndomshjems stue og så på hende komme gående med skøjter dinglende fra hænderne. Et fnys forlod ham, men han smilede efter et øjeblik og tog hende lidt i øjesyn.

"Okay," svarede han svagt muntert. "Du kunne godt have sagt jeg skulle skifte fra kontorklæderne," pointerede han, inden han tog imod det ene par skøjter.

[June Chang-Masters]

June gav ham det andet par og slyngede den frie arm om hans nakke med et skævt smil. “Jeg har jeans på, Ben,” pointerede hun med et bryn hævet, der sagde det hele.

Så gled hånden ned over hans arm og tog til sidst hans hånd. Derfra trak hun ham med sig gennem huset, til de nåede bagdøren, der ledte ud til haven. “Var du lige kommet hjem, da jeg kom?”

[Benedict McLaggen]

Ben var ikke helt sikker på hvad det betød, at June havde jeans på, men han fulgte med hende med skøjterne dinglende fra sin ene hånd.

"Mere eller mindre, ja," svarede han. "Vi havde travlt igen i dag. Jeg så dig ikke engang gå."

[June Chang-Masters]

“Hm,” lød det fra June, mens han fortalte og hun ledte ham gennem haven. Der var et lille hul i hækken, som hun var kravlet igennem et utal af gange. Da først de var igennem der, kunne man spotte søen.

“Så er det godt, du har en så fantastisk kæreste som mig, der kan komme og redde dig efter sådan en hård dag.”