Et vingeslag i blæk

[Keera Kavanagh]

Siobhan Munro

Måske var det synet af det blinkende neonlys over døren, der fangede hendes opmærksomhed. Måske var det fordi, hun havde holdt vagt på sin plads i Tusmørkegyden de sidste tre kvarter, og den lette støvregn drev af hendes tynde skindjakke; eller også var grunden til, at hun med adrætte støvleskridt forcerede trappen ned til lokalerne, at hun allerede vidste, hvem hun ville finde derinde. 

Der sad en anden person i stolen, da Keera trådte ind. Vandet dryppede fra hende, da hun strøg hætten tilbage, og interesseret så rundt på de mange, levende kunstværker, der prydede væggene, hele tiden yderst opmærksom på den slanke skikkelse, der førte nålen.

"Flot sted." Hendes stemme lød over den dæmpede vibrato fra nålen. 

[Siobhan Munro]

Der var ingen elektricitet i den magiske verden, men Siobhan havde selv fortryllet skiltet over døren til at lyse op og fange blikket. Hun var optaget af arbejdet med den ligeledes magiske nål, da en klokke over døren annoncerede en andens tilstedeværelse i det dunkle, stearinoplyste rum. Den rødhårede heks løftede hovedet og registrerede stemmen, samtidig med at genkendelsen meldte sig.

Hun blinkede overrasket, før et langsomt smil bredte sig over hendes læber. "Tak," lød det, som et enkelt øjenbryn hævede sig let spørgende, men det var alt hun kunne gøre, som hun sad med en anden kunde.

[Keera Kavanagh]

En fært af vådt hår blandet med en umiskendelig snert af jord ramte hendes egne næsebor, da døren bag hende lukkede i. Hendes skridt mod trægulvet lød hule, da hun langsomt slentrede langs billederne.

"Gør det ondt?" Hun spurgte ud i rummet, så det kunne være svært at afgøre, om hun henvendte sig til personen i stolen, eller den professionelle, der førte nålen. Keera havde set tatoveringer før på billeder, men aldrig i virkeligheden.

Alligevel var der intet genkendeligt, over de bevægelige motiver, hendes grå blik nøje fulgte. Hun snøftede en enkelt gang og strøg sig over næsen, resultatet af at have stået udendørs så længe. "Hvor meget koster én?"

[Siobhan Munro]

Siobhan fulgte kort Keera med blikket, men sænkede det så mod sit arbejde. Der var ikke mere end et par streger tilbage at gøre og det var allerede ved det første spørgsmål, at hun havde rettet sig op igen og var i færd med at tørre den magiske nål ren. Et mørkt blik flakkede vidende om mod den mørkhårede kvinde og der var noget tvetydigt i hendes ord, som hun talte.

"Ikke værre end så meget andet," konstaterede hun sigende. Når man én gang om måneden gennemgik den forvandling de gjorde, så ændrede præmisserne for smertetærsklen sig. Hun svang sin tryllestav og med ét fik magien både salve og forbinding til at flyve gennem luften. Det var et spørgsmål om sekunder, før den nye tatovering var pakket trygt ind og Siobhan rejste sig. Hun sagde et par ord til sin kunde og sendte ham afsted, før hun drejede sig mod Keera og nærmede sig med langsomme skridt. Smilet på hendes læber var et rovdyr værdigt.

"Prisen... Kan vi forhandle om."