Post by Deleted on Dec 6, 2018 13:43:29 GMT 1
Matthew Aidan Carpathia
KALDENAVN Han bliver kaldt Matt af de fleste. Dog accepteres Matthew også.
FØDSELSDATO 14-04-2008. Matthew er altså født på valentinsdag.
ALDER Matthew er 17 år gammel.
NATIONALITET Engelsk
BLOD Matthew er fuldblods.
SOCIAL STATUS Carpathia-familien har i mange år været en velrespekteret familie i det Engelske troldmandssamfund. Familien har i mange år været kendt som værende lettere fanatiske omkring blodsstatus, men som situationen ser ud nu, lader dette til langsomt at være ved at aftage. Familien ligger i den høje ende af den velstående klasse, hvis man ser på økonomi og Matthew har bestemt aldrig manglet noget.
Udseende
FACECLAIM Marcus Hendbrandh
UDSEENDE Matt er en høj knægt på 1,86. Han er slankt bygget, men er alligevel godt robust, når det kommer til muskelmasse, eftersom Matt altid har nydt at være fysisk aktiv. Han er generelt i fin form, men ligger langt fra i samme vægtklasse, som de helt store muskelbundter. Håret er halvlangt og har en svag tendens til at krølle. Dette er dog ikke noget Matt ligefrem er glad for, eftersom at han føler at det ser “for pænt” og måske lidt dukse-agtigt ud. Hårfarven ligger imellem en lys brun og rødbrun og hans øjne er dybe blå.
SÆRLIGE EGENSKABER Matthew besidder ingen særlige egenskaber.
Praktisk information
ARBEJDE Målmand for Gryffindors Quidditchhold.
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG Syvende/2019
TRYLLESTAV Matthews tryllestav er lavet af Ahorn og er 12,7 tommer lang. Kernen består af Dragehjertebånd og staven er lavet af Ollivanders.
ANDRE EJENDELE Matthew ejer en lille hornugle ved navn Fillius. Derudover er han den stolte ejer af en spritny Nimbus kost, som han har fået forærende af sin far(stedfar).
Karaktertræk
PERSONLIGHED Matt er personlighedsmæssigt nok bedst beskrevet som en ballademager. Han er kæk, sarkastisk, smilende og ikke mindst lidt af en charmør. Han elsker at få opmærksomhed(især fra det modsatte køn) og han er ikke bleg for at smide en scorereplik eller to. Han vil gå langt for at opretholde sit gode image blandt drengene på årgangen.
Matthew er gerne festens midtpunkt og hvis han ikke er det i forvejen skal han nok blive det. Dette især når der er nogle af det modsatte køn i nærheden. Han har ofte travlt med at smide kvikke og sarkastiske bemærkninger af sig og lader bestemt ikke nogle være i tvivl om, at han er en hård negl som man ikke skal bide skeer med. Han har dog ligeledes nogle grænser og han er ikke bange for at sige, når disse bliver overskredet, hverken verbalt eller med en næve. Under normale omstændigheder er han dog smilende og glad, altid med godt humør og travlt optaget med at vise de andre gutter i flokken, hvor cool han er. Dette sker blandt andet ved at tage pis på professorerne, hvilket ikke så sjældent ender ud i en eftersidning. Bliver han på nogle måde udfordret i sjov og spas er han også altid den første til at tage den op, nogle gange før han egentligt rigtig får tænkt sig om. Det ofte glade og energifyldte ydre står i stærk kontrast til, hvordan hans indre til tider kan være fyldt med usikkerhed ift. hvordan han fremstår. Han er enormt forfængelig og vil gerne vise en helt bestemt persona frem, men det er ikke altid helt nemt. Når det ikke går som han vil have det bliver han hurtig irriteret og kan begynde at smide arrogante kommentarer efter folk, for at hæve sig selv længere op. Konstant har han behov for at puste luft til sit ego for at han kan fremstå så hård som muligt, men det er samtidig udmattende for ham. Det kunne være rart til tider bare at kunne slappe helt af. Under den hårde facade gemmer der sig altså også en usikker og følsom knægt.
MAGISKE TRÆK Matthew har endnu ikke formået at fremane en fulbåren patronus, men hvis det engang sker, vil den antage form af en los. Hvis han så ind i et drømmespejl, ville han se sig selv som verdensberømt quidditchspiller. Hvis Matt stod overfor en boggart ville han se sig selv siddende med en bamse knuget ind til sig. Han er rædselsslagen for at nogen skulle opdage hans bløde og følsomme side og at blive til grin. Hvis han kom i nærheden af armortentia, ville han kunne dufte duften af hjemme, pebermynte og æble. Hans dybeste hemmelighed er hans usikkerhed.
Baggrund
FAMILIE
Papfarfar: Manuel Jóse Carpathia - 66 år - tdl. Auror - Lever i Sydspanien med sin nye kone - Han er fuldblodstroldmand.
Papfarfars nye kone: Maria Carpathia - 46 år - Arbejder som healer på det magiske hospital i Madrid. - Hun er fuldblodsheks.
Papfarmor:
Mor: Ariana Lorraine Carpathia (née Lancaster) - 37 år - Ansat i ministeriet for magi. Hun er fuldblodsheks.
Stedfar: Edward Manuel Carpathia - 40 år - Ansat i ministeriet for magi. Han er fuldblodstroldmand.
Paponkel: Arthur Jóse Carpathia - 35 år - Arbejder i ministeriet for magi. Han er fuldblodstroldmand.
Halvbror: Zinoviy Andrei Alekseev , Auror for det russiske ministerie for magi. Fuldblodstroldmand.
BOPÆL Matthew er opvokset på en stor Herregård i Ottery St. Catchpole.
HUSALF Familien har to husalfer, som har tjent Carpathia-slægten i snart 4 generationer. Disse hedder Holsey og Heely og er to søstre.
HISTORIE
2008: D. 14/2-2008 kom en lille dreng til verdenen. Han blev døbt Matthew Aidan Carpathia. Drengen var resultet af en affære, som hans moder Ariana Lorraine Carpathia, en ung engelsk ministerieansat, havde med en russisk auror. På trods af at hun var gift, da graviditeten blev opdaget, valgte hun at beholde barnet. Dette, som hun bildte sin mand Edward Manuel Carpathia ind, at det var deres fælles barn. Matthew er overbevist om at han er en del af en ganske almindelig lille kernefamilie og er ligesom sin fader ubevidst om sin sande herkomst/historie.
2012: Ariana og Edward havde allerede tidligt meget høje forventninger til deres søn. Matthew havde en streng, men kærlig opvækst og blev som enebarn forkælet. Matthew opvoksede magi, som følge af at være barn af to fuldblodsforældre. Han voksede ligeledes op med overbevisningen om at fuldblodsmagikere var bedre end de med anden blodstatus. Som 4-årig vist han de første tegn på magi, som han formåede at springe et skab i luften, blot ved at se derpå, påvirket af raseri.
2019 - 2022: Som 11-årig starter Matthew på Hogwarts og han bliver både til sin egen og forældrenes overraskelse sorteret til Gryffindor. Matthew finder sig dog hurtigt til rette på sit kollegie og de første 3 år af 4 år af skolen, klarer han sig ganske godt. Karakterne er høje og Matthew glæder sig over at have succes.
2023-2024: Som Matthew begynder på sit 5 år på Hogwarts, begynder tilværelsen at ændre sig. Matthew føler sig småkikset, som ham den kloge og artige fyr og begynder at ønske sig den opmærksomhed, som han kan se at nogle af de andre drenge på årgangen er begyndt at få fra de jævnaldrende piger. Der bliver slækket på både lektier og ordentlighed og Matthew begynder så småt at lede efter nyt selskab hos “De seje” og “Friske” drenge. Matthew udvikler her en forkærlighed for spøg og skæmt og heriblandt også piger, hvilket hans personlighed også begynder at bære præg af sig, som hans attitude udadtil ændrer sig. Ligeledes begynder han at spille Quidditch og lave en del ballade på skolen. 2025: Matthew nyder tilværelsen på Hogwarts og fordriver primært størstedelen af sin tid med at spille Quidditch. Han går højt op i sit image og det at være “En af de seje og respekterede fyre” på Årgangen. Samtidig, er han dog også blevet bekendt som lidt af en cassanova, der bestemt ikke er bange for at smide scorereplikker efter pigerne. Endvidere Er han en rigtig ballademager og det ses ofte, at han får eftersidninger.
Andet
CBOX-NAVN Helen
ALDER 20.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Tjek.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.