Eventyrligheder

[Blair MacCailín]

Stella Howard

Blair var ankommet til Averys hus kun kort forinden. Hendes kinder var endnu røde, som hun bevægede sig igennem menneskemængden i stuen, med blikket nysgerrigt flakkende og et lille smil på læberne.

Den unge grævling havde aldrig været til sådan en slags fest før, og hun var mere end spændt på at se, hvad aftenen ville bringe. Til en start bevægede hun sig dog hen i hjørnet, og så ud over de festlige elever der.

[Stella Howard]

På trods af at Stella gik på samme årgang som Blair, havde hun været til en del andre fester som disse. Hun smilede en anelse ved synet af den lettere akavede pige der stod i et hjørne og gik hen og rakte hende en ingefærøl. Det var en rimelig lav alkoholprocent, så på den måde ville hun vel ikke blive alt for beruset.
"Velkommen til Blair. Sikke en spændende kjole." Bemærkede hun og smilede skævt, mens hun lod blikket glide ned over det røde stof med de grimme katte.

[Blair MacCailín]

Blair så op, da Stella rakte en ingefærøl til hende. Der gik et øjeblik, før de blå øjne registrerede kollegiekammeraten, og der lyste hendes ansigt op i et smil.

"Tak, i lige måde," svarede hun og rykkede instinktivt den anden en anelse nærmere. "Har du været her længe?" Blair så spændt ud i lokalet igen med den uåbne øl mellem hænderne.

[Stella Howard]

Stella havde været her rimelig længe, da hun havde boet hos Alissa i ferien. Derfor smilede hun bare skævt og nikkede.
"Ja, det har jeg. Jeg bor hos Alissa, bare lige her i ferien." Forklarede hun og strøg fingrene gennem sit hår.
"Er det din første fest?" Spurgte hun.

[Blair MacCailín]

"Oh," kom det som svar, og hun tænkte kortvarigt hvorfor, det var, men sagde ikke noget om det højt.

De blå øjne fandt den andens. "Altså, jeg har været til fest før, men ikke til en som denne," svarede hun, uden rigtig at vide, hvilken slags fest dette egentlig var. Hun havde bare instinktivt vidst ikke at sige hele sandheden til sine forældre. Det havde hun egentlig lidt dårlig samvittighed over, men samtidig havde hun også virkelig haft lyst til at komme - så her var hun nu.

“Så jeg ved ikke rigtig, hvordan man gør,” tilføjede hun med et grin og så ned mellem sine hænder. “Nå, ja,” undslap det lavmælt hendes læber, og hun åbnede øllen.

[Stella Howard]

Stella kunne godt gætte hvad Blair tænkte, det var underligt at holde jul hos andre end sin familie, men hun ville ikke forklare det yderligere. Det var en lang historie.
"Du gør hvad du har lyst til. Nogle elsker at drikke, andre danser, nogle sidder i et hjørne og snakker." Hun trak på skuldrene.
"Bare lad være med at stole på drengene til sådan en her fest, de siger hvad som helst for at komme i bukserne på dig." Blair var lige netop den slags pige, der ville falde for sådan noget.

[Blair MacCailín]

Blair tog en tår og så tilbage op på Stella. En varme skød op i hendes kinder ved den afsluttende kommentar og farvede dem lyserøde. Hun havde ikke glemt deres sidste samtale.

"Okay," svarede den unge grævling med et lille grin og tog endnu en tår. Hun havde ingen planer om at have nogen i sine bukser, men vidste heller ikke helt, hvad det var, Stella mente. Hvad kunne de finde på at sige?

“Jeg ville alligevel ikke vide, hvem af drengene, jeg skulle snakke med,” kommenterede hun ærligt og så flygtigt rundt i lokalet med smilet i mundvigene.

[Stella Howard]

Stella sukkede dybt over Blairs naive kommentar. "Tro mig, de skal nok komme til dig i løbet af aftenen." Forklarede hun.
"Drenge er som gribbe sådan en her aften og du er en pæn, uskyldig pige som de tror de kan bilde hvad som helst ind." Sagde hun og sukkede.
"Bare lov mig, at du ikke tager med en af dem med hjem okay?" Sagde hun, så ville hun i hvert fald ikke behøve at rende rundt og holde øje med den stakkels blondine hele aftenen.

[Blair MacCailín]

Blair rødmede ved den ældre piges kommentar om hende værende pæn, men det var først ved det afsluttende spørgsmål, at hun blev fuldstændig varm i ansigtet. Den unge grævling sænkede genert blikket og sippede til sin ingefærøl.

“Det lover jeg,” lovede hun Stella og fandt denne med blikket igen, selvom hun stadig følte sig brændende varm i hele hovedet. “Jeg vil heller ikke gå glip af festen,” tilføjede hun og et stort og mildt smil fandt vej til hendes usminkede læber - alt det med drenge virkede lidt for indviklet for Blair i hendes nuværende humør. Hun glædede sig egentlig bare til festen i sig selv. “Er det rigtigt, at der spiller et liveband senere?”

[Stella Howard]

Måske var Blair ikke helt så blåøjet som hun havde troet, det var dog kun godt. Hun havde ikke lyst til at rende rundt og tjekke op på hende hele aftenen.
"Det forstår jeg godt." Bemærkede hun med et skævt smil.
"Ja, det er et band fra skolen der spiller. Det er Crymson Crypt, eller noget i den stil." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun var ikke så begejstret for deres musik, men det var vel bedre end ingenting.

[Blair MacCailín]

"Det navn her jeg hørt før," kommenterede den unge grævling og tappede sine små fingre mod ølglasset. Hun vidste ikke, hvilken slags musik det var de spillede, men glædede sig alligevel. De blå øjne gled forventningsfuldt rundt i lokalet, før de endte på den ældre heks igen.

"Hvordan var dit yulebal?" spurgte hun med smilet i mundvigene og tog endnu en tår øl (flasken var næsten tom). Hun kunne godt huske, at Stella havde været meget glad for at skulle følge med quidditchspilleren.

[Stella Howard]

Yuleballet. Det var et stykke tid siden nu, men virkede alligevel som om det var igår. Specielt fordi det var den aften hvor hun var blevet kæreste med Sebastian Benvolio. Et lettere dumt smil dukkede op på hendes læber af samme grund.
"Åh, det var lidt dramatisk men også bare helt vildt dejligt. Jeg fik en kæreste." Forklarede hun og sukkede henført. Det ville nok blive svært at toppe det bal i fremtiden, hvad kunne blive bedre end at blive kærester med den dreng man kunne lide?

[Blair MacCailín]

"Wow, er det rigtigt?" udbrød den unge grævling og så nysgerrigt op på Stella. Hun kunne godt lide den måde, den jævnaldrende heks smilede på.

"Med ham quidditchspilleren?" tilføjede hun og krydsede fingre for, at det var - måske havde hun faktisk hørt nogle af pigerne snakke om det i opholdsstuen? Men det var svært at følge med i al sladderen, så Blair var ikke helt sikker.

[Stella Howard]

"Ja selvfølgelig." Sagde hun og sukkede let. Stella rendte ikke rundt og flirtede med flere drenge på en gang. Det ville være skandaløst.
"Han er rigtig sød og dejlig at snakke med." Sagde hun og bed smilende ned i sin underlæbe. Derefter lænede hun sig lidt tættere på Blair.
"Og så er han virkelig god til at kysse." Hviskede hun og blev helt rød i hovedet.

[Blair MacCailín]

Et lille grin gled over Blairs læber ved Stellas afsluttende kommentar, og hun bemærkede kun flygtigt den andens rødmen.

"Det var heldigt," sagde hun, uden helt at vide hvor den slags vittigheder kom fra, og lo lidt mere - en mild og bekymringsfri latter.