Søskende under stjernerne

[Rose Alvarez Fawn]

outfit

Cole Alvarez Fawn

Der havde været godt gang i den og klokken nærmede sig midnat. Rose havde efterhånden fået snakket med forskellige mennesker, men havde også fået ondt i hovedet af både musik og alkohol. Derfor gik hun nu målrettet mod teressedøren, for at komme ud i den friske luft og sidde der lidt. 

Hun havde mødte både søde og mindre søde folk og var egentlig glad for at være taget med, men nu havde hun også brug for bare lige at sidde et øjeblik i ro.

Da hun kom udenfor, så hun hvordan stjernerne var begyndt at dukke frem på himlen. Synet fik hende til at smile og gjorde det hele lidt bedre. Døren bag hende gik op, og da hun så op på hvem det var, så hun den eneste hun rigtig havde lyst til skulle være hos hende lige nu, nemlig hendes bror. 

[Cole Alvarez Fawn]

Cole havde ikke rigtig drukket noget, men smerten fra det slag han havde fået tidligere på aftenen gjorde ondt og fik hans hoved til at dunke. Han havde brug for noget frisk luft og maste sig derfor gennem menneskemængden i huset og udenfor. Det hjalp allerede en hel del da han mærkede den kolde luft. Hans blik faldt med det samme på lillesøsteren på terassen. Det var ikke helt planen at hun skulle se hvad der var sket, men det ville nok være svært at skjule det alligevel.
"Hey søs." Sagde han og satte sig ned ved siden af hende med en flaske øl i hånden.

[Rose Alvarez Fawn]

Det var rart at sidde i den friske aftenluft, selvom det var lidt koldt. Men det gjorde nu ikke så meget. Her var rart uanset. Hun kiggede op, da Cole kom ud, svejede lidt frem og tilbage, men smilede bare til ham. "BROR!" Det blev måske lige sagt lidt for højt og hun skar selv en grimasse af det. "Hej! Hygger du dig?" Det var en anelse svært at koncentrere sig om at snakke men det gik hvis bare hun virkelig var opmærksom på det. "Vil du ikke sidde? Hygger du dig?" Hun havde fået mere ro over stemmen nu.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole var allerede ved at sætte sig og grinede afdæmpet over søsteren, som virkede som om hun var i godt humør. Han skar en mindre grimasse over smerten i hovedet, men heldigvis sad han med den modsatte side mod Rose.
"Det kunne gå bedre." Sagde han og drak en tår af sin øl.
"Nu drikker du ikke for meget vel? Der er alt for mange idioter til den her fest, til at jeg kan have en søster der er voldsom fuld." Sagde han og smilede skævt til hende, mens han forsøgte at blinke. Det gik dog ikke så godt, da han ikke helt formåede at gøre det på samme måde som han plejede på grund af smerten.

[Rose Alvarez Fawn]

Rose kiggede på sin bror med et lille træt smil. Det føltes rart at det et øjeblik kun var dem to. Når hun tænkte efter holdt virkelig meget af sin bror, hvorfor fik hun aldrig det sagt? Som han talte drejede hendes udtryk over i mere bekymrende folder. "Er der sket noget?" Hun så bekymret på ham. Der var også noget ved hans smile der ikke var som det plejede. Det var bare så pokkers svært at fokuserer på det, når han ikke sad stille (måske var det egentlig bare hende selv der ikke helt sad stille grundet alkoholen)
Han var vendt til den beskyttende storebror. Ikke at drikke for meget. Nææh hun havde drukket nogle glas af den der punch, men det smagte altså også virkelig godt. "Jeg har ikke drukket så meget... Tror jeg! Men jeg har mødt mange venlige folk." Kom det så fra hende med et smil. Faktisk var det rart at alle dem der var efter hende ikke var til stede og hun bare kunne hygge sig uden at være bange.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole rystede langsomt på hovedet og trak på skuldrene. Der var ikke sket mere end hvad der plejede når han var til fest og nogle idioter provokerede hans venner.
"Bare nogle klovne." Sagde han og drak lidt af sin øl, selvom han nok burde lade være.
"Folk bliver venligere når man drikker Rose, det er derfor man gør det. Men der er nogle drenge, der finder på at gå lidt for langt når piger er berusede. Det er derfor du skal passe på. Jeg vil bare ikke have at du bliver ked af det." Sagde han og smilede varmt til hende, mens han lagde en arm om hendes skuldre og gav hende et klem.

[Rose Alvarez Fawn]

Hun kiggede bekymrende på ham. Det var ikke okay at nogen slog på ham. Det burde de ikke. Hun lyttede til brorens lange forklaring om hvad alkohol gjorde ved folk og forstod det nogenlunde. "Bare rolig Cole. Så længe Aloysius og Hector ikke er her, tror jeg ikke der kan ske noget jeg ikke kan klare." Åh nej? hvorfor havde hun nu sagt det? Det var jo slet ikke meningen, at Cole skulle kende til det. Måske var det det han mente med at alkohol gjorde en mere løssluppen. Hun måtte trække ham i en retning, så han ikke kunne spørge ind til hvad de to havde lavet. "Imogen snakker om at udgive en af de historier jeg har skrevet. I avisen. Men der kommer ikke til at stå mit navn. bare RAF."
Hun ville egentlig have ventet med at fortælle det til avisen var kommet, men måske det var godt at sige nu.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole fik næsten øllen galt i halsen, da hun nævnte to af de værste mennesker han kendte til på denne skole. Han kunne næsten ikke tro sine egne øre og han rejste sig med det samme op og så chokeret på hende.
"Avery og Flint?!" Udbrød han og smed flasken ud i buskaset. "Fortæl mig hvad der er sket." Sagde han og hørte ikke engang resten af det hun sagde. Han forsøgte at berolige sig selv, men det var svært, når han var den eneste på skolen der kunne sørge for hun havde det godt.
I stedet gav han sig til at gå frem og tilbage på terrassen med hænderne i lommerne.

[Rose Alvarez Fawn]

Det gav næsten et gib i Rose, da Cole hørte og derefter gentog navnene. "Scch.." Rose skuttede sig og kiggede febrilsk omkring om nogen havde hørt hans udbrud. "Du kan ikke bare sådan råbe op. Tænk om nogen hørte dig." Det var så også kun tegn på, at hun virkelig havde været i problemer med dem begge. Hun løftede en hånd for at ville klappe Cole beroligende, men turde alligevel ikke sådan som han havde råbt op. "Det er løst." Rose overvejede meget om hun skulle sige sandheden eller om hun skulle lyve. Det var så svært og hun var bange. Hun bed sig i kinden for ikke at vise det ud ad til. "Altså Jeg sad og læste en dag, og så mente Hector at jeg havde taget hans plads. Jeg sagde at det var et vindue og det derfor ikke kunne være hans plads. han kastede mig bog ned på jorden og trådte på den, han ødelagde den faktisk. Jeg bad ham om at give mig den, men han grinede bare. Så kom Caleb heldigvis og hjalp." Det sidste fik hende til at smile lidt. "Det er løst nu." Hun ville helst ikke ind på hvad det andet var omkring. Det skulle han ikke vide.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole fik dårlig samvittighed det sekund han lagde mærke til hun var bange for ham. Han havde set det blik før, i sin mors øjne, når deres far blev vred. Han havde lovet sig selv han aldrig ville blive sådan. I stedet bøjede han sig ned over sine ben og placerede hænderne på knæene. Historien hun fortalte var grum, men ikke så skrækkelig som han havde været bange for.
"Godt." Sagde han bare, hvorefter han rettede sig op igen og tog sig til hovedet, som gjorde meget mere ondt nu.
"Du skal ikke gå ind i en konflikt med de to. De er sindssyge. Flint slog en til plukfisk til en quidditchkamp." Sagde han og satte sig ned igen mens han strøg fingrene gennem håret.

[Rose Alvarez Fawn]

Det hjalp lidt da han satte sig ned igen, men efter den opvisning, han havde lagt for dagen mærkede Rose en knugende fornemmelse i maven. Hun var nødt til at fortælle det hele. En dyb vejrtrækning og med blikket ud over haven begyndte hun at fortælle, han var trods alt hendes bror. “Aloysius virkede venlig, men så pludselig så.. nogen bag mig hældte en hel balje iskold vand ned over mig, så alle grinede. Og han... han låste mine ben.” Tårerne var begyndt at trille. Hun kunne ikke holde det tilbage længere. Hun var bange det var tydeligt. “Jeg kunne ikke gå nogen steder og rundt om mig var der kun slanger der alle grinede og han sagde jeg ikke måtte sige det til nogen. Han sagde de ville blive værre så. “ hun næsten rystede af frygt som hun fortalte det. Eller var det kulde? Måske nok en blanding. 

[Cole Alvarez Fawn]

Cole så opmærksomt på hende mens hun fortalte og han reagerede prompte da hun begyndte at græde. Han satte sig hen til hende og lagde en arm om hende, uden at blive vred over det hun sagde. I stedet blev han bare ked af det og rynkede sine øjenbryn i en alvorlig mine. Han forstod ikke hvordan mennesker kunne være så grumme ved hinanden.
"Tænk på hvor slemt han må have det indeni for at kunne gøre sådan noget ved en som dig. Jeg ved han gør dig ked af det, men jeg plejer at tænke på, at dem der gør syge ting ved andre, må være virkelig rådne indeni."
Cole trak hende helt ind til sig så hendes hoved hvilede på hans bryst, mens han strøg hende hen over håret. Inden i brændte der en gennemtrængende følelse af at have lyst til at skære halsen over på Avery, men det viste han ikke sin søster. Hun havde nok at tænke på allerede.

[Rose Alvarez Fawn]

Det føltes så rart og trygt at sidde der i sin brors favn og blive trøsten. Ingen kunne trøste hende som Cole kunne det, ikke engang Caleb. Hun lyttede til Coles ord, men for hende gav det ikke mening at en som Aloysius skulle have det dårligt. Et stykke tid sad hun bare og nød roen hos sin bror, så kiggede hun op på ham og tørrede øjnene. "Du hørte slet ikke det jeg fortalte om Imogen og mine eventyr vel?" Hun kunne lige så godt fortælle det, også for at vende stemningen for dem begge.

[Cole Alvarez Fawn]

Cole tryggede hende tæt ind til sig mens han rynkede sine øjenbryn i en alvorlig mine. Han var ked af at hun havde det så svært på skolen. Han vidste alt for godt, at det ikke ville hjælpe hvis han begyndte at udfordre de to bøller. Højst sandsynlig, ville de bare finde det mere morsomt at drille hende.
"Nej, undskyld, det gjorde jeg slet ikke." Sagde han og rystede på hovedet.
"Fortæl mig om det igen. Og denne gang så skal jeg nok lytte ordentligt efter." Sagde han og smilede en anelse.

[Rose Alvarez Fawn]

Måske var hendes bror ikke helt perfekt, men han var hendes bror og i sidste ende var det, det aller vigtigste for hende. Hun smilede derfor, da han forsøgte at lyde mere interesseret i, hvad hun før havde fortalt. "Du ved jo, at jeg talte med Imogen." Startede hun stille ud. "Hun var rigtig sød og hjalp mig med at komme på, hvad nu en niffler hed. Så spurgte hun, hvad jeg skulle bruge det til, og jeg fortalte, at jeg var ved at skrive et eventyr." Hun holdt en lille pause, både for at tjekke om han hørte efter, men også for at se om han var helt med. "Hun tilbød mig så at udgive mit eventyr i avisen, hvis det altså var godt. Jeg overvejede det selvfølgelig længe fordi... Ja slanger, men jeg endte med at sige ja. " Hun smilede stolt til ham. Det var hendes store drøm at blive forfatter, så det ville helt sikkert være en god start. "Men jeg var usikker på om jeg skulle skrive mit navn ved, så det blev til at der kommer til at stå R.A.F" Det føltes lidt mere sikkert uden at være helt anonymt.