Twin-talk

[Timothy Northcott]

Sted: Drengenes sovesal

Timothy ligger på ryggen i sin seng, med Muffin, den kæmpe maine coon kat liggende oven på sig og nyder at slappe lidt af hvor det kun er ham og Ty, som de er vant til hjemmefra. Resten af sovesalen er tom.
"Glæder du dig til at komme lidt hjem her til jul?" spørger han og kæler med katten der spinder stille, mens den halvsover. 
"Det bliver i hvert fald rart med en rolig jul derhjemme" Han strækker sig en smule dovent, hvilket gør katten en smule utilfreds. "Forresten skal vi altså også finde på en gave til mor og far"

[Tyler Northcott]

Tyler havde også smidt sig i Tims seng, og nulrede også lidt med den bløde kat Muffin.
"Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg føler jeg er ved at dø her på Hogwarts" sagde han så dramatisk og sukkede. Det var bare svært for ham at der næsten altid var mennesker omkring ham, så han konstant rendte rundt med sin usikkerhed, der slog ham i baghovedet konstant.
"Jaer, jeg savner også mor og far" sagde han så. En gang imellem virkede Ty ikke som en 14 årig dreng, men han kunne ikke lade være med at savne sine forældre af og til, og nogen gange bare tænke, at han nogen gange bare havde brug for sin bror eller sine forældre.
"Far ønsker sig værktøj og mor ønsker sig ting til køkkenet. Som om de ikke begge har nok af det i forvejen" sagde han og kunne ikke lade være med at le.

[Timothy Northcott]

"Dø ligefrem?" spørger han drillende, men dog også en smule bekymret for Tyler. Han vil helst se at Tyler også har det godt.
Han triller rundt så han istedet ligger på ryggen og strækker sig gabende og katten kommer med en lille knurren inden den rykker sig mere over imod Tyler forde han havde flyttet på sig.
"Ja, det er ikke dumme ideer" svarer han. Kedelige, men deres forældre er ikke ligefrem de mest spændende.
"Så der er ikke nogen du er ked af du ikke kan tage med hjem?" spørger han og ser imod Tyler. "Der er stadig ikke nogen der har slået benene væk under dig?" Han prikker lidt til sin bror.

[Tyler Northcott]

"Her er bare alt for mange mennesker hele tiden, jeg kan knap nok holde det ud" sagde han lavmælt. Han havde altid kunne sige alt til sin bror, og af det han vidste af havde de slet ingen hemmeligheder mellem dem. Derfor fortalte han også altid Tim hvordan han egentlig havde det. Han fortsatte bare med at nulre katten, da den kom tættere på ham.
"Altså, har du andre ideer? De gider ikke alt det magiske jo" sagde han roligt. Det gad han heller ikke. Mugglernes verden var mere simpel, og deres fag var lettere i skolen.
"Jeg tror ikke jeg er typen der forelsker mig Tim, det ville kræve at jeg kunne snakke med folk" sagde han bare, og daskede til hans hånd da han prikkede til ham. Han ville ønske at han var bedre til at joke ligesom sin bror, men det blev han vidst aldrig. "Hvad med dig og Maisie? I virker da til at kunne ret godt sammen, er der slet ingen følelser involveret?" spurgte han så, med en lidt drillende stemme.

[Timothy Northcott]

Timothy betragter sin bror lidt bekymret, men ja, når Tyler er så vant til at holde sig lidt ude af billedet og for sig selv kan han godt se at Hogwarts ikke ligefrem er nemt.
"Nej, jeg har ikke rigtigt nogen ideer" svarer han og klør sig lidt i nakken. Deres forældre er ikke nemme at finde på ting til.
Han betragter så Tyler lidt. "Hmm... jeg er nu sikker på at du en eller anden dag nok skal møde en, om jeg så skal introducerer dig for dem" siger han en smule drillende og opmuntrende, men mener det også.
"Mig og Maisie?" han hæver det ene øjenbryn. "skulle der være noget der?" spørger han og griner lidt over det, for sådan har han ikke tænkt på det. "Se hvis en af os gik efter Maisie ville det da bare ødelægge vores lille trio, ville det ikke?"

[Tyler Northcott]

"Du er da også fantasiløs" sagde han så en smule drillende og prikkede til Tim. Måske de bare skulle give dem et af de der krus hvor der stod verdens bedste mor, eller sådan noget på. Det ville de nok blive glade for.
"Du prøver altid at matchmake mig med folk, det gjorde du også med Maisie indtil at vi blev vores egen lille trio" sagde han. Han nævnte dog ikke at han nok mest følte sig som en spectator i det venskab, men det var jo lidt hans egen skyld.
"Jeg ved det ikke, men du er pigeglad, og det kunne da godt være at du var interesseret i hende" sagde han og trak på skuldrene. "Det ville det nok jo, så ender en altid som det tredje hjul" Gav han ham ret