Eventyrer og bænkevarmere

[Jamie Allen-Burke]

Sen aften
Jean I. Twycross

Ikke meget havde forandret sig siden hun havde haft den samtale med Linh Nguyen tidligere på året, hvori hun havde erklæret hvor ukyndig hun var med fyre. Aftenen havde kun mindet hende om at det nok ikke var hendes lod i livet at være eftertragtet. I stedet havde hun danset med nogle veninder, drukket en masse punch, og efterfølgende været så boblende at hun havde tyet til at danse alene i uvidenhed om promillen i blodet.

Det var relativt sent på aftenen da hun bemærkede Jean. Den lyshårede pige greb muligheden og kom veninden i møde i Storsalen, "Hvor har du dog været?" spurgte hun grinende. Nogen havde vist en eventyrlig aften.

[Jean I. Twycross]

Jean havde lige akkurat sagt farvel til Dareon efter deres lille "eventyr" i sneen udenfor. Hun var stadig en smule ør i hovedet efter aftenens oplevelser. Hun have fået sine sko på igen men kunne mærke at der ikke skulle gå længe før de måtte af igen. De var ømme og efter den punch hun havde drukket, var det ikke lige nemt at lade være med at svage lidt i dem.

Det gibbede lidt i hende da Jamie nåede frem til hende. Hun havde stået i sine egne tanker og havde ikke lagt mærke til at hun var kommet hen til hende. Hun så på sin veninde med et lille smil der hurtigt bredte sig da hun så hvor glad Jamie så ud.
"Øhm... Her og der..." Det var ikke en løgn men hun vidste endnu ikke om hun kunne sætte ord på det der var sket for kun få øjeblikke siden.
Hun grinede lidt, velvidende nu, at der have været alkohol i punchen - noget Dareon havde fortalt hende. Det så ud til at Jamie også havde smagt på den. "Og du hygger dig kan jeg se?" Hun sendte hende en lille grimasse og grinede igen. 

[Jamie Allen-Burke]

Der var måske en lykke i uvidenheden. Jamie havde i hvert fald sippet gevaldigt til punchen til aften, uden virkelig at forstå hvorfor hendes humør var så opløftet som det var. Væsken havde måske bare fået hende til at glemme at hun ikke havde en date til ballet. Det virkede så latterligt trivielt nu at falde i det samme mønster som mange andre måske gjorde. En del af hende længdes dog stadig efter det uvisse. 

Smilet der foldede sig over de punch-stænkede læber var en anelse skeptisk over venindens forsøg på at slå spørgsmålet lidt hen. "Ja, det gør jeg." bemærkede hun, hvorefter hun løftede en hånd for at børste lidt insinuerende sne ud af venindens hår. Hun grinede igen.

"Det er vist dig der hygger dig mest, kan jeg fornemme." 
 

[Jean I. Twycross]

Hun mærkede hvordan hendes kinder blussede voldsomt op. Hun havde slet ikke tænkt over at der stadig kunne ses beviser på hende og Dareons ømme øjeblik i sneen udenfor. Hun tog sig hurtigt til hovedet og mærkede øjeblikkeligt de kolde snefnug mod hendes hånd. Hun børstede selv lidt flere ud af håret uden at møde Jamies blik.

"Jeg ved ikke hvad du taler om," sagde hun med en luftig og en smule skinger stemme. "Dareon og jeg gik bare en tur!" Hun kunne ikke skule løgnen i det hun havde sagt og kunne selv høre det. Hun sank en smule sammen og så undskyldende på sin veninde. Hun havde aldrig været god til den slags og blev det nok heller aldrig. Problemet var bare nu, at Jamie måske havde spørgsmål Jean ikke vidste hvordan hun skulle besvare.

[Jamie Allen-Burke]

Hovedet blev tiltet en smule til side, så visse af de løsrevne krøller bevægede sig en smule omkring det blege ansigt. Tandrækken lod sig blotte i et kært og overvejende smil, men det krævede ikke mere end et opmærksomt blik og en høresans, for at vurdere at Jeans eskapader måske var langt mere interessante end hendes egne.

"Mhm... Okay så," Hun sænkede sin hånd og slog spørgsmålene en smule hen. Det var ikke hendes sag at veninderne hyggede sig med det modsatte køn. Desuden, var promillen måske for høj til at hun ønskede at granske i noget der ikke vedrørte hende. "Festen slutter snart. Har du sagt farvel til ham?"

[Jean I. Twycross]

Taknemmelig over at hun ikke spurgte mere ind til det, selvom hun kunne se at hun måske et kort øjeblik havde haft lyst til det, mærkede hun en lille lettelse i sin krop. Hun rakte ud og ordnede en tot af venindens hår så den ikke sad forkert. Samtidig mærkede hun igen sine kinder blusse op og tænkte på Delilah, Dareons date til ballet, som han havde efterladt for at være sammen med hende. Hun sendte hende en mental undskyldning - ikke at den nogensinde ville nå frem eller måske blive sagt højt men hun kunne alligevel ikke lade være.

"Ja han er lige gået ud for at finde sin date." Hun indså at hun lige så godt kunne være ærlig og trak på skuldrene. "Jeg tænkte på at gå tilbage mod kollegiet. Hvad med dig?" Hun smilede varmt til Jamie og rettede hurtigt på en fold i kjolen.

[Jamie Allen-Burke]

Sin date... Der var måske ikke et særsyn at folk endte med at spendere mere tid sammen med andre end deres ledsagere. Igen, måtte Jamie dog lave en mental note om ikke at lade munden gå på gled og komme med diverse opfølgende spørgsmål. Sommetider var det nemt at være bedrevidende, men hun kendte ikke meget til at 'rende rundt med fyre i sneen'. Ikke en eneste havde budt hende op til dans til aften.

"Jo, jeg tror snart vi bør gå deropad," bemærkede hun. Øjnene svømmede en smule, da hun kastede et blik rundt i festlokalet, "Desuden opfører alle sig næsten som om de har fået noget at drikke..." Hun grinede en smule. Eller snarere var det måske et halv-beruset fnis. 

[Jean I. Twycross]

Hun grinede med sin veninde. Hun havde ret. Stemningen var helt sikkert anderledes i salen. Specielt nu hvor hun selv var klar over at det ikke bare var godt humør men at det var hjulpet godt på vej af stigende promiller.

"Vil du høre en hemmelighed?" Jean så konspiratorisk på hende og så sig hurtigt omkring for at se om der var nogen i nærheden. "Der er lidt ekstra i punchen i aften..." Hun vidste at Jamie ikke ville sladre og var glad for at kunne vende emnet over på noget andet end hende og Dar. Desuden vidste hun at Dareon, som var den der havde fortalt hende at der var alkohol i punchen, heller ikke ville have noget imod det.
Hun grinede lavt og så sig igen om for at sikre sig at ingen havde overhørt hvad hun havde sagt.

[Jamie Allen-Burke]

Nærmest instinktivt lænede hun sig en smule fremad ved ordet 'hemmelighed'. Nyheden burde måske ikke komme bag på hende, men det var tydeligt at de svømmende øjne var overraskede da de spærrede sig en smule op. "Ej, du mener vel ikke..." Hun havde ikke megen erfaring med alkohol, men når hun før i tiden havde nippet til det havde det ofte været så bittert. Punchen havde været sødmefuld hele aftenen. Måske var det derfor hun følte at næsetippen snurrede, som om den var faldet i søvn.

"Så... Yuleballet er nærmest blevet en... ungdomsfest." 

[Jean I. Twycross]

Hun nikkede sigende til sin veninde da det gik op for hende hvordan det hele stod til og hun kunne ikke lade være med at smile bredt af hendes reaktion. Hun var ikke et sekund i tvivl om at hun selv havde været lige så beruset som hende hvis ikke Dar havde taget hende med udenfor. Nu havde hun lys til at gøre det samme for Jamie.

Hun grinede højt. "Ungdomsfest! Ja det kan man vel godt sige!" Hun grinede lidt endnu og så så varmt på veninden. "Men lad os holde det for os selv - de andre ser ud til at hygge sig gevaldigt med det!"

[Jamie Allen-Burke]

Hun skjulte et temmelig piget fnis bag sin blege hånd, før hun skævede mod visse af elever i lokalet. Med den nye information, kunne hun ligeledes betragte elevernes opførsel med nye øjne. Straks faldt hendes blik endda på to sjetteårselever der var i gang med at 'spise' hinandens ansigter med latterligt entusiastiske tunger. En professor forsøgte tydeligvis at splitte dem ad - med god grund.

"Nogen hygger sig vist for meget," bemærkede hun med endnu et grin. Der var dog en sikkerhed i at Jamie ikke ønskede at videreføre informationen. De fleste skulle hjem på juleferie næste dag. Hvorfor ikke lade dem have en sjov aften? "Skal vi smutte ned til kollegiet?" Hun stak en arm under venindens.

[Jean I. Twycross]

Jean havde fået øje på de samme to sjette'års elever som Jamie havde. Det var et morsomt syn og noget hun var næsten sikker på ikke ville have været sket, var det ikke for den ekstra ingrediens i punchen.
Hun grinede og log Jamie tage fat i hende så de kunne gå arm i arm. "Jo! Har fået nok fest for i aften." Hun styrede Jamie ud af døren og mod køkkenerne hvor deres kollegies indgang også lå.

"Fandt du dig så en date da du kom til festen tidligere?" Fuldt ud klar over at Jamie ikke havde haft en date til ballet, var hun selvfølgelig interesseret i om hun så havde fundet nogen at danse med da hun først var ankommet. Hun anede svaret hun ville få men tænkte at hun måske kunne tage fejl.

[Jamie Allen-Burke]

Først da de begyndte at gå, bemærkede den lyshårede grævling for alvor hvordan hun gik mere ustabilt end hun plejede. Det var måske fornuftigt at pigerne støttede sig til hinanden, da de nåede de snævre trapper mod kælderen.

Hun vædede læberne og skubbet en løsreven tot hår væk fra sit ansigt. "Nej," svarede hun mens hun rystede en smule på hovedet, "Jeg tror ikke det ligger i kortene for mig." Hendes bedstemoder var en seerske - eller påstod at hun var - og havde bestemt fortalt Jamie lignende førhen. Jamie var dog ikke klar over at bedstemoderen måske bare sagde det for at undgå at hun 'fraterniserede' med fyre. 

[Jean I. Twycross]

Ikke helt lige så fuld som Jamie sørgede Jean for at holde godt fast i hendes arm da de begyndte nedstigningen til kælderen. Hun kunne ikke helt skjule et lille smil og være glad for, at hun ikke havde drukket mere punch.

Det var sørgeligt at høre Jamie sige sådan noget. I Jeans øjne var hun meget attraktiv og hun vidste jo også ved selvsyn at hun var en skøn pige. "Selvfølgelig gør det det! Iiih altså, skøre pigebarn..." Hun slog over i en lettere tone - det var ikke nu de skulle tage den diskussion. Ikke når de begge havde fået noget indebords. "Om ikke andet så gifter vi os bare med hinanden. Hvad siger du til det?" Hun grinede lidt og hvinede en smule da hendes fod skred på et trin. Hun genvandt dog hurtigt balancen og sukkede lettet med et fjoget smil på læben.

[Jamie Allen-Burke]

Hun var nær selv tumlet ned af trinene, da Jean mistede kontrollen. I stedet måtte hun nøjes med et lettet og halvforfjamsket grin, da de begge havde genvundet balancen. Så meget man altså kunne, når man havde drukket. 

"Det lyder som en løsning," bemærkede hun, men rystede lattermildt på hovedet af ideen som de fulgtes gennem det første stykke af kælderen, "Jeg tror dog nødigt Dareon Hunter ville blive glad for den aftale..." Hun sendte veninden et hentydende blink med det ene øje. Det var temmelig overdrevent, men hun havde vist ikke meget kontrol over sine bevægelser. Selvfølgelig vidste hun ikke præcist hvad der foregik mellem Jean og Dareon, men det gjorde det vel ikke uretfærdigt med venskabeligt drilleri.