De strålende figurers sal

[Malcolm Edgecombe]

Athena Blackwood
Mandag den 3. november 2025
Klokken 22:18
Støvregn
Maskeballet - London

Ekvipering
Maske

Malcolm havde aldrig troet, at maskeballet ville være så overdådigt. Men for en, som ikke havde den store fantasi at gøre godt med, var det nemt at glemme, at noget kunne være så æstetisk og veleksekveret.

Han spadserede igennem den tilsyneladende uendelige mængde af sofistikerede par, iført smukke masker og iøjnefaldende gevandter, der godartet fiskede efter ens opmærksomhed. Den rødhårede skubbede sin mørkeblå maske længere tilbage på næsen. Takket være et par kontaktlinser var han løskøbt fra brillerne, men det var fremmed at mærke fastsiddende stof i stedet for det stel, han ellers var så vant til at rette på. 

I periferien af det store dansegulv så han det opsatte røde hår og den guldbesatte kjole, som han havde spejdet efter. Han vidste instinktivt, at det var den rette: han kunne stadig med lethed erindre, hvordan Athena havde set ud foran spejlet i Diagonalstræde. Nu spøgte det tiltalende syn atter - men denne gang befandt den smukke fremtoning sig på menneskesiden af spejlet. "Athena," Han trådte hen til veninden og bukkede elegant med overkroppen. "Trænger du til selskab?"

[Deleted]

Ekvipering

Athena stod for sig selv i tavshed, som de blå øjne betragtede de mange dansende par omkring hende. I hånden havde hun et glas champagne, som hun stod og nippede lidt til. På trods af den udsøgte kjole og hendes fine håropsætning, følte hun sig lettere malplaceret. Godt nok var hendes blod af så høj kaliber, at mange ville anse hende som værende af god stand, men hendes Profession fortalte en anden historie. - Trods alt, arbejdede hun ikke så fancy et sted som ministeriet eller Hogwarts. Ikke at hun beklagede sig, men det var tror alt de færreste, som fandt det gavnende at være i selskab med kromutteren. Ud over lidt god sladder, var det ikke meget hun følte hun var god for. Som fokus lå andetsteds, bemærkede Athena altså knapt skikkelsen der nærmede sig, før han stod foran hende. Malcolm, et flot mørkeblåt jakkesæt, som hun næsten ville have troet, han havde valgt i aftenens anledning til at matche hendes kjole, hvis ikke hun vidste bedre. Et lille sil gled over de fyldige læber, som han bukkede for hende og selv nejede hun høfligt, som hun rakte ham hånden, så han kunne kysse den hvis han ville, nu hvor de trods alt var til civiliseret maskebal. “Åh..Malcolm…Dejligt at se dig. Dit selskab er altid påskønnet..” Svarede hun høfligt, som hun lod sine blå øjne mødes hans. Makeuppen under masken var let og holdt i gyldne toner, som fremhævede hendes blå øjne. Læberne var malet ganske let i en fin sart lyserød nuance og selv en mørkeblå vifte med guldbroderier havde hun med, for at fuldende den overdådige ekvipering.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm sluttede en hånd om hendes og belønnede den fremstrakte håndryg med et fjerlet kys. Han kom ikke fra overlegne eller privilegerede kår, der skolede én i høvisk opførsel og etikette. Men han havde haft hovedet med sig i et langt liv, og han havde også lært lidt om manerer.

Han var ingen småborger, hvis ambitioner var en dag at have hænderne flaksende over flere typer forsølvet bestik. Men han havde haft glæde af den uudnyttede viden ved festmiddagen - ligeså vel som at han her kom hende i møde med et kys, som det jo var skik og brug at gøre. 

Han smilede forsikrende til de blå øjne, benovet over den nærværende velkomst. "Og ligeledes påskønner jeg dit," Han bød hende sin arm, da han trådte ind ved siden af hende. Han så umælende på hende, og ud fra øjnenes flid at dømme, var der rigeligt med stimuli at forholde sig til. 

[Deleted]

Athena kunne kun alt for tydeligt mærke, hvordan gåsehuden spredte sig, da Malcolm’s bløde læber blidt kyssede hendes håndryg. Et lille smil bredte sig på hendes læber, som hun kunne mærke varmen blusse i kinderne, da de kønne blå øjne bag den simple men fine maske, atter mødte hendes. For sig selv, kunne hun ikke lade være med at tænke, at han så absolut så fortryllende ud med sit blå sæt, den høje hat og den elegante kårdestok.Ikke at han ikke så godt ud i sine sædvanlige gevandter også, men dette var bestemt noget af et særsyn, som hun havde tænkt sig at nyde i fulde drag, som hun diskret tog beskik af ham. Glædeligt tog hun imod hans arm, som hun nippede lidt til sin champagne igen, før hun atter så på ham og sendte ham et varmt og flatterende smil. “Du ser flot ud til aften, Malcolm.” Tillod hun sig at komplimentere ham. Om der lå dybere tanke bag eller om han ville tage det som en venskabelig kompliment, måtte være op til ham selv at vurdere.

[Malcolm Edgecombe]

Selvom Malcolm havde set Athenas kjole i forvejen, var det samlede ensemble så vellykket, at han ikke nænnede at se væk med det første. Den enkle maske stod i elegant kontrast til den detaljerige kjole, og det opsatte hår gav hende en ynde og værdighed, som virkede selvskreven på hende.

Med et tilfreds blik indstillede han inspektionen, og fokuserede på hendes varme smil. Der var en hengivenhed i den lille gestus, som var usædvanlig selv for dem - og nysgerrigt afventede han at høre, om det skyldtes nogen bestemt årsag eller den løftede stemning i al almindelighed. Hendes smiger gik ikke forgæves: ydmygt sænkede han blikket, og smilede stilfærdigt.  

"Jeg vidste, at jeg havde lidt at leve op til." Han så indgående på hende. "Det er nu dig, der fortjener lovsang. Du ser strålende ud. Det er jeg vel ikke den første, der fortæller dig?"

[Deleted]

Efter så mange års forelskelse, ville Athena efterhånden antage, at man ikke kunne blive ved med at rødme over simple komplimenter. Dette lod dog ikke til at være tilfældet. Som Malcolm komplimenterede hende, voksede smilet og sommerfuglene i maven. Hun følte sig indimellem stadig som en teenager, når hun var sammen med ham. Den kriblende følelse i hele kroppen..nervøsiteten. Angsten, for at komme til at sige noget dumt….Og så samtidig trygheden. Trygheden i at hun alligevel nogenlunde havde en klar fornemmelse af, hvor hun havde manden ved sin side. På trods af, at de ikke var så tætte, som Athena i sit hjertes dybe kamre ønskede det, vidste hun at hun stod ham nær. At han anså hende som en god veninde og at han nød hendes selskab. – Så meget var dog feset ind med årenes løb. Komplimenten faldt dog tydeligvis i god jord, som hun lænede sig lidt op imod ham, så de stod skulder mod skulder. Hovedet lagde hun let på skrå, som hun betaget betragtede ham. ”Det er du faktisk…Men det kommer mig ikke så nøje hvor mange der siger det, men derimod mere hvem.” Svarede hun.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm vidste, at Athena havde for vane at rødme ved ros. Det var tidligt blevet hendes signatur i deres venskab, og den melankolske mand holdt af den uskyldige vane. Det var hendes faste reaktion på opmærksomhed, på lige fod med hvordan han fejede opmærksomhed af sig. 

Hendes blå øjne var ved at briste af betagelse, og Malcolms viljestærke koncentration om hendes person blev mere hengiven. "Jeg er beæret over, at du er så selektiv og vægter kvalitet over kvantitet," Et lille smil baksede sig frem. Han forstod skam værdien i at hans kompliment foreløbig var det eneste af sin slags, der havde vist sig her til aften. Men aftenen var langt fra slut endnu. "Har du så heller ikke besøgt dansegulvet endnu?" 

[Deleted]

”Måske også for selektiv…Men sådan går det, når man er kræsen.” Smilede Athena, som hun så hengivent på Malcolm, velvidende om, at han med garanti ikke ville se, hvad der lå dybere under hendes ord. Nemlig, at der kun var én mand, hvis selskab, hun vitterlig begærede. Hun rystede svagt på hovedet af hans spørgsmål, som hun satte sit nu tomme champagne-glas fra sig på en bakke, da en tjener yndefuldt valsede forbi. ”Jeg er ikke ligefrem let til fods..” Kommentere den rødhårede kvinde, som hun atter genvandt fokus hos rødtoppen ved siden af sig. Som hun stod der, holdt hun blidt ved hans arm. Han lignede så sandelig en ægte gentleman til aften, med sin høje hat og kårdestok. Stilet og ikke mindst lidt mystisk og dragende med masken, selvom hun kun alt for godt kendte de træk der lå bag. ”Men jeg lovede dig vist alligevel en dans, hvis jeg husker ret, Malcolm?” Drillede hun let, som hun gav hans arm et blidt klem, før hun rakte ud og tog hans kårdestok fra ham. Hun placerede den let, så den hvilede imod bordkanten, før hun så forsigtigt tillod sig at bevæge sig ud imod dansegulvet med ham. Her placerede hun sin ene skrøbelige hånd i hans, mens hun lod den anden hvile på hans skulder. Ryggen blev holdt rank og som de stod der, håbede hun blot at den store kjole ikke ville gøre trinnene alt for besværlige. – Hverken for ham eller hende selv.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm besvarede Athenas hengivne blik med et vennesælt blik og en beundrende trækning i mundvigene. "Det har selvfølgelig sin slagside at være kræsen, men jeg ser det nu ikke som en en negativ adfærd. Det kræver et særligt mod at være kræsen,"

Opmærksomt registrerede han hvordan hun overlod champagneglasset til en forbipasserende tjener, og en indre lethed, som han identificerede som forventningsfuldhed, indfandt sig. Hendes utillidsfulde ord virkede måske ude af kontekst, men hans krop var allerede i gang med at fortolke dem. 

Han betragtede stilfærdigt hendes hånd, der hvilede på hans arm. Blikket søgte længere opad og betragtede den nydelige kvinde. Hun var så blændende smuk, at han var indstillet på at glippe med øjnene, hvis det gjorde det lettere at begribe at det var Athena. Den barndomsven, han sædvanligvis forbandt med nostalgi og tryghed. 

"Det var på tale. Men det glæder mig, at du stadig har lyst til at danse med mig," Han lod hende plyndre ham for kårdestok, og med milde øjne ledsagede han hende ud på dansegulvet. Han lukkede hånden om hendes, rankede ryggen og så entusiastisk på hende. Så trådte han et skridt tilbage og svang dem ud mellem de andre strålende figurer, der valsede rundt.

[Deleted]

Athena gengældte Malcolms venlige smil. Hun lod ham tage føringen på dansegulvet, blandt de andre strålende figurer - og elegant og flydende fulgte hun hans trin. Hun lod sine blå øjne hvile i hans bag masken og som de dansede, nød hun hvert et sekund. De smukke lys omkring dem…Fornemmelsen af, hvordan alt forsvandt og hun følte sig alene og næsten intim sammen med ham, så tæt, som de stod. Hun smilede. Hun drømmede sig væk i hans klare blå øjne og blidt gav hun hans hånd et klem. Som hun et øjeblik var uopmærksom, formåede hun dog at træde forkert med fødderne og kluntet, kom hun til at træde ham over fødderne med de høje sko. ”Åh..” Et lille udbrud forlod Athenas læber, som hun så på Malcolm med bekymring i øjnene og minen straks ændrede sig til det mere alvorlige. ”Det må du undskylde, Malcolm..” Beklagede hun oprigtigt.