Til Aly

[Barnabas Birthwistle]

Alice Longbottom

Kære Aly

Jeg er så ked af det. Jeg ved ikke hvordan nyheden nåede dig. Om det var min patronus eller om de fandt dig her på hospitalet. Jeg har hørt, at du ikke har nogen symptomer endnu og jeg beder højere magter om, at du ikke er syg. Om at jeg ikke har gjort dig syg.

Jeg har det elendigt. Jeg savner dig frygteligt og kopperne gør ondt og gør det svært at sidde og ligge på nogen måde. Brandon Hollywell forsikrer mig om at mit tilfælde ikke er så slemt og at jeg nok skal blive rask, men jeg er bange for hvad du vil mene om mig, når det sker. 

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil være kærester med en mand, der måske for evigt vil have en grønlig glød og grimme ar på kroppen. 

Hvordan har du det? Tænker du på mig?

Din, 
Barnie

[Alice Longbottom]

Kære Barnie,

Du har intet at være ked af. Din patronus nåede mig som det første og jeg er stadig symptomfri. Det eneste, jeg havde lyst til, da jeg hørte det, var at kunne se dig igen og lægge armene om dig. Jeg ville stryge dig gennem krøllerne og fortælle dig, at alt nok skulle gå, for vores tid sammen er kun lige begyndt, det kommer hverken ar eller grønhed ændre på. Du har altid været smuk helt fra kernen og ud.

Alt i huset minder mig om dig og jeg savner dig med hver fiber i min krop. Jeg ville ønske, jeg kunne tage din smerte. Jeg gik gerne igennem det og meget værre for dig, det håber jeg, du ved.

Jeg tænker på dig hele tiden. Hvordan skulle jeg kunne andet? Lige nu kigger jeg ud på månen og tænker på, om du mon kan se den? Jeg håber det.

Din, lige så længe du vil have mig,
Aly

[Barnabas Birthwistle]

Kære Aly

Jeg kigger på månen nu hver nat efter dit brev og tænker på dig. Jeg ville ønske du kunne komme og besøge mig og jeg kunne holde om dig. Jeg har fortalt så mange patienter om hvorfor deres familie ikke kunne komme og se dem, men jeg var ikke forberedt på hvordan det ville føles for mig selv.

Jeg håber du vil hilse Damaris Birthwistle og Claudia Birthwistle og Agrippa hvis du ser dem. Jeg savner dig allermest, men også min familie.

Jeg er ked af, at du er alene i huset nu, men jeg ved at du passer på det og jeg glæder mig til at blive rask og leve sammen med dig der. Jeg elsker dig så højt.

Din, lige så længe som du vil have mig
Barnie

[Alice Longbottom]

Kære Barnie,

Selvfølgelig hilser jeg alle i din familie. Din mor har været sød og god igennem hele forløbet og Claudia var den første, der besøgte mig, da karantænen blev ophævet. Damaris var den næste. Deres ømhed har rørt mig dybt og jeg ved, du har noget med det at gøre.

Du skal ikke være ked af noget. Du blev syg i et forsøg på at redde liv. Det er beundringsværdig og jeg elsker dig så højt for det.

Når jeg ikke er på arbejde, sidder jeg og stirrer længselsfuldt på vinduet, ventende på nyt fra dig. Jeg kan ikke vente, til du kan komme hjem og jeg igen kan ligge hos dig. Sengen føles stor og tom uden dig.

Al min kærlighed,
Aly

[Barnabas Birthwistle]

Min kæreste Aly

Du må ikke sidde og vente på mig, selvom jeg lover, at jeg kommer hjem til dig. Gå ud og mød nogen nye mennesker, plej dine gamle venskaber og vær den dejlige, dejlige Aly jeg savner sådan.

Jeg er helt grøn nu og fnyser ild hele tiden. Det er intet kønt syn. Jeg har feber og jeg ved ikke om jeg kommer til at kunne blive ved med at skrive ofte, for jeg føler mig svag og er i mange smerter.

Lov mig at du ikke vil sidde og vente.

Din,
Barnie

[Alice Longbottom]

Min elskede,

Jeg fulgte dit råd og tog hjem til Zach efter arbejde i dag. Der var vin involveret, og nu ligger jeg igen hjemme i en seng og savner dig så meget, at det næsten gør ondt.

Jeg har aldrig været religiøs, men alligevel beder jeg til hvad end, der skulle være derude, om at du er sikker og har det bare nogenlunde. Jeg ved, at du sikkert er for svag til at skrive, men det forhindrer ikke mig. Du skal vide, at jeg elsker dig.

Du bad mig en aften om at fortælle, bare et eller andet, så det vil jeg gøre igen. Jeg har den her tanke. En tanke, jeg har haft, så længe jeg husker. En tanke om at leve af naturen og lade den fylde mit liv. Jeg har altid gerne ville bo i nærheden af en lille bæk og gå i skoven og samle svampe. Jeg elsker at plukke bær og dufte til skovbunden og vi vil koge te og putte os sammen med røde kinder af den friske luft.

Jeg holder af arbejdet på hospitalet og nød også min tid på skolen. Jeg holdt af summen af liv og den evige trøst i andre mennesker, men jeg elsker roen. Stjernerne må ikke vige for byens lys, og jeg nyder, at jeg kan se ud på dem nu. Jeg bruger ikke meget tid på at være bange normalt, men lige nu mærker jeg frygten spire i mig og jeg knuger mig til en pude, der dufter af dig.

Jeg sidder tit i dit vindue med et tæppe om mig og ser ud på det grønne. Jeg tænker, vi skal plante krydderurter, når det bliver varmere og se det spire. Hvad synes du om det?

Aly

[Barnabas Birthwistle]

Kæreste, dejlige Aly

Julen kom og gik uden at jeg registrerede det. Jeg ville ellers have fortalt dig, at der ligger en gave til dig i den nederste køkkenskuffe bag alle skålene og gemmer sig.*

Den ene del er til når du er tidligt hjemme og den anden er til en dag hvor vi begge to skal ud derfra. Jeg håber vi kan bruge begge dele sammen, når jeg kommer ud herfra.

Jeg er så ked af, at jeg går glip af højtiderne med dig. Jeg havde glædet mig til at gå hånd i hånd med dig gennem oplyste gader og holde dig tæt under nytårsfyrværkeriet. I stedet ligger jeg her i en hospitalsseng og savner dig brændende.

Selvfølgelig skal vi have planter, der spirer. Jeg ville elske at lave en lille køkkenhave med dig og jeg vil lade håbet om at være rask til den tid bære mig gennem den næste tid. Jeg er nu selv helt grøn over hele kroppen, men jeg forsøger ikke at klø mig, for ikke at få ar. Selvom du siger du vil have mig uanset, kan jeg ikke frasige mig lidt forfængelighed. Du er så smuk fra inderst til yderst. Jeg vil bare gerne se nogenlunde ud.

Tror du, at du kan sende et billede med dit næste brev? Jeg begynder næsten at glemme dine træk og det smerter næsten værre end det fysiske.

Jeg elsker dig. Så højt.

Barnie

* Gaven er en kogebog med 50 nemme, magiske opskrifter samt et kort med en invitation til en af de pænere restauranter i Diagonalstræde.