At fulde den

[Elijah R. Ashworth]

Rhiannon G.F. Goshawk

Efter to glas med aftenens punch var Elijah ikke længere så påvirket af det der var sket tidligere. Desuden virkede det som om alle de andre elever var lige så afslappede og løsslupne som ham og faktisk, virkede det næsten som om at der var gået et eller andet galt i aften. Det dvælede han dog ikke meget ved, i stedet bevægede hans sig hen mod dørene til Indgangshallen, fordi han følte sig rimelig varm og der forhåbentlig ville være køligere derude.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Rhiannon var stadig ret påvirket af den samtale hun havde haft med Elijah og det faktum at hun havde siddet alene til yuleballet og spist. Hun havde haft en rigtig elendig aften indtil videre og var gået grundigt til den med åndssvag punch, imens hun overvejede at gå op og sove.

Da hun så Elijah komme gående mod indgangshallen, endte hun med at sidde og stirre på ham med et underligt blik. Han havde virket så sød.

[Elijah R. Ashworth]

Blikket gled rundt mens han gik og på et tidspunkt endte det på Rhiannon, som stod o stirrede på ham. Han kneb øjnene undrende sammen og gik hen til hende uden tøven.
"Er du stadig vred på mig?" Spurgte han og blottede tænderne i et skævt smil.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Rhiannons bryn trak sig tæt sammen, ikke mindst over smilet på Elijahs læber. Hun blev siddende og fandt det absolut ikke morsomt.

"Jeg er ikke vred, men jeg er ikke venner med mugglerhadere," konstaterede hun simpelt.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah løftede sine øjenbryn og trak på skuldrene. "Jeg hader dem ikke." Sagde han. Han havde intet had i sit hjerte, men han stolede ikke på dem. Det kunne han ikke komme udenom.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Et dæmpet fnys forlod Rhia, som himlede med øjnene.

"Du ser ned på dem alene fordi de ikke er som dig. Fordi én muggler gjorde noget. Hvad så med os? Skulle en muggler dømme os alle på baggrund af hvad Voldemort gjorde? Eller alle hans følgere?"

[Elijah R. Ashworth]

En grimasse dukkede op på Elijahs ansigt og han løftede derefter øjenbrynene lidt. Det der var så charmerende ved hende før, var begyndt at irritere ham.
"Nej da, du forstår ikke min pointe." Sagde han fordi han var alt for beruset til at have en saglig diskussion. Han ville bare gerne blive venner med hende igen, men det var åbenbart ikke så let.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Rhiannon hævede begge bryn. "Jeg forstår udmærket din pointe, Elijah Ashwort. Men jeg er ikke enig i den. Du virker til at du ikke forstår et simpelt argument."

[Elijah R. Ashworth]

Det var ikke lige sådan at omvende en der havde en så betonagtig opdragelse som Elijah og han blev en smule frustreret over hendes konstante prikken.
"Siger du jeg er dum?" Sagde han og så hende i øjnene. Måske var hun slet ikke så sød som han havde troet hun var.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Rhiannon så Elijah i øjnene uden at blinke. Hun var ikke bange for ham. Hun var heller ikke bange for, om han ikke syntes om hende. Hun syntes ikke særlig godt om ham lige der.

"Jeg siger du har nogen ekstremt snæversynede holdninger og er blind for nuancer," konstaterede hun roligt. "Det var dig der sagde, at jeg var dum tidligere."

[Elijah R. Ashworth]

Rhiannons ord gjorde ham vred, men han var alligevel ingen Cailean og kunne ikke finde på at lade det gå ud over hende.
"Jeg har ikke mere at sige." Sagde han selvom det var løgn. Han ville bare ikke udtrykke sig sådan foran hende så derfor vendte han sig om og gik mod indgangshallen.

[Rhiannon G.F. Goshawk]

Rhia stirrede efter Elijah. Nej, måske havde han ikke mere at sige. Måske var der ikke mere at sige for en dreng som ham og en pige som hende.

Den sidste rest af festhumør var væk for hendes vedkommende og hun rejste sig op og forlod storsalen, ungående ham, som hun i stedet gik mod trapperne og Ravenclaws tårn.

Lukket