Post by Maisie Macfusty on Dec 7, 2018 17:25:36 GMT 1
Maisie Macfusty
KALDENAVN Hun bliver til tider kaldt Rødtop eller Fregne af sine venner, men hun foretrækker nu engang Maisie eller, hvis du virkelig føler behov for det, Mai.
FØDSELSDATO 5.-5-2011
ALDER Maisie er fjorten år gammel
NATIONALITET Hun er en sand skotte. Med tydelig højlanderaccent og det hele. Mere præcist er hun fra Hebriderne
BLOD Macfusty klanen er vidst egentlig halvblods, men Maisie er ikke helt sikker på, hvor langt ude mugglerblodet i deres familie er og hun har aldrig selv tænkt på sig selv som noget andet end en heks.
SOCIAL STATUS Komfortabel middelklasse. Maisie har aldrig født at hun manglede noget
Udseende
FACECLAIM Bella Tollefson
UDSEENDE Maisie er allerede ret høj for en pige og rager faktisk op over nogle af de drenge på sin årgang, der ikke helt er kommet i voksealderen endnu. Hun er spinkel og lidt senet og tynd. Hendes hud er ret bleg og meget fregnet, hvilket har givet hende kælenavnet Fregne. Hendes øjne er livlige, muntre og har en gennemtrængende blåligt grøn farve. Hendes hår er flammerødt og sjældent rigtig til at håndtere, men hun er stolt af det som det er. Hun har det med at tegne ting på sine arme med blæk og er derfor ofte dækket af blomster tegninger af drager eller lignende. Når hun ikke er iført sin Hogwartsuniform ses hun oftest i gevandter i afdæmpede farver. Gevandter som desuden er lette at være fysisk aktiv i.
SÆRLIGE EGENSKABER Maisie er en ganske almindelig heks
Praktisk information
ARBEJDE Angriber på Hufflepuffs quidditch hold
KOLLEGIE Hun er en glad Hufflepuff
TRYLLESTAV Maisies stav er af ibenholt med en kerne af dragehjertebånd, elve tommer lang og ubøjelig.
ANDRE EJENDELE Hun har en slørugle, som hun har valgt at kalde Angus. Han er et ret ledt dyr og har en historie af at have nappet eller hakket alle der ikke er Maisie. Desuden er han ret opmærksomhedskrævende. Og så har hun en kost, som hun benytter til qudditch. Ikke en umådelig dyr top of the line kost, men hun er glad for sin som den er.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Maisie er først og fremmest en drømmer. Hun er ikke altid helt realistisk i sit syn på, hvad hun selv eller andre kan opnå her i verden. Hun er lidt af en idealist og kan fremstå blåøjet. En smule naiv er hun måske nok også, men man skal alligevel ikke tro at hun er en man kan trampe. Har hun først fundet ud af, at nogen har dårlige intentioner af den ene eller den anden art tøver hun ikke med at stå op over for dem. Hun er stædig som en anden drage og næsten umulig at overbevise om at hun tager fejl når hun først har sat sig noget i hovedet. Lidt i tråd hermed er hun rigtig dårlig til at indrømme, når hun har taget fejl og hun kan da slet ikke sige undskyld. Hun kan også hurtigt komme til at være meget bossy, selv overfor sine bedste venner. Hendes filosofi er lidt alla ”Nå, men hvis min er den bedste ide, hvorfor så spille tid med alt det andet der?”. Hendes dagdrømmende natur gør at hun ofte bliver ret fraværende, hvis hun får lov at sidde stille i længere perioder. Hun har det med at zone ud, hvis noget keder hende, eller hvis hun bare ikke helt ved, hvad hun skal bruge en bestemt ting til. Til gengæld er hun ekstremt passioneret omkring de ting, der når at fange hendes interesse. Hvilket sådan umiddelbart er drager, som hun mere eller mindre er totalt besat af. Drager og så quidditch. Maisie har altid hvilet komfortabelt i den viden om at hendes fremtid egentlig er bestemt for hende på forhånd. Hun har aldrig følt behov for at bryde med Macfusty-klanens traditioner og ser det snare som en tryghed at hun ved, hvad hun skal, når vennerne omkring hende går i panik over, hvad de gør, når de skal ud af skolen. Maisie er dog, på andre punkter end hendes ved fødslen bestemte arbejde, meget egenrådig, og der skal meget til før man kan få sat sig i respekt overfor hende. Dette har til tider givet hende ry for at være en, hvis ikke dårlig, så i hvert fald træls elev, da hun ofte har svaret igen over for lærere, hvis hun ikke har brudt sig om deres måde at undervise på eller lignende. Til gengæld er hun forbavsende loyal, når hun først respektere en og så længe man ser hende som et individ, der ligeledes fortjener respekt og ikke bare et barn, kan man nå ganske langt. Hun er som udgangspunkt et meget hårdtarbejdende menneske også selvom det ikke er alt der interesserer hende i timerne. Hun har den indstilling at man når længst hvis man arbejder hårdt.
Hun er et meget socialt menneske og selvom hun har tendens til at bosse folk rundt har hendes gode humør, spøjse indfald og generelt varme hjerte det med at trække venner til. Hun bliver hurtigt ensom, hvilket måske er en sideeffekt af at vokse op med så mange søskende, at der altid har været nogen at snakke med i hendes omgangskreds.
Desuden er hun enormt nysgerrig og har en tendens til at stikke sin næse i andres sager eller bare være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun vil ikke i princippet blande sig, men hun vil bare gerne vide mere om verden udenfor Hebriderne og er derfor meget nysgerrig omkring alt, hvad hun kan finde ud af.
For tiden er en af hendes store passioner, som tidligere nævnt, quidditch. Hun har da også formået at komme på Hufflepuffs hold i år og har det fortiden ganske sjovt som angriber. Så er det så bare om sporten kan blive ved med at holde hendes interesse.
Ellers er hendes store mål i livet egentlig at hun allerhelst bare vil gøre sin familie stolte og blive en god dragetæmmer. Dragetæmmer ambitionerne er så til gengæld også noget af det eneste, der er en blivende ambition hun umiddelbart har. Alt andet er ret flyvsk og det hun nu obsesser over, kan meget vel ændre sig efter et par måneder, som det også ofte har gjort. Dette kan blandt andet ses på den måde hun har valgt sine valgfag og at der på nuværende tidspunkt er nogen af dem hun keder sig halvt ihjel over.
Selvom hun kan komme til at virke led overfor sine venner fordi hun mener at hun altid har ret, er hun inderst inde støttende og empatisk. Hvis folk omkring hende har det dårligt, vil hun altid gøre sit for at muntre dem op og hjælpe dem, hvilket ofte ender med at hun trækker dem ud for at lave alt muligt mærkeligt.
Hun er ikke en man kan tvinge til at gøre noget ikke direkte i hvert fald og forsøger man er der god baggrund for, at hun vil være endnu mere imod at gøre det end hun i forvejen var.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Maisie har endnu ikke lært at forme en fuldendt patronus og ved derfor ikke hvad den vil tage form af. Yderligere er det tvivlsomt om hun har minder, der er stærke nok på nuværende tidspunkt til at kunne frembringe en så kraftfuld og krævende besværgelse.
Drømmespejlet: Inderst inde ved hun godt at det ikke kan lade sig gøre, men alligevel ville hendes højeste ønske nok være at være den første heks der rent faktisk lykkedes med virkelig tæmme en drage.
Boggart: Overfor en boggart ville hun blive konfronteret med frygten for enten at miste eller skuffe sin familie.
Baggrund
FAMILIE Moderen Morag Ross er treoghalvtreds år gammel og Macfusty klanens kvindelige overhoved. Hun er også nok Maises største rollemodel, simpelthen fordi hun, i hvert fald for Maisie, virker som verdens sejeste menneske. Fuldblods
Faren Malcom Macfusty er halvtreds år gammel og, som de andre i klanen, dragetæmmer.Halvblods
Micheal Macfusty er den ældste af Maisies ældre søskende med sine 32 år. Siden han mistede hånden i en ulykke har han undervist på Hogwarts i idræt og seksualundervisning. Halvblods.
Marsali Macfusty: Den anden ældste af Maisies søskende, 29 år. Hjemmegående enke. Halvblods.
Mungo Macfusty: Det tredje ældste Macfusty barn, 27 år og kommende klanleder. Halvblods
Moira Macfusty: Den fjerdeældste i den store søskende flok. Dragetæmmer ligeså. Maisie plejede at lege med alle hendes amuletter, da hun var mindre. Halvblods
Mhairi Macfusty: Sytten år gammel og Hogwartselev. Halvblods.
Marcas Macfusty 15 år. Hogwartselev. Halvblods
BOPÆL På Hebriderne
HUSALF Tubby og denne husalfs unge, som hjælper Morag rundt omkring i huset.
HISTORIE
2011 Maisie bliver født som den sidste af syv børn i kernen af Macfusty klanen.
Herefter vokser op i relativ fredsommelighed på Hebriderne. Søskende at bruge tid sammen med var der nok af i hvert fald. Hun har ikke som sådan været utålmodig efter at starte på Hogwarts da hun for en tid havde nok i at udforske Hebriderne og bare være et barn i det hele taget, men hun har dog altid været hurtig til at udfritte sine søskende om skoleåret, når de kom hjem efter et.
2016 I en alder af fem år bliver Maisie for første gang taget med ud og se en drage. Dette ændrede Maisies liv for evigt og hun har stadig en fornemmelse af, at hun principielt har set alt, hvad der er strengt nødvendigt at se. Ikke at det har slået hendes nysgerrighed hvad angår andre ting ihjel.
2020 Tragedie rammer Macfusty klanen, da Michael mister hånden og Marsali mister sin mand i en dragerelateret ulykke. Maisie var ung da det hele gik for sig, men ikke for ung til at alvoren i det hele gik henover hovedet på hende og i en periode var hun dybt urolig samt sorgfuld på sine ramte søskendes vegne.
2022 Så bliver det Maisies tur til at tage af sted til Hogwarts. Hun vinker farvel til familien derhjemme og stiger på Hogwartsekspressen, hvor hun allerede der falder i snak med to spøjse tvillinger, som hun senere kommer til at dele Hufflepuffs opholdsstue og mangt en stund med lektielæsning eller sjov med.
2025 Maisie nyder sit fjerde år på Hogwarts og prøver for tiden meget hårdt på at blive optaget på Hufflepuffs quidditch hold og samtidig balancere et socialt liv og en stigende mængde af lektier.
Andet
CBOX-NAVN Drage-Sol
ALDER 21
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.